Formål
?
Det overordnede formål med undersøgelsen er at belyse effekt af og omkostninger ved systematisk faldudredning og forebyggelse i en dansk ældrepopulation, som præsenterer sig på hospitalet efter en faldulykke.
Indhold
?
Faldtilfælde er ofte forekommende blandt ældre over 65 år. Fald kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, men medfører også et stort forbrug af sundheds- og sociale ydelser. Antallet af ældre i Danmark er stigende, hvorfor konsekvenser af fald kan forventes at være et voksende problem. Der er i international sammenhæng fundet en forebyggende effekt af en multifaktoriel intervention rettet mod at identificere og minimere risikofaktorerne for fald hos den enkelte.
Materiale og metode: 392 personer på 65 år og derover blev udvalgt blandt skadestuebehandlede og indlagte faldpatienter på Glostrup Hospital. Deltagerne blev randomiseret til enten interventions- eller kontrolgruppen. Interventionsgruppen gennemgik et forløb, hvor de blev vurderet af læge, sygeplejerske og fysioterapeut med henblik på at identificere alle risikofaktorer for fald for den enkelte og minimere dem gennem iværksættelse af risikofaktorspecifikke interventioner. Kontrolgruppen modtog den behandling, der var planlagt i skadestuen eller ved udskrivelsen, idet der ikke findes et systematisk udredningstilbud til ældre faldpatienter. For alle deltagere blev der ved et baselineinterview indhentet oplysninger om demografi, faldanamnese, comorbiditet, funktionsniveau, livskvalitet, angst for fald, forbrug af medicin og hjemmehjælp. Alle deltagere blev fulgt op med falddagbøger og telefoninterview efter 6 og 12 måneder. Primære effektmål var antal undgåede fald og antal undgåede alvorlige fald (fald, der medfører skadestuebesøg eller indlæggelse). Med henblik på at kunne teste forskellige sekundære hypoteser blev der indsamlet oplysninger om skadestuebesøg, indlæggelser, besøg hos egen læge, medicinforbrug, forbrug af hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske og/eller dagcenter.
Dette datasæt indeholder udelukkende data om psykisk velbefindende undersøgt ved opfølgning efter 12 måneder. Datasættet omfatter kun 225 personer (svarprocent 93%), da spørgsmålene om psykisk velbefindende først blev inkluderet i undersøgelsen fra inklusion af deltagernummer 151.