Formål
?
FORMÅL
- At afklare graden af hjerteinvolvering hos patienter med AL amyloidose på diagnosetidspunktet.
- At undersøge den kardiovaskulære profils betydning for overall prognose i relation til behandlingstype.
- At vurdere prognosen for de kardiovaskulære symptomer efter behandling for AL amyloidose.
- At opnå optimalt grundlag for udførelsen af et prospektivt studie af prediktorer for outcome hos patienter med AL amyloidose.
Indhold
?
Amyloidose er en heterogen gruppe af sygdomme, som skyldes misfoldning af et precursor protein, hvilket resulterer i ekstracellulær aflejring af uopløselige amyloidfibriller i flere organer. Aflejring af amyloid skader organfunktionen og forårsager tiltagende organsvigt. På nuværende tidspunkt er 24 proteiner med amyloidogent potentiale identificeret. Immunoglobulin light-chain (AL) amyloidose er en af de mest kendte former for systemisk amyloidose. AL amyloidose er en klonal plasmacellesygdom, som er karakteriseret ved, at en klonal population af plasmaceller i knoglemarven producerer monoklonale lette kæder af ? eller ? typen. De lette kæder misfoldes, hvilket resulterer i dannelse af uopløselige amyloid fibriller, som aflejres i væv og medfører organdysfunktion. AL amyloidose er en sjælden sygdom med en incidens på 8.9 pr. million population, den rammer flere mænd end kvinder (ratio 3:2), og oftest med klinisk manifestation omkring 60-års alderen. Spektret af organinvolvering ved AL amyloidose inkluderer lever, nyrer, perifert og autonomt nervesystem samt hjertet. Kardial involvering ved AL amyloidose er hyppig og kliniske tegn på kardial involvering er således observeret i omkring halvdelen af sygdomstilfældene. Subklinisk involvering formodes endog at være til stede endnu hyppigere. Amyloid infiltration i hjertet resulterer ofte i udvikling af restriktiv kardiomyopati som forårsager diastolisk dysfunktion og senere i sygdomsforløbet hjertesvigt. Mål for graden af restriktiv kardiomyopati omfatter fortykkelse af venstre ventrikels frie væg og septum, svækket relaksation og compliance, samt øget diastolisk fyldningstryk. Andre manifestationer af kardial involvering ved AL amyloidose er myokardiel iskæmi grundet amyloid aflejringer i intramurale blodkar, samt ledningsforstyrrelser. Målet ved behandling af AL amyloidose er at undertrykke plasmacelle-klonen med kemoterapi, og herved reducere produktionen af amyloidogene lette kæder. Ved således at undertrykke kilden til amyloide fibriller, forventes en forbedring af organdysfunktion. Hos udvalgte patienter har højdosis kemoterapi (HDC) med autolog hematopoietisk stamcelle-transplantation (SCT) vist lovende resultater. Denne behandling har dog begrænset anvendelighed, da svækkelse af organfunktionen ved AL amyloidose ofte forhindrer sikker administration af HDC, grundet betydelig behandlings-relateret mortalitet. Det er estimeret, at kun 20-25 % af patienterne er egnede til transplantation, når betingelserne for sikker SCT tages i betragtning. Disse inkluderer bl.a. acceptabel NYHA klasse. For patienter, der ikke er kandidater til SCT, betragtes et kombinations-regimen af melphalan-dexamethason som standardintervention pga. lav toksicitet og demonstreret evne til at skabe hæmatologisk respons selv ved avanceret sygdom. Nye behandlingsformer ved AL amyloidose inkluderer thaladomid, lenalidomid, pomalidomid og bortezomib. Graden af kardial involvering betragtes som den vigtigste determinant for prognose og outcome ved AL amyloidose og er samtidig delvist bestemmende for den terapeutiske strategi. Få studier har undersøgt betydningen af ekkokardiografiske mål samt plasma biomarkører som troponin T og NT-proBNP i vurderingen af prognosen ved AL amyloidose. Der er dog tydelig mangel på information omkring kardiovaskulært outcome ved AL amyloidose, og i særdeleshed kardialt respons på konventionel behandling og HDC-SCT. Særligt mangler der information omkring kliniske data og laboratoriedata ved baseline, som kan forudsige det kardiovaskulære respons på behandling. Set i lyset af, at kardial involvering er den vigtigste determinant for overall prognose ved AL amyloidosis (og også en vigtig determinant for behandlingsstrategi), ville sådanne oplysninger synes at have stor vigtighed og betydning.
Målet med dette studie er at foretage en systematisk vurdering af den kardiovaskulære status hos patienter med AL amyloidose på diagnosetidspunktet, at bestemme betydningen af den kardiovaskulære profil for overall prognose, samt at evaluere det kardiovaskulære respons på behandling.