Formål
?
Undersøgelse af funktionen af øjets nethinde hos personer, som på grund af medfødte eller erhvervede tilstande med abnormt kredsløbs-, hjerte- eller lungefunktion eller på grund af særlig adfærd eller miljøpåvirkning er udsat for vedvarende eller forbigående abnorm iltkoncentration, legemstemperatur eller næringsstofkoncentration i hele legemet eller dele heraf.
Arbejdshypotesen er, at der hos sådanne personer vil findes abnorme elektroretinografiske egenskaber, som kan afsløre om og i hvilken grad et givet lag i nethinden er afhængig af ilt. Forsøgene omfatter raske kontrolpersoner.
Indhold
?
Flere forskellige fysiologiske og patologiske tilstande kan medføre nedsat optagelse eller fordeling af luftens ilt, således at udvalgte organer eller hele legemet udsættes for lavere iltkoncentration end normalt. Visse tilstande, fx arbejde i dykkerklokke eller ophold i trykkammer, kan medføre, at man udsættes for forhøjet iltkoncentration. Kroppen kan reagere på abnorm ilttilførsel ved fx at ændre organernes gennemblødning, koncentrationen af hæmoglobin i blodet, vejrtrækningen med mere. Der sker desuden en tilpasning af cellernes stofskifte, som kun i ringe grad er kortlagt. Forskning har vist, at der også sker en tilpasning af nethindens funktion under kronisk nedsat ilttilførsel. Disse ændringer i nethinden har særlig interesse for øjenkomplikationer, som optræder hos personer med diabetes, idet personer, som er udsat for kronisk nedsat ilttilførsel udviser nogle tilpasninger i nethindens funktion, som ser ud til at beskytte mod diabeteskomplikationer. For at opklare hvori denne tilpasning består og for derigennem at lære hvordan man skal beskytte diabetikere mod blindhed, undersøges øjets funktion hos udvalgte forsøgspersoner med usædvanlige fysiologiske egenskaber. Det drejer sig fx om medfødte misdannelser af hjerte og kredsløb, lungesygdomme, blodsygdomme (anæmi, polycytæmi) mm., som medfører, at blodets iltkoncentration er abnorm. Det er velkendt, at akut udsættelse for lavt ilttryk, som det typisk ses ved højdesyge, kan fremkalde blødninger i nethinden, hvilket også ses ved diabetes. Personer, som opholder sig permanent højt over havet, har imidlertid ingen tegn på øjensygdom og nyankomne vil også akklimatiseres efter nogen tid og bedst, hvis overgangen er langsom og gradvis. Man har hidtil troet, at højdeakklimatisation alene er betinget af ændringer i kredsløb og lungefunktion. Her er påvist, at der foregår en selvstændig tilpasningsproces i nethinden, som kan monitoreres ved hjælp af elektrofysiologiske undersøgelser. Fysiologiske
forhold svarende til ophold højt over havet optræder ved visse sygdomme og under visse former for adfærd, i hvilke tilfælde, der kan udvikles tolerans for blodgasforhold, som hos raske ville fremkalde svær åndenød.