Formål
?
Formålet med projektet er at styrke anbragte børn og unges mentaliseringsevne. Det sker ved at afprøve de to mentaliseringsbaserede indsatser, Mentaliseringsguiden og Robusthedsprogrammet, på 14 anbringelsessteder. I afprøvningen undersøges udviklingen i de anbragte børn og unges mentaliseringsevne, og der genereres viden om de to indsatsers faglige potentiale. Der skal også genereres viden om, hvordan indsatserne kan drives og implementeres på relevante regionale, kommunale og/eller private anbringelsestilbud.
Indhold
?
Målgruppen for projektet er børn og unge anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder.
Data i projektet består både af kvantitative og kvalitative data. Det kvantitative datamateriale er indsamlet med surveys (herunder baggrundsvariable om børnene og de unge) og psykologiske test (baseline, midtvejs- og eftermålinger) med validerede måleinstrumenter (Level of Emotional Awareness Scale, Reading the Mind in the Eyes, Ekmans billeder og Strengths and Difficulties Questionnaire).
Det kvalitative datamateriale er indsamlet på baggrund af narrative samtaler, observation og videoobservation.
Herudover er der gennemført omkostningsvurderinger for afprøvningen af de to indsatser. Data er indsamlet pba. surveys.