| AFG_ID |
Primærnøgle, Langt navn:Database-primær-nøgle., Beskrivelse:Fortløbende numerisk nøgle. |
| JOURNR |
Langt navn:Politiets sagsnummer (Journalnummer), Beskrivelse:Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag.
Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse.
Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl.
Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer.
Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år.
Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer.
Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)).
Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag.
I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året.
I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4).
Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser.
Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode).
Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år., Detaljeret beskrivelse:Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal-
løbenummer og årstal.
Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:
1. - 4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds)
5. - 9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen)
10. - 14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode
15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse
Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978.
Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978.
Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser.
I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen.
|
| PNR |
Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse:
Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID.
Personnummerets opbygning
1 - 2 position angiver personens fødselsdag.
3 - 4 position angiver personens fødselsmåned.
5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
7 - 10 position er et løbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt.
.
I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer
Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato.
For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972.
Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet.
Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt.
Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt.
Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer.
Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.).
Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer
I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side.
Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler:
- 3 -
Personnumre til kvinder uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til kvinder
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer
med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0
til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6
3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006
DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012
DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018
DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024
DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030
DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996
DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002
.
DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996
- 4 -
Personnumre til mænd uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til mænd
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6
3. serie
først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011
DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017
DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023
DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029
DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995
DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001
. . .
DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995
.
|
| SENR |
Langt navn:SENR, Beskrivelse:En virksomhed tildeles ved registrering af virksomheden automatisk et SE-nr. af SKAT. SE-nr. (Stamregister over Erhvervsdrivende) er et administrativt nummer, som virksomheden alene skal anvende i forhold til SKAT i forbindelse med administration af skatter og afgifter., Detaljeret beskrivelse:Indeholder et SE-nr., der er et registreringsnummer hos Skat. Nummeret er ikke informationsbærende og tildeles af Skat i forbindelse med administration af skatter og afgifter. Til identifikation af virksomheden skal CVR-nr. anvendes, idet det alene er CVR-nr., der udgør virksomhedens entydige identifikation.
Nogle virksomheder har flere SE-numre hos Skat; der er ingen begrænsninger, og det er alene op til virksomheden, hvad den finder mest praktisk. Til eksempel kan der anvendes et til afregning af moms, og et andet til afregning af A-skat mv.
I langt de fleste tilfælde har virksomheder kun et SE-nr., der samtidig vil være identisk med CVR_nummeret. |
| AFG_AFGALD |
Fremmednøgle til KTX_AFGALD. , Langt navn:Alder på afgørelsestidspunktet (DS), Beskrivelse:Beregnet alder på afgørelsestidspunktet.
Angivet i år., Detaljeret beskrivelse:I perioden frem til og med 1990 er den højest forekommende alder 83 år. Det skyldes, at alderen oprindelig blev angivet i måneder og at alderen blev sat til 999 hvis den beregnede alder var større end 999. Ved omberegning til angivelse i år bliver alderen 83 år for disse personer. Hvis den nøjagtige alder ønsket kan den beregnes ud fra PNR og AFG_AFGODTO.
Der forekommer enkelte meget gamle (pver 100 år) i årene fra 2000 og frem. Det er udlændinge med fødselsdato 3002XX, hvor XX = 01, 02, 03. I følge politiets regler er det udlændinge med ukendt fødselsdag og fødselsmåned, men kendt fødselsår. Danmarks Statistik har derfor beregnet alderen fra 1. juli i fødselsåret til afgørelsesdatoen, hvilket giver de meget høje aldre.
|
| AFG_AFGERKOD |
Fremmednøgle til KTX_GER7. , Langt navn:Gerning el. lovovertrædelse til grund for afgørelsen(RP), Beskrivelse:Rigspolitiets 5-cifrede gerningskode i henhold til Journalplanen.
Den gerningsindholdskode, som afgørelsen skal medtages under i forbindelse med statistik. |
| AFG_AFGMAADKO |
Fremmednøgle til KTX_AFGMAADKO_SA. , Langt navn:Sagens retslige afgørelsesmåde, Beskrivelse:Angiver måden hvorpå visse strafferetlige afgørelser træffes, f.eks. som
nævningesag, domsmandssag eller tilståelsessag.
, Detaljeret beskrivelse:Med Domstolsreformen i 2007 blev det indført, at også nævningesager starter i byretten og ikke som før Domstolsreformen i Landsretten. |
| AFG_AFGOEDTO |
Langt navn:Afgørelsens dato (RP), Beskrivelse:Afgørelsens dato (RP), Detaljeret beskrivelse:Angiver den dato, afgørelsen er truffet.
Der forekommer ingen uoplyste eller invalide datoer. |
| AFG_AFGRETKO |
Fremmednøgle til KTX_FGSLSTED. , Langt navn:Afgørelsens rets- eller politikreds, Beskrivelse:Rigspolitiets kode for den retskreds, politimyndighed eller anklagemyndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
, Detaljeret beskrivelse:Den retskreds, politimyndighed eller anklagemyndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
Koden er som indberettet af Rigspolitiet.
Politi- og domstolsreformen blev vedtaget ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 og trådte i kraft d. 1. januar 2007. Reformen indebar, at de daværende 54 politikredse blev sammenlagt til 12 nye politikredse. Tilsvarende blev de daværende 83 retskredse sammenlagt til 24 nye retskredse. De nye kredse er beskrevet i lovens §§ 108-109.
Politikredse:
De 54 politikredse, der eksisterede før politireformen var kodet 01-54, jf. nedenfor, efterfulgt af yderligere to karakterer, der specificerede stedet i politikredsen.
01 Københavns Politi
02 Frederiksberg Politikreds
03 Gentofte Politikreds
04 Lyngby Politikreds
05 Gladsaxe Politikreds
06 Hvidovre Politikreds
07 Glostrup Politikreds
08 Tårnby Politikreds
09 Helsingør Politikreds
10 Hillerød Politikreds
11 Frederikssund Politikreds
12 Roskilde Politikreds
13 Køge Politikreds
14 Holbæk Politikreds
15 Kalundborg Politikreds
16 Ringsted Politikreds
17 Slagelse Politikreds
18 Næstved Politikreds
19 Vordingborg Politikreds
20 Nykøbing F. Politikreds
21 Nakskov Politikreds
22 Bornholms Politikreds
23 Odense Politikreds
24 Svendborg Politikreds
25 Nyborg Politikreds
26 Assens Politikreds
27 Middelfart Politikreds
28 Sønderborg Politikreds
29 Gråsten Politikreds
30 Tønder Politikreds
31 Haderslev Politikreds
32 Ribe Politikreds
33 Esbjerg Politikreds
34 Varde Politikreds
35 Fredericia Politikreds
36 Kolding Politikreds
37 Vejle Politikreds
38 Horsens Politikreds
39 Herning Politikreds
40 Ringkøbing Politikreds
41 Holstebro Politikreds
42 Århus Politikreds
43 Odder Politikreds
44 Silkeborg Politikreds
45 Randers Politikreds
46 Grenå Politikreds
47 Viborg Politikreds
48 Skive Politikreds
49 Thisted Politikreds
50 Løgstør Politikreds
51 Ålborg Politikreds
52 Hobro Politikreds
53 Frederikshavn Politikreds
54 Hjørring Politikreds
De 12 politikredse, der blev dannet som følge af politireformen genbrugte de første 12 koder:
01 Nordjylland
02 Østjylland
03 Midt- og Vestjylland
04 Sydøstjylland
05 Syd- og Sønderjylland
06 Fyn
07 Sydsjælland og Lolland/Falster
08 Midt- og Vestsjælland
09 Nordsjælland
10 Københavns Vestegn
11 København
12 Bornholm
Der er imidlertid ikke fuldstændig konsekvens i den måde, koderne er anvendt på før og efter 1. januar 2007. Der er således stadig nogle af de koder, der var gældende før politireformen, der også anvendes efter politireformen. Især for de koder, der starter med 01-12 er det derfor vigtigt at konsultere databeskrivelsen - jf. tilknyttet værdisæt D281700. TXT_FGSLSTED - for at sikre den rigtige tolkning af koderne.
Fra 2011 til 2012 sker der generelt et fald i politikredsenes koder vedr. Politidirektøren. Fra 2012 til 2013 sker der en tilsvarende stigning. Udviklingen skal ses i sammenhæng med en ændring af retsplejeloven, der trådte i kraft pr. 1. september 2011. Se nærmere under AFG_AFGTYP3 i beskrivelsen af udviklingen i koderne 212 og 214 i årene 2011-2013.
Retskredse:
De 24 kredse, der blev dannet ved domstolsreformen bibeholdt navn og kode fra før reformen:
7500 Københavns byret
7600 Retten i Århus
7700 Retten i Odense
7800 Retten i Ålborg
8020 Retten på Frederiksberg
8040 Retten i Lyngby
8090 Retten i Glostrup
8130 Retten i Helsingør
8150 Retten i Hillerød
8180 Retten i Roskilde
8220 Retten i Holbæk
8290 Retten i Næstved
8310 Retten i Nykøbing F.
8350 Bornholms Ret
8370 Retten i Svendborg
8470 Retten i Sønderborg
8510 Retten i Esbjerg
8550 Retten i Kolding
8570 Retten i Horsens
8590 Retten i Herning
8620 Retten i Holstebro
8690 Retten i Randers
8710 Retten i Viborg
8830 Retten i Hjørring
Der er i årene efter politireformen fortsat registreret afgørelser på de udgåede koder.
For de fleste byretskredse skete der en stigning fra 2011 til 2012 og et tilsvarende fald fra 2012 til 2013. Se nærmere under AFG_AFGTYP3 i beskrivelsen af udviklingen i koderne 212 og 214 i årene 2011-2013.
Statsadvokaterne:
I bekendtgørelse nr. 1420 af 13. december 2006 ændredes fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne.
Det afspejles i ophør af AFG_AFGRETKO:
6110 Statsadv. for Kbh., 1.adv.
6120 Statsadv. for Kbh., 2.adv.
6130 Statsadvokaten for Sjælland
6140 SA. f. Fyn, Loll./f. og Bornh.
6150 Statsadvokaten i Ålborg
6160 Statsadvokaten i Viborg
6170 Statsadvokaten i Sønderborg
og oprettelse af koderne:
6115 Statsadvokaturen for København og Bornholm
6135 Statsadvokaturen for Nordsjælland/Kbh.Vestegn
6145 Statsadvokaturen for Midt-, Vest- og Syd-sjælland
6155 Statsadvokaturen for Nord- og Øst-jylland
6165 Statsadvokaturen for Midt-, Vest- og Sydøst-jylland
6175 Statsadvokaturen for Fyn, Syd- og Sønder-jylland
I bekendtgørelse nr. 1177 af 6. december 2012 ændredes fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne igen.
Det betød ophør af koderne:
6115 Statsadvokaturen for København og Bornholm
6135 Statsadvokaturen for Nordsjælland/Kbh.Vestegn
6145 Statsadvokaturen for Midt-, Vest- og Syd-sjælland
6155 Statsadvokaturen for Nord- og Øst-jylland
6165 Statsadvokaturen for Midt-, Vest- og Sydøst-jylland
6175 Statsadvokaturen for Fyn, Syd- og Sønder-jylland
6180 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet
6195 Statsadvokaten for særlige internationale straffesager
og oprettelse af koderne:
6125 Statsadvokaten i København
6126 Statsadvokaten i Viborg
6127 Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet
|
| AFG_AFGTYP3 |
Fremmednøgle til KTX_AFGTYP3. , Langt navn:Afgørelsens eller sanktionens type (DS), Beskrivelse:Dom eller anden strafferetlig afgørelse.
Variablen er dannet af Danmarks Statistik ud fra Rigspolitiets indberettede afgørelsestype (se AFG_AFGTYPKO).
, Detaljeret beskrivelse:Dom eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse.
Variablen tager udgangspunkt i Rigspolitiets indberettede afgørelsestype (se AFG_AFGTYPKO). Ud over denne inddrages oplysninger om straffens længde (AFG_UBSTRFLG og AFG_BSTRFLGD), bødebeløb (AFG_BOEDEBLB), frakendelseskode (AFG_FRAKKOD), anden strafkode (AFG_ANDSTRFK), anden straftekst (AFG_ANDSTRTE) og arten af den ubetingede/betingede straf (AFG_UBSTRFKO/AFG_BSTRFKOD) i dannelsen af variablen.
Ubetingede/betingede domme (frihedsstraffe):
Faldet i afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 111 (ubetingede domme) fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre afgørelser med AFG_AFGER9 (gerningskode) = 222080210 (motorførere m/høj promille) og 221080131 (motorfører m/høj promille u/personskade). Der sker en tilsvarende stigning i antallet af betingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år.
Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§ 57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spiritus- eller promillekørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholbehandling eller samfundstjeneste.
Fra og med 2007 kan der idømmes en ubetinget frihedsstraf i en udeblivelsessag. Disse kan identificeres ved AFG_ANDSTRKO (anden strafkode) = 0U8.
Samfundstjeneste:
Samfundstjeneste blev - efter flere år som forsøgsordning - gjort til en permanent ordning i 1992. En samfundstjenestedom indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet, samfundsnyttigt arbejde i et nærmere fastsat antal timer. Samfundstjeneste anvendes sædvanligvis som et alternativ til en fængselsstraf på op til et år. Antallet af afgørelser, hvor samfundstjeneste indgår som en del af sanktionen, har været stigende gennem årene, jf. AFG_AFGTYP3 = 113, 117, 122 og 124.
Afgørelser, der består af en ubetinget dom sammen med samfundstjeneste (AFG_AFGTYP3 = 117) er faktisk ikke en mulighed i loven. Ved opslag i Kriminalregistret hos Rigspolitiet er det konstateret, at de pågældende afgørelser er ændret til betingede domme, efter udtrækket er foretaget til Danmarks Statistik. De har altså i første omgang været registreret forkert i Kriminalregistret. Fra og med statistkåret 2012 har Danmarks Statistik ændret afgørelsestypen til enten 122 eller 124 afhængig af, om der var angivet et bødebeløb.
Stigningen i betinget dom og samfundstjeneste (AFG_AFGTYP3 = 122) fra 2014 til 2015 skal ses i sammenhæng med lov nr. 152 af 18. februar 2015, der øgede anvendelsen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel.
Bøder:
Stigningen i bødeafgørelser vedrører især flere bødeforlæg (AFG_AFGTYP3 = 214).
Stigningen på ca. 60.000 bødeforlæg fra 1980 til 1994 omfatter for en stor dels vedkommende flere afgørelser for overtrædelse af færdselsloven, herunder for ikke at efterkomme anvisninger og for overtrædelse af hastighedsbestemmelser. Stigningen i første halvdel af 1990'erne skyldes, at langt flere hastighedsovertrædelser er indgået i Rigspolitiets centrale kriminalregister. Den store forøgelse af de registrerede hastighedsovertrædelser skyldes en lovændring pr. 1. maj 1992, der forhøjer bødetaksterne for de trafikfarlige forseelser, jf. lov nr. 283 af 29. april 1992. Flere hastighedsovertrædelser bliver efter lovændringen afgjort med bøder, der skal registreres, dvs. bøder på 1.000 kr. og derover.
Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2002 til 2005 vedrører også primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven, herunder især flere afgørelser vedr. hastighedsovertrædelser og vedr. færdselslovsovertrædelser, der medfører klip i kørekortet. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005.
Stigningen i bødeforlæg fra 2010 til 2011 vedrører især flere afgørelser omhandlende køretøjer, der ikke overholder syn og afgørelser vedrørende overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Faldet i bødeforlæg fra 2011 til 2012 og også i bødedomme (AFG_AFGTYP3 = 211) skal ses i sammenhæng med stigningen i 212, jf. nedenfor. Stigningen i bødeforlæg fra 2012 til 2013 skal på samme måde ses i sammenhæng med faldet i udeblivelsesdomme (AFG_AFGTYP3 = 211) fra 2012 til 2013, jf. nedenfor.
Stigningen i 212 (Udeblivelsesdom) fra 2011 til 2012 skyldes sandsynligvis en ændring af retsplejeloven, der trådte i kraft pr. 1. september 2011. Ændringen indebar, at der indførtes en ordning, hvor det i et bødeforlæg kan angives, at den pågældende - hvis bødeforlægget ikke vedtages - uden yderligere varsel kan blive dømt for den lovovertrædelse, som bødeforlægget angår, med mindre den pågældende inden for en frist fastsat i bødeforlægget, anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde. Hvis modtageren af bødeforlægget herefter hverken vedtager bødeforlægget eller anmoder om et retsmøde, vil retten kunne afsige udeblivelsesdom uden retsmøde. Faldet i 212 fra 2012 til 2013 skal sandsynligvis forklares ved, at med indførelse af den lettere adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme i 2012, holdt politiet samtidig op med at rykke for betaling af bøder og sendte bøden videre til retssystemet med det samme. I efteråret 2012 begyndte politiet at rykke igen. Det medførte, at antallet af udeblivelsesdomme faldt noget igen. Stigningen i udeblivelsesdomme fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015 vedrører næsten udelukkende sager om køretøjer, hvor syn ikke er overholdt. Faldet fra 2017 til 2018 skyldes at der er opstået en ny kode, 225 Dom uden retsmøde, i 2018 - se mere herunder.
219: Bøde og øvrige frakendelser eller kørselsforbud
AFG_AFGTYP3 = 219 omfatter færdselslovsovertrædelser, der straffes med både bøde og frakendelse af kørekortet/kørselsforbud op til tre år og anses for så alvorlige, at de skal forblive registreret i Kriminalregistret (bøder slettes ellers efter tre år). De er derfor registreret med AFG_AFGTYPKO = 01 (ubetinget frihedsstraf) i kriminalregistret og i øvrigt defineret ved, at STRAFAAR, STRAFMND og STRAFDAG (straflængden) er blank, AFG_BOEDEBLB (bødebeløb) eller AFG_DAGBOBEL (dagbødebeløb) ikke = 0, og at AFG_FRAKKOD (frakendelseskode) ikke = 27 (indrejseforbud, retsplejeloven 723, 23-28).
bøde og kørselsforbud:
Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. AFG_AFGTYP3 = 217 og 218 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud.
220 og 221: Bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert
Ved lov nr. 479 af 23. maj 2011 (loven trådte først i kraft januar 2013) blev der indført krav om kørekort for at kunne føre lille knallert. AFG_AFGTYP3 = 220 og 221 omfatter afgørelser, der indebærer bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert.
Den 23. maj 2018 opstår tre nye koder
222: Indenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer
223: Udenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer
224: Indenretlig vedtagelse bøde/førerretsfrakendelse og ret til at føre tunge køretøjer.
Den 9. oktober 2018 opstår der en ny kode: 225 Dom uden retsmøde. Den nye kode dækker over ubetalte bøder. De har hidtil været registreret som udeblivelses-domme (212), men der har været et ønske om, at kunne opgøre dem særskilt.
Tiltalefrafald:
Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. AFG_AFGTYP3 = 341-344, 351-355 skal derfor ses som afløser for AFG_AFGTYP3 = 311-339.
Påtale opgivet:
Reglerne om påtaleopgivelse blev efter ændringen af retsplejeloven i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. AFG_AFGTYP3 = 413 skal derfor ses som en afløser af AFG_AFGTYP3 = 411-412.
Påtale opgivet, retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3:
Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med AFG_AFGTYP3 = 414. Danmarks Statistik fjernede oprindelig disse afgørelser ud fra et ønske om kun at opgøre antallet af kriminelle overtrædelser, der blev kendt skyldige. Det skete på baggrund af et møde med Rigsadvokatens kontor, hvor det blev fremført, at personer, der modtog disse afgørelser, ikke kunne betragtes som skyldige. Ved en senere lejlighed fremførte Justitsministeriets politikontor imidlertid, at tiltale opgivet i henhold til § 721, stk. 1, nr. 3 blev betragtet som skyldig. Den pågældende kode blev herefter medtaget i registret (fra og med 1997). Senere blev det i Arbejdsgruppen vedr. kriminalstatistik (Justitsministeriet) besluttet igen at udelade disse afgørelser fra gruppen af skyldige. Det skete på baggrund af bl.a. en politimesters udtalelse om at disse afgørelser i almindelig praksis og opfattelse ikke blev betragtet som skyldige. Fra og med 1999 er disse afgørelser derfor udeladt af statistikken igen.
Tiltale undladt:
I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. AFG_AFGTYP3 = 423-424, 433-434 skal derfor ses som en afløser af AFG_AFGTYP3 = 421-422, 431-432.
Ungdomskontrakt (AFG_AFGTYP3 = 345, 346, 510):
I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Ungdomskontrakt er et vilkår, der kan fastsættes i forbindelse med et tiltalefrafald (se ovenfor). Med en ungdomskontrakt forpligter den unge sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 510 i årene 1991-1993 dækker denne forsøgsordning.
I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. . Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter Lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. .
AFG_AFGTYP3 = 345 er afgørelser i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og omfatter afgørelser, der er indberettet fra Rigspolitiet med AFG_AFGTYPKO = 62 og AFG_ANDSTRFK = 0U1-3, 1U1-3, dvs. Ungdomskontrakt.
AFG_AFGTYP3 = 346 er afgørelser i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 og omfatter afgørelser, der er indberettet fra Rigspolitiet med AFG_AFGTYPKO = 63 og AFG_ANDSTRFK = 0U1-3, 1U1-3, dvs. Ungdomskontrakt.
Ungdomssanktion:
Den 1. juli 2001 trådte muligheden for at idømme unge lovovertrædere under 18 år en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, i kraft.
Fra og med 2007 har disse afgørelser AFG_AFGTYP3 = 118. Før 2007 har ungdomssanktion ikke haft sin egen afgørelsestypekode, men kan identificeres ved AFG_ANDSTRFK = 0S2, 1S2.
Ingen tillægsstraf:
Afgørelser, hvor der ingen tillægsstraf er idømt, jf. straffelovens § 89, er først medtaget i registret fra og med 2007.
Anden afgørelse i øvrigt:
AFG_AFGTYP3 = 518 omfatter afgørelser med AFG_AFGTYPKO = 01 (ubetinget frihedsstraf), der ikke opfylder betingelserne for at blive placeret i nogle af de andre kategorier af AFG_AFGTYP3, der omhandler ubetingede straffe. Værdien 518 optræder i registret fra og med 2007. Der forekommer i alt 123 sådanne afgørelser i perioden 2007-2009. Heraf vedrører ca. 40 pct. voldsforbrydelser, ca. 10 pct. røverier, og ca. 10 pct. er afgørelser vedr. spirituskørsel.
Opslag i Kriminalregistret hos Rigspolitiet har vist, at det primært drejer sig om afgørelser, hvor der i henhold til § 89 a i straffeloven enten ikke er givet en tillægsstraf, eller hvor forskyldt straf er bortfaldet. I ca. halvdelen af tilfældene har det imidlertid ikke klart fremgået af dommen og er derfor ikke blevet registreres som sådan i Kriminalregistret. Den anden halvdel af tilfældene ville Danmarks Statistik normalt identificere på baggrund af indholdet i variablen AFG_ANDSTRTE (anden straftekst) og tildele AFG_AFGTYP3 enten værdien 515 (straf bortfaldet § 89) eller 517 (ingen tillægsstraf § 89). Når det ikke er sket i disse tilfælde, skyldes det stavefejl eller formuleringer, der ikke fanges i tekstsøgningen. Danmarks Statistik vil fremover udvide tekstsøgningen, og antallet af afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 518 må derfor forventes at blive mindre fremover.
Andet:
AFG_AFGTYP3 = 519 forekommer først i registret fra og med 2010. Afgørelser af denne type er medtaget for at kunne opgøre antallet af afgørelser vedr. begæring om advarsel. De pågældende afgørelser medtages ikke i den generelle publicering.
|
| AFG_AFGTYPKO |
Fremmednøgle til KTX_AFGTYPKO. , Langt navn:Afgørelsens el. sanktionens type (RP), Beskrivelse:Sanktion eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse.
Rigspolitiets kode. |
| AFG_ANDSTRTE |
Langt navn:Yderligere specifikation af afgørelse (Anden straf-tekst), Beskrivelse:Angiver straffens art i klar tekst udover det, som fremgår af straflængde, betinget straf mv.
Fra 1995. |
| AFG_ANDSTRKO |
Fremmednøgle til KTX_ANDSTRKO. , Langt navn:Yderligere specifikation af afgørelse (Anden straf-kode), Beskrivelse:Koden angiver straffens omfang udover det, som fremgår af straflængden,betinget straf, mv.
Variablen er indført i 1995. |
| AFG_ANKEDTO |
Langt navn:Ankedato, Beskrivelse:Ankedato, dato for evt. anke., Detaljeret beskrivelse:Angiver den dato, hvor en evt. anke af afgørelsen er indgivet.
I tilfælde, hvor anken er indgivet efter det tidspunkt, hvor udtrækket fra Kriminalregistret til Danmarks Statistik foretages (typisk omkring 1. februar efter årets afslutning), vil ankedatoen ikke være med i registret i det pågældende år.
Hvis der ikke er indgivet en anke, vil AFG_ANKEDTO antage værdien 1599-12-31.
|
| AFG_ANKTYPKO |
Fremmednøgle til KTX_ANKTYPKO. , Langt navn:Ankens type (begrundelsen for anken), Beskrivelse:Koden angiver om tiltalte har anket afgørelsen for frifindelse eller for nedsættelse af straf.
Forefindes fra og med 1995. |
| AFG_BETBKOD |
Fremmednøgle til KTX_BETBKOD. , Langt navn:Betingelsen er varig, Beskrivelse:Kode der angiver at en betingelse givet i forbindelse med en afgørelse er for bestandig.
Variablen er først indført i 1995, men i forbindelse med harmonisering af dataindholdet i afgørelsesregistret i august 2012 er den dannet også for perioden 1980-1994 ud fra indholdet af AFG_BETSLDTO og AFG_BETTID, der tidligere angav om en betingelse var for bestandig. |
| AFG_BETDAG |
Langt navn:Betinget strafdel v. delvis bet. dom (dage)., Beskrivelse:Varighed i antal dage for en delvis betinget frihedsstraf
Udfyldes kun ved 06-afgørelser (delvis betinget dom el.
kombinerede domme).
Dvs. variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 112 og 113. |
| AFG_BETMND |
Langt navn:Betinget strafdel v. delvis bet. dom (mdr.), Beskrivelse:Varighed i antal måneder for en delvis betinget frihedsstraf
Udfyldes kun ved 06-afgørelser (delvis betinget dom el.
kombinerede domme).
Dvs. variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 112 og 113. |
| AFG_BETSLDTO |
Langt navn:Betingelses-slutdato ved betinget frihedsstraf., Beskrivelse:Angiver det tidspunkt, hvor betingelserne i henhold til afgørelsen ophører.
Feltet kan være udfyldt i følgende tilfælde:
1. Betingede domme. Når der afgives en betinget straf, angives samtidig den periode, indenfor hvilken, den betingede straf kan gøres gældende.
Betingelsesslutdato angiver i disse tilfælde datoen for denne periodes afslutning.
2.. Frakendelse af rettigheder. I perioden 1980-1994 alle frakendelser. Fra og med 1995 ekskl. frakendelser af kørekort (datoer for denne type frakendelser findes i felterne AFG_FRAFDTOX og AFG_FRATDTOX)
3. Forvaring/foranstaltninger
4. Ungdomssanktion, socialpædagogisk behand. jf. Strfl. § 74A (AFG_ANDSTRKO = 0S2, 1S2)
5. Advarsler i henhold til Straffelovens § 265
6. Udvisningstilhold i henhold til Udlændingeloven
7. Tilhold i henhold til Ordensbekendtgørelsen
8. Vilkår i forbindelse med tiltalefrafald
I tilfælde hvor flere af ovenstående punkter kan være aktuelle, fx. en betinget dom, der også indeholder en frakendelse af en eller anden art, er der i Kriminalregistret anført den dato, der ligger længst ude i fremtiden og Danmarks Statistik kan derfor ikke afgøre om det er prøvetiden eller frakendelsestiden, datoen har relation til. I disse tilfælde vil AFG_FRAKKOD ^= 90 (indberettet som blank fra Kriminalregistret).
Særlige datoer:
31.12.1599.
Hvis BETBKOD = 1: Betingelsen varer indtil videre/for bestandig
Hvis BETBKOD = 0: BETSLDTO er uoplyst fra Kriminalregistret eller
Der er ikke tale om en betinget dom eller
Oplysning er slettet i Kriminalregistret af hensyn til straffekortudskrivning
30.12.1999.
I årene 1980-1994 er datoen brugt til at angive, at en afgørelse var aktuel indtil en bestemt dato efter årtusindeskiftet.
|
| AFG_BETAAR |
Langt navn:Betinget strafdel v. delvis bet. dom (år), Beskrivelse:Varighed i antal år for en delvis betinget frihedsstraf
Udfyldes kun ved 06-afgørelser (delvis betinget dom el.
kombinerede domme).
Dvs. variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 112 og 113. |
| AFG_BOEDEBLB |
Langt navn:Bødebeløbets størrelse, Beskrivelse:Beløb for idømt bøde i kroner.
Fra og med 1995.
I perioden 1995-2002 forekommer der i alt 388 afgørelser med bødebeløb mellem 10 mia. og 1.200 mia. Disse bødebeløb må formodes at være fejlregistreringer. |
| AFG_BSTRFKOD |
Fremmednøgle til KTX_BSTRFKOD. , Langt navn:Betinget strafkode, Beskrivelse:Arten af den betingede frihedsstraf.
Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 112, 113, 121-124 (betingede/delvist betingede domme). |
| AFG_BSTRFLGD |
Langt navn:Længde af betinget frihedsstraf, Beskrivelse:Længden af den betingede frihedsstraf.
Angivet i dage.
Der idømmes ikke frihedsstraf på mindre end syv dage.
Variablen skal forstås i sammenhæng med AFG_AFGTYP3 (Afgørelsens eller sanktionens type).
Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 112, 113, 121, 122, 123 og 124. (delvist betingede/betingede domme).
For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 vil variablen antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke betinget dom".
Værdien 0 for AFG_AFGTYP3 = 112, 113, 121, 122, 123 og 124 angiver, at straffastsættelsen er udsat.
, Detaljeret beskrivelse:Betingede domme idømmes, når retten ikke finder det påkrævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse. Retten kan enten beslutte, at fastsættelse af straffens længde udsættes, eller - hvis det anses for mere formålstjenligt - at straffen fastsættes, men fuldbyrdelsen udsættes. I begge tilfælde vil straffen bortfalde ved udløbet af en fastsat prøvetid.
Antallet af betingede domme, hvor straffastsættelsen er udsat, steg kraftigt frem til 1990, men udgjorde nogenlunde den samme andel af samtlige betingede straffe (46-50 pct.). Herefter faldt både antallet og andelen kraftigt, og i 2017, 2018 og 2019 var der 0 betingede domme med straffastsættelse udsat. Det har ikke været muligt at finde en præcis forklaring på denne udvikling. En forklaring kan være, at hvis der indføres højere strafferammer på et område, vil det betyde at straffens længde i højere grad fastsættes, når der gives en betinget straf.
Stigningen i antallet af betingede domme fra 1989 til 1990 og det efterfølgende fald fra 1990 til 1991 skyldes hovedsagelig udviklingen i domme med AFG_AFGTYP3 = 121 (betinget dom alene) og vedrører for en stor dels vedkommende udviklingen i antallet af betingede domme vedr. mandatsvig, der var ekstraordinært højt i 1990.
Stigningen i antallet af betingede domme fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især flere domme med AFG_AFGTYP3 = 122 (betinget dom og samfundstjeneste), 123 (betinget dom og bøde) og 124 (betinget dom, bøde og samfundstjeneste).
Stigningen vedrører især flere betingede domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel". Der sker et tilsvarende fald i antallet af ubetingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år.
Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spirituskørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling eller samfundstjeneste.
Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politi- og domstolsreformen i 2007. Faldet fordeler sig jævnt på de forskellige typer af betinget straf. Det samlede fald på ca. 2.000 domme omfatter bl.a. ca. 500 færre domme for "spirituskørsel" og ca. 400 færre domme for "dokumentfalsk", "underslæb" og "bedrageri".
Stigningen i straffe med en varighed på op til 14 dage fra 1999 til 2000 skyldes især flere domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel", jf. ovenfor.
|
| AFG_DAGBOANT |
Langt navn:Antal dagbøder, Beskrivelse:Antal dagbøder.
Indført i 1995. |
| AFG_DAGBOBEL |
Langt navn:Dagbødebeløbets størrelse, Beskrivelse:Dagbødebeløbets størrelse.
Forekommer fra og med 1995. |
| AFG_FORSMEDK |
Fremmednøgle til KTX_FORSMEDK. , Langt navn:Forsøg el. meddelagtighed i lovovertrædelse, Beskrivelse:Kode til angivelse af om pågældende er dømt for forsøg eller meddelagtighed i forbindelse med afgørelse. |
| AFG_FRAFDTOX |
Langt navn:Frakendelse af kørekort, periodens start-dato, Beskrivelse:Den dato et kørekort frakendes fra.
Siden 1995.
Variablen antager værdien 31-12-1599 i følgende tilfælde:
1. Frakendelsen af kørekortet er for bestandig (AFG_FRAKBKOD = 1) og/eller
2. Frakendelsen af kørekortet er anket (AFG_ANKEDTO er en valid dato)
3. Når der ikke er tale om en frakendelse af kørekort .
I hovedparten af tilfældene nævnt under pkt. 1 og 2 vil AFG_FRATDTOX ligeledes antage værdien 31-12-1599. Undtagelser er når en frakendelse, der oprindelig har været for bestandig efterfølgende gøres tidsbegrænset (AFG_FRAKBKOD = 4).
AFG_FRAFDTOX kan ligge før AFG_AFGOEDTO i de tilfælde, hvor der er sket en administrativ inddragelse af kørekortet inden dommen.
AFG_FRAFDTOX angiver her datoen for den administrative frakendelse og frakendelsestiden beregnes fra denne dato.
AFG_FRAFDTOX kan også ligge efter AFG_AFGOEDTO. Det kan være tilfældet når:
1. Den dømte udbeder sig betænkningstid m.h.t. evt. anke af dommen. Såfremt dommen ikke ankes alligvel, gælder frakendelsen fra ankefristens udløb (14 dage fra dommen).
2. Den dømte anker dommen. AFG_FRAFDTOX angiver datoen for landsretsdommen.
3. Den dømte anker dommen, men frafalder sidenhen anken. AFG_FRAFDTOX angiver datoen for frafaldelse af anken.
4. Den dømte i forvejen har en ubetinget frakendelse af førerretten. Den nye frakendelse regnes så fra udløbet af den tidligere idømte førerretsfrakendelse. Denne gruppe udgør formodentligt hovedparten af tilfældene.
|
| AFG_FRAKBKOD |
Fremmednøgle til KTX_FRAKBKOD. , Langt navn:Frakendelsen af kørekort er varig, Beskrivelse:Kode der angiver at en frakendelse af f.eks.kørekort er for bestandig.
Siden 1995. |
| AFG_FRAKKOD |
Fremmednøgle til KTX_FRAKKOD. , Langt navn:Frakendelsens paragraf i lovgivningen, Beskrivelse:Koden angiver, efter hvilken paragraf i færdselsloven eller andre særlove frakendelse af kørekort, indrejseforbud mv. er dømt.
Langt hovedparten af koderne vedrører frakendelse af kørekort/udstedelse af kørselsforbud i henhold til Færdselsloven.
Den væsentligste frakendelseskode herudover er AFG_FRAKKOD = 27, indrejseforbud i henhold til retsplejeloven § 723.
, Detaljeret beskrivelse:1. Frem til 15. maj 1999:
Koderne 01-09, 13-15. Vedrører §§ 125 og 126 i den dagældende færdselslov (lov nr. 735 af 24. august 1992).
2. 15. maj 1999 - 1. september 2005:
Koderne 41-58 indføres. (47-50 dog først i 2002). Koderne vedrører færdselslovens §§ 125, 125 A og 126, som de er forfattet efter lovændringen pr. 15. maj 1999 (lov nr. 187 af 30. marts 1999). I forhold til den tidligere lov er der bl.a. tilføjet bestemmelser om frakendelse af kørekort, hvis køretøjet er ført uden lovpligtig hastighedsbegrænser eller hastighedsbegrænsningerne for særlige køretøjet er overskredet med en vis procentdel.
3. 1. september 2005 - 1. juli 2007.
Koderne 60-89 indføres. Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 omformuleres færdselslovens bestemmelser om frakendelse af kørekort, og bestemmelser om kørselsforbud indføres. Kode 60-89 afspejler disse ændringer i Færdselsloven.
4. 1. juli 2007 - 19. juni 2008:
Koderne BA, BB, BE-BJ, UF-UP oprettes med virkning fra 1. juli 2007 og ophører igen 19. juni 2008 (jf. pkt.6).
Ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 blev færdselslovens bestemmelser om frakendelse af kørekort ændret, bl.a. vedr. påvirkning af euforiserende stoffer og vedr. alkoholkoncentration i udåndingsluften. De nævnte koder afspejler disse ændringer.
5. 1. juli 2007:
Koderne BC, BD, BK, BL, KA, KB, UA -UE oprettes ligeledes med virkning fra 1. juli 2007 som en konsekvens af lov nr. 524 af 6. juni 2007. Koderne er stadig gældende, på nær UA som udgår i 2021.
6. 19. juni 2008:
Koderne BM-BU, UQ-UÅ oprettes 19. juni 2008 og erstatter koderne nævnt under pkt. 4. Koderne oprettes som en konsekvens af lov nr. 498 af 17. juni 2008, der omhandler skærpede sanktioner for flugtbilister.
7. 2010:
Koderne VA og VB oprettes 1. oktober 2010 som en konsekvens af lov nr. 716 af 25. juni 2010: Loven fastsætter, at personen, der har kørt mere end 200 km eller overskredet en hastighedsgrænse med mere end 100 pct. frakendes kørekortet ubetinget.
Koderne DA - DE oprettes i 2010 og vedrører rettighedsfrakendelser i henhold til Dyreværnslovens § 29a-e.
Koderne 19, 22, 30, 31, 34, 35 og FK er med i registret fra og med 2010 som en konsekvens af, at AFG_TYP3 = 519 er med i registret fra dette tidspunkt (se nærmere under AFG_AFGTYP3). Registreringerne på kode 34 steg i 2017 som følge af, at den er brugt i forbindelse med retskredskoder for nogel byretter. Tidligere blev den kun brugt i forbindelse med retskredskode 7204 som frasorteres.
8. 2012:
Koderne 38, 39 og 40 kommer til i 2012 som følge af den nye bortvisningslov (lov nr. 112 af 3. februar 2012). Disse koder vil gradvis erstatte kode 30 (advarsel i medf. af § 265) idet den nye lov erstatter § 265 i Straffeloven.
9. 2013:
Koderne LA - LT kommer til i 2013 som følge af lovkrav om kørekort for at kunne føre lille knallert.
Koden SA kommer ligeledes til i 2013 som følge af en ændring af færdselsloven vedr. betinget frakendelse af kørekort til at føre stor knallert bl.a. i tilfælde hvor knallerten er konstruktivt ændret.
10. 2014:
Koden ØA kommer til i 2014 som følge af en ændring af færdselsloven vedr. frakendelse af retten til at udøve kørerlærervirksomhed jf. færdselsloven § 66a, stk. 1.
11. 2015:
Koderne PA, PB og PC kommer til i 2015 som følge af en ændring af pasloven vedr. nægtelse/inddragelse af pas og udstedelse af udrejseforbud.
Koderne ÅA, ÅB, ÅC og ÅD oprettes i 2015 som følge af indførelse af alkolåsordning, jf. lov nr. 154 af 18. februar 2015.
12. 2018:
Følgende koder opstår vedrørende førerretsfrakendelser jf. færdselsloven:
CA, CB, CC, GA, GB, GC, GD, HA, HB, HC, HD, SB, VE, VF, VG, VH, VI, VJ, VK, WA, WB, WC, WD, WE, WF, WG
Samtidig opstår koderne FA, FB og FC vedr. opholdsforbud jf. straffeloven og kode 26 vedr. advarsel (udvisning), jf. udlændingeloven.
13. 2021:
Koderne VL, VM, VN og VO oprettes i 2021 og vedrører førerretsfrakendelse jf. færdselsloven § 126 stk. 1 jf. § 128
En skematisk oversigt over punkterne 3-13 ovenfor findes i vedlagte bilag.
Værdien '98' er i årene 1995-2006 dannet ud fra AFG_AFGTYPKO (Afgørelsens eller sanktionens type) = 12, 19 (inden-/udenretlig bøde + frakendelse), hvis den indberettede frakendelseskode ikke = 00-10. Denne omsætning har været fejlagtig fra og med 1997, hvor nye koder kom til og for alvor fra 1999, hvor koderne 1-9 ophørte. Omsætningen er stoppet i 2007. I 2006 har den indberettede frakendelseskode hovedsagelig haft værdierne 60, 83 og 86. Det er uvist, om det samme gør sig gældende i årene forud.
|
| AFG_FRAKMND |
Langt navn:Frakendelse af kørekort (antal måneder), Beskrivelse:Varighed i antal måneder for frakendelse af kørekort.
Siden 1995. |
| AFG_FRAKAAR |
Langt navn:Frakendelse af kørekort (antal år), Beskrivelse:Varighed i antal år for frakendelse af kørekort.
Siden 1995. |
| AFG_FRATDTOX |
Langt navn:Frakendelse af kørekort mv., periodens slut-dato, Beskrivelse:Den dato hvor frakendelse af kørekort ophører eller indrejseforbud ophæves.
Siden 2000.
Datoen kan ligge før afgørelsesdatoen i de tilfælde, hvor førerretten har været inddraget under sagen og hvor dommeren idømmer en førerretsfrakendelse, der har en kortere varighed end den periode, førerretten allerede har været inddraget.
Variablen antager værdien 31-12-1599 i følgende tilfælde:
1. Frakendelsen af kørekortet/indrejseforbuddet er for bestandig (AFG_FRAKBKOD = 1) og/eller
2. Frakendelsen af kørekortet/indrejseforbuddet er anket (AFG_ANKEDTO er en valid dato)
3. Når der ikke er tale om en frakendelse af kørekort/indrejseforbud. |
| AFG_GER7 |
Fremmednøgle til KTX_GER7_1. , Langt navn:Gerningskode syvcifret, Beskrivelse:Syvcifret gerningskode for lovovertrædelse.
Fra og med tællingsår 2020 opdateres AFG_GER7 kun med de fire første cifre+000. Benyt i stedet AFG_GER9.
Koden er en konvertering af Rigspolitiets 5-cifrede gerningskode (se AFG_AFGERKOD).
I tilfælde af at flere lovovertrædelser er omfattet af den samme afgørelse (se AFG_KONFSANT (antal afsluttede bisigtelser), vil gerningskoden være den lovovertrædelse, der anses for den alvorligste.
Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på flere niveauer, se nærmere under detaljeret officiel beskrivelse.
, Detaljeret beskrivelse:Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på et, to, fire og syv cifre:
Et ciffer
0 Uoplyst
1 Straffelov i alt
2 Færdselslov i alt
3 Øvrige særlove i alt
To første cifre:
00 Uoplyst
Straffelov:
10 Uoplyst straffelov
11 Seksualforbrydelser'
12 Voldsforbrydelser
13 Ejendomsforbrydelser
14 Andre forbrydelser
Færdselslov:
21 Færdselsuheld uspecificeret'
22 Færdselslov spiritus
24 Mangler ved køretøj
26 Færdselslov i øvrigt
Øvrige særlove:
32 Lov om euforiserende stoffer
34 Våbenloven
36 Skatte- og afgiftslove
38 Særlove i øvrigt
Fire første cifre:
0000 Uoplyst
1000 Uoplyst straffelov
1110 Blodskam mv.
1120 Voldtægt mv.
1130 Heterosek. sæd.f. børn u.12 år
1131 Seksualforbrydelse mod barn under 12 år
1140 Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt
1141 Seksualforbrydelse mod barn under 15 år
1145 Seksualforbrydelse i øvrigt
1150 Homosek. sæd.f. børn u. 12 år'
1160 Homosek. sæd.forbr. i øvrigt
1172 Blufærdighedskr. v/beføling
1174 Blufærdighedskr. v/blotteri
1176 Blufærdighedskr. i øvrigt
1180 Utugt mv.
1210 Vold o.l. mod off. myndighed
1220 Opløb/forstyr. af off. orden
1230 Manddrab
1240 Forsøg på manddrab
1250 Psykisk vcld
1252 Simpel vold
1255 Alvorligere vold
1258 Særlig alvorlig vold
1260 Vold mod sagesløs
1270 Forsætlig legemskrænkelse iøv.
1280 Forsætlig legemsbeskadigelse
1283 Uagtsomt manddrab/legemsbesk.
1286 Forbr. mod liv og legeme
1289 Forbr. mod den pers. frihed
1292 Trusler
1304 Dokumentfalsk
1308 Dokumentfalsk med check
1312 Brandstiftelse
1316 Indbr. i bank., forretn. mv.
1320 Indbr. i beboelser
1324 Indbr. i ubeboede bebyggelser
1328 Tyveri fra bil, båd mv.
1332 Butikstyverier mv.
1336 Andre tyverier
1339 Tyv./brugstyv. af indr.køretøj
1342 Tyv./brugstyv. af knallert
1345 Tyv./brugstyv. af cykel
1348 Tyv./brugstyv. af andet
1351 Ulovlig omgang med hittegods
1354 Underslæb
1357 Bedrageri
1360 Checkbedrageri
1363 Mandatsvig
1366 Afpresning og åger
1372 Skyldnersvig
1376 Hæleri
1380 Røveri
1384 Grov skattesvig mv.
1390 Hærværk
1394 Uagtsomt hæleri
1398 Berig.forbr. og formuekrænk.
1410 Forbr. mod off. myndighed mv.
1415 Forbr. i off. tjeneste
1420 Falsk forklaring for retten
1425 Falsk forklaring i øvrigt
1430 Forbr. vedr. penge og bevism.
1435 Salg af narkotika mv.
1440 Smugling mv. af narkotika
1445 Almenskadelige forbr. mv.
1450 Ulovligt erhverv mv.
1455 Forbrydelser i familieforhold
1460 Uagts. manddr. mv.v/færd.uheld
1475 Tilhold
1485 Freds- og ærekrænkelser
2110 Færdselsuheld uspecificeret
2210 Færdselsuheld med spiritus
2220 Spiritus- og promillekørsel
2410 Mangler ved køretøj
2610 Færdselslovsovertræd. i øvrigt
3210 Lov om euforiserende stoffer
3410 Våbenloven
3610 Skatte og afgiftslove mv.
3810 Andre strafferetlige særlove
3815 Sundheds- og sociallove
3820 Bygge- og boliglove
3825 Miljølove
3830 Love vedr. dyr, jagt mv.
3835 Love vedr. arb. transport mv.
3840 Selskabs- og firmalovgiv. mv.
3845 Love vedr. forsvaret og lign.
3850 Love vedr. off. forsyninger
3855 Love vedr. spil, bev., næring
3865 Særlovgivning i øvrigt
3870 Uoplyst særlovgivning
Syv cifre:
Se tilknyttet værdisæt D281700.TXT_GER7. Politiets journalplan, og dermed gerningskoderne, ændres løbende som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser. Værdisættet for AFG_GER7 har derfor også løbende ændret sig.
De væsentligste ændringer er beskrevet i bilag vedr. gerningskoder.
Det samlede antal afgørelser stiger frem til 1994, herefter er det nogenlunde konstant frem til 2003. Antallet stiger kraftigt i både 2004 og 2005 for herefter at falde frem til 2007/2008. Fra 2009 ses igen en stigning.
Stigningen frem til 1994 vedrører både straffelovs-, færdselslovs- samt overtrædelser af øvrige særlove. Stigningen i 2004 og 2005 vedrører også alle typer af lovovertrædelser, men skyldes i særlig grad flere færdselslovsovertrædelser.
Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politireformen.
STRAFFELOVEN
Stigningen i afgørelser vedr. straffelovsovertrædelser frem til 1994 vedrører især flere afgørelser vedr. vold, butikstyveri (især fra købmandsforretninger/supermarkeder), cykeltyveri, bedrageri, hæleri og hærværk.
FÆRDSELSLOVEN
Den kraftige stigning i antallet af afgørelser i gruppen 2610 (færdselslovsovertrædelser i øvrigt) i første halvdel af 1990'erne skyldes, at langt flere hastighedsoverskridelser er indgået i Rigspolitiets centrale kriminalregister. Den store forøgelse af de registrerede hastighedsovertrædelser skyldes en lovændring pr. 1. maj 1992, der forhøjer bødetaksterne for de trafikfarlige forseelser jf. lov nr. 283 af 29. april 1992. Flere hastighedsovertrædelser bliver efter lovændringen afgjort med bøder, der skal registreres, dvs. bøder på 1.000 kr. eller derover.
Faldet fra 2000 til 2001 skyldes, at grænsen for registrering i Det centrale Kriminalregister af færdselsbøder blev hævet fra 1.000 kr. til 1.500 kr. i første halvdel af 2001.
Grænsen for registrering af færdselsbøder i 1980erne var muligvis lavere.
Stigningen i de første fem år efter årtusindeskiftet skyldes især flere afgørelser vedr. hastighedsovertrædelser registreret ved automatisk trafikkontrol (gerningskode 2610002 og 2610038) samt i 2005 et stort antal afgørelser, der vedrører klip i kørekortet.
SÆRLOVE
Stigning i antallet af afgørelser vedr. særlovene i de første fem år efter årtusindeskiftet vedrører især flere afgørelser for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Stigningen fra 2010 til 2011 skyldes især flere afgørelser vedr. overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og vedr. køretøjer, der ikke overholder syn.
|
| AFG_INRMARK |
Fremmednøgle til KTX_INRMARK. , Langt navn:Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Beskrivelse:Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed.
Variablen forekommer fra og med 1995.
, Detaljeret beskrivelse:Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed.
Variablen forekommer fra og med 1995.
Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet.
Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning.
Kode 2 angiver, at de første seks cifre i INR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. Vedrører udlændinge.
Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første fire cifre i INR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag.
Kode 4 angiver personer registreret i forbindelse med katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'.
Kode 5 angiver uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. I 2017 forekommer der en enkelt hvor INR starter med 290200.
Kode 7 angiver, at INR er et SE-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'.
Kode 8 angiver, at INR er et SE-nummer, der ikke opfylder gældende regler for opbygning. Starter med '01'. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'.
I Sigtelsesregistret forekommer variablen allerede fra 1991. Når den først forekommer i Afgørelsesregistret fra og med 1995 kan det skyldes, at INRMARK er en variabel, der er dannet i forbindelse med kryptering. Ved en evt. dekryptering var det vigtigt at sikre, at et krypteret nummer, der var dannet på basis af et invalidt cpr-nummer, ikke blev dekrypteret tilbage til et validt cprnummer. Kryptering af Afgørelser begyndte først i 1995, men kryptering af Sigtelser foregik allerede fra 1991.
|
| AFG_KOEN |
Fremmednøgle til KTX_KON_1. , Langt navn:Køn, Beskrivelse:Køn for den person afgørelsen vedrører.
Beregnet ud fra PNR.
I tilfælde af invalidt PNR er kønnet angivet med enten M eller K af politiet i PNR's 10. karakter. Disse er omsat til henholdsvis 1 og 2.
I årene 2002-2006 er både M og K fejlagtigt blevet omsat til 1. Se Detaljeret Officiel Beskrivelse., Detaljeret beskrivelse:I årene 2002-2006 er alle invalide CPR-numre blevet tildelt værdien 1 (Mand) i køn. Dvs. at antallet af afgørelser vedr. kvinder er undervurderet i disse år.
Det drejer sig om følgende antal:
2002: 518
2003: 575
2004: 689
2005: 744
2006: 702 |
| AFG_KONFSANT |
Langt navn:Antal afsluttede bisigtelser (konfererede sager), Beskrivelse:Summen af antal konfererende sager med samme JOURNR.
Siden 1995 |
| AFG_STATSKOD |
Fremmednøgle til KTX_STATSKOD. , Langt navn:Statskode, Beskrivelse:Afgørelsespersonens statsborgerskab, som er indhentet af politiet.
Uoplyst fra og med 2007. |
| AFG_STATUS |
Fremmednøgle til KTX_STATUS. , Langt navn:Skal recorden anvendes til tabelleringen eller ikke., Beskrivelse:Skal recorden anvendes til tabelleringen eller ikke.
STATUS=1. Normal. Anvendes til tabeller. |
| AFG_SUBSTDG |
Langt navn:Fængsels-substitut for bødestraf., Beskrivelse:Varighed i antal dage for subsidiært hæfte.
Siden 1995. |
| AFG_TILHONY |
Fremmednøgle til KTX_TILHONY_1. , Langt navn:Nationalt tilhørsforhold (RP), Beskrivelse:Kode der angiver personens nationale tilhørsforhold (fx. asylansøger, turist o.lign.)
Siden 1995.
|
| AFG_TAAR |
Langt navn:Tællingsåret., Beskrivelse:Tællingsåret. |
| AFG_UBSTRFKO |
Fremmednøgle til KTX_UBSTRFKO. , Langt navn:Arten af ubetinget frihedsstraf., Beskrivelse:Arten af den ubetingede frihedsstraf.
Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 (afgørelsens eller sanktionens type) = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme).
Oplysning om benådninger er mangelfulde, se nærmere under Detaljeret Officiel Beskrivelse.
, Detaljeret beskrivelse:Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme).
For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke ubetinget dom".
Værdien 1 angiver hæftestraf. Hæftestraf ophørte 1. juli 2001.
AFG_UBSTRFKO = 2 (fængselsstraf) forekommer IKKE for AFG_AFGTYP3 = 116 (forvaring) og 118 (ungdomssanktion). Disse AFG_AFGTYP3 optræder i stedet med henholdsvis AFG_UBSTRFKO = 3 (forvaring) og AFG_UBSTRFKO = 0 (uoplyst).
AFG_UBSTRFKO = 3 (forvaring) for andre værdier af AFG_AFGTYP3 end 116 må betragtes som fejlregistrering. Der forekommer i alt 2 sådanne afgørelser i 2005.
AFG_UBSTRFKO = 6 angiver livsvarigt fængsel. Koden forekommer kun for AFG_AFGTYP3 = 111 (Ubetinget fængsel).
AFG_UBSTRFKO = 8 (benådet for fængselsstraf) forekommer fra og med 1995. Oplysninger om benådningen før 1995 findes ikke i registret. Det skyldes, at Danmarks Statistik tidligere omsatte AFG_UBSTRFKO = blank til AFG_UBSTRFKO = 8. Kode 8 kan derfor ikke antages at have nogen informationsværdi i disse år og er derfor ændret til 0 ved opretning af afgørelsesregistret i 2012.
AFG_UBSTRFKO = 8 (benådning) findes kun hvis benådningen er sket i samme år som afgørelsen er truffet. Det skyldes, at benådninger til afgørelser, der er truffet forud for det aktuelle tællingsår ikke er omfattet af det udtræk, Danmarks Statistik modtager fra Kriminalregistret.
AFG_UBSTRFKO = 9 anvendes i tilfælde, hvor en afgørelse ophæves af en ny afgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvor en person, der er idømt en delvis betinget dom, mens den ubetingede del af straffen ikke er afsonet, idømmes en ny ubetinget dom. Hvis den nye dom er en fælles straf for både det nye forhold og den tidligere delvist betingede dom, dvs. både den betingede og den ubetingede del af den, anvendes kode 9. Af hensyn til bl.a. udskrift af straffeattest er det nødvendigt at ændre i den første dom, så den ikke medtages på straffeattesten. Og det sikres ved at tildele værdien 9. Der forekommer i alt 114 sådanne afgørelser i perioden 1980-2019.
|
| AFG_UBSTRFLG |
Langt navn:Længde af ubetinget frihedsstraf., Beskrivelse:Længden af den ubetingede frihedsstraf.
Angivet i dage.
Variablen skal forstås i sammenhæng med AFG_AFGTYP3 (afgørelsens eller sanktionens type).
Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme).
For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 vil variablen antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke ubetinget dom".
Værdien 9999 forekommer kun for AFG_AFGTYP3 = 111 og angiver, at straffen er livsvarig.
For AFG_AFGTYP3 = 116 (forvaring) og 118 (ungdomssanktion) er AFG_UBSTRFLG altid lig 0.
For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 inden for gruppen af ubetingede straffe angiver værdien 0, at straflængden er uoplyst.
, Detaljeret beskrivelse:Faldet i det samlede antal ubetingede domme fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel". Der sker en tilsvarende stigning i antallet af betingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år.
Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spirituskørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling eller samfundstjeneste.
Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politi- og domstolsreformen i 2007. Faldet fordeler sig jævnt på de forskellige typer af ubetinget straf og gerningskoder.
Faldet i ubetingede straffe med en varighed på 15-30 dage fra 1980 til 1981 og igen fra 1981 til 1982 skyldes færre domme med AFG_GER7 (Gerningskode 7-cifret) = 2220010 (spiritus/ motorfører m/høj promille). I de samme år sker der en tilsvarende stigning i antallet af domme med AFG_AFGTYP3 = 211 (bødedom). Det skal ses i sammenhæng med en lovændring pr. 27. maj 1981, der medførte, at normalstraffen for spirituskørsel i førstegangstilfælde med en promille på 2,00 eller derunder skulle være bøde. Før denne lovændring blev kørsel med en promille på 1,20 eller derover straffet med frihedsstraf.
Også faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage fra 1980 til 1981 skyldes færre domme med AFG_GER7 = 2220010.
Faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage fra 1989 til 1990 og igen fra 1990 til 1991 skyldes især færre domme med AFG_GER7 = 2610094 (kørsel i frakendelsestiden). I de samme år sker der en tilsvarende stigning i antallet af bødeafgørelser, især afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 214 (bødeforlæg). Dette skal ses i sammenhæng med en lovændring pr. 13. juni 1990, hvor strafferammen i førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden blev begrænset til bøde. Før denne lovændring straffedes kørsel i frakendelsestiden også i førstegangstilfælde med frihedsstraf bortset fra tilfælde, hvor der forelå formildende omstændigheder.
Faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage og 15-30 dage fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre domme for "Færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel", jf. ovenfor.
|