Brug for hjælp?
Skriv til data@sa.dk og få hjælp til at:

  • finde det, du søger
  • forstå det, du har fundet

Søgning » Lønstatistikken » RIG_ALLE_SEKTORER_2020

Lønstatistikken

Tabeloversigt ?
RIG_ALLE_SEKTORER_2020
KTX_KOEN
KTX_AFLFORM_FSE
KTX_DISCO_08_LON_VIW_AKTUEL
KTX_HOVEDOMRAADE_DETALJ
KTX_OFFNT_GRP
KTX_BRANCHE_RIGSARKIV
KTX_KOMMUNE_VIW
KTX_SEKTOR_LOENINDEX
Tabel

RIG_ALLE_SEKTORER_2020


Beskrivelse ?

Lønstrukturstatistikken 2020 som afleveret til Rigsarkivet

Størrelse (Antal rækker) ?

2626711

Indhold (Kolonner/variable) ?

Navn Indhold
REC Primærnøgle, Langt navn:Recordnummer, Beskrivelse:Recordnummer, Detaljeret beskrivelse:Recordnummer - er bare et tilfældig nummer i rækken, en person vil ikke have have det samme nummer fra år til år.
PERSON_ID Langt navn:Personidentifikationsnummer, Beskrivelse:Afidentificeret Personnummer , Detaljeret beskrivelse:Personnummer_id Afidentificeret personnummer Procedure ved indlæggelse af nyt PNR og konvertering til Person_id. 1. Ved indlæggelse af nyt PNR hvor kilden er de daglige opdateringer fra CPR indlægges den nye række med et person_id i personnummertabellen med angivelse af at PNR er validt. Efterfølgende indlæggelser fra andre kilder end CPR konverterer PNR til det samme person_id. 2. Ved indlæggelse af nyt PNR hvor kilden er andre end CPR indlægges et ny række med angivelse af at PNR ikke er validt. 3. Alle PNR fra ikke valide kilder (dvs. andre kilder end CPR) bliver tildelt et nyt Person_id hver gang de indlægges i personnummertabellen. Det betyder at det samme PNR vil optræde med forskellige person_id i personnummertabellen svarende til det antal gange det er blevet lagt ind af ikke valide kilder.
KOEN Fremmednøgle til KTX_KOEN. , Langt navn:Køn, Beskrivelse:Angiver om personen er en mand eller kvinde udfra PNR 10.ciffer , Detaljeret beskrivelse:Angiver om personen er en mand eller kvinde udfra PNR (personnummer) 10.ciffer Ved et lige ciffer er personen en kvinde Ved ulige er personen en mand
ALDER Langt navn:Alder på referencetidspunktet., Beskrivelse:Alder er beregnet på referencetidspunktet., Detaljeret beskrivelse:Alder er beregnet på referencetidspunktet. Alderen på befolkningen pr. 31. december er således opgjort pr. 31.december.
AFLFORM Fremmednøgle til KTX_AFLFORM_FSE. , Langt navn:Aflønningsform, Beskrivelse:Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. AFLFORM=0 (Fastlønnede) AFLFORM=1 (Tidlønnede), Detaljeret beskrivelse:Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. AFLFORM=0 (Fastlønnede) AFLFORM=1 (Tidlønnede) For perioden 1997-2001 bør man i stedet for Aflform benytte variablen Tmetode, der er defineret for alle sektorer og i indhold svarer til Aflform efter 2002. Hvis man kun er interesseret i data for private sektor, så kan man alternativt omkode den tidligere Aflform kode ved hjælp af følgende for perioden 1997-2001: Hvis gl_aflform in (1,2) så Aflform=1 /* tidlønnede */ Hvis gl_aflform in (3,4,5) så Aflform=0 /* fastlønnede */ Hvis gl_aflform in (8,9) så Aflform missing.
FUNK Fremmednøgle til KTX_DISCO_08_LON_VIW_AKTUEL. , Langt navn:Lønmodtagerens arbejdsfunktion, Beskrivelse:Lønmodtagerens arbejdsfunktion (DISCO-kode) , Detaljeret beskrivelse:Arbejdsfunktionskoden (FUNK) indeholder fra 2010 og frem de indberettede DISCO-08 koder. Før 2010 henvises der til den tidligere version, DISCOLØN 2004, som dengang var en revideret version DISCO-88 fra 1996. Da DISCO-08 i 2010 erstattede DISCOLØN 2004, som var den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-88. Dette skifte har skabt et brud i arbejdsfunktionskoden i 2010. DISCO-08 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-08. ISCO-08 er udarbejdet af International Labour Organisation, ILO, og anvendes ved internationale statistikker, fx i EUROSTAT. ISCO-08 er den første reviderede fagklassifikation siden ISCO-88 fra 1988. DISCO-08 er opbygget som en hierarkisk struktur med 10 hovedgrupper. Hver hovedgruppe kan underopdeles på 2- og 3-cifrede over- og mellemgrupper, som igen kan opdeles i 4-cifrede undergrupper. Det sidste niveau i klassifikationen er på 6 cifre. I lønstatistikken anvendes den 6-cifrede DISCO-08, der muliggør en detaljeret opdeling på arbejdsfunktioner. Klassifikationen grupperer arbejdsfunktionerne, således at klassifikationen på det mest detaljerede niveau er på 6 cifre og består af i alt 558 arbejdsfunktionskoder. DISCO-koden indberettes af private virksomheder og statslige institutioner. For kommunerne og regionerne anvendes en konverteringsnøgle mellem DISCO-koden og kommunernes lønklasser. Konverteringen laves af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) tidligere kaldet FLD (Det fælleskommunale Løndatakontor). Siden 2014 har alle de kommunale og regionale lønsystemers brugere mulighed for selv at indsætte arbejdsfunktionskoder på deres medarbejdere. Statslige institutioner indberettede den 6-cifrede DISCO-løn kode første gang i 1999. DISCO-08 klassifikationen samt tilhørende materiale findes på https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-08-i-loenstatistikken Under fanebladet 'alle versioner' kan man linke til alle versioner af DISCO i lønstatistikken. Under fanebladet 'koder og kategorier' kan man downloade csv- og ddi-filer med koder og tilhørende tekster. Kode-tekst tabeller med de enkelte versioner findes på: DB_PSD: D161900:TXT:DISCO_08_LON DB_PSD: D161900:TXT:DISCO_04_LON DB_PSD: D161900:TXT:DISCO_88_LON Det gælder generelt, at der kan ske større eller mindre forskydninger mellem arbejdsfunktionsgrupper, hvis virksomheder eller offentlige indberetter ændrer væsentligt i de ansattes arbejdsfunktioner. DISCO-koden bruges kun til statistiske formål, hvorfor incitamentet for virksomheder og institutioner til at vedligeholde koden kan være begrænset. Dette kan give sig udslag i kvaliteten.
HOVEDOMRAADE_DETALJERET Fremmednøgle til KTX_HOVEDOMRAADE_DETALJ. , Langt navn:DISCED 15 - Detaljeret klassifikation på hovedområde, Beskrivelse:Klassifikation af uddannelsesprogrammerne efter nationalt hovedområde. , Detaljeret beskrivelse:Hovedområde-dimensionen i DISCED-15 afspejler en fordeling af uddannelserne på de lovregulerede hovedområder for de videregående uddannelser og på indgange for erhvervsuddannelserne. Dermed følger Hovedområderne strukturen i det danske uddannelsessystem. Hovedområde er struktureret som en otte-cifret hierarkisk opbygget kode, som repræsenterer fire detaljeringsniveauer. Et eksempel på en uddannelse indplaceret på hovedområde kunne være uddannelsen til Bager og konditor (UDD-kode: 4161) med den 8-cifrede hovedomraade_detaljeret-kode: 30201010 Hovedomraade_over 30 Erhvervsfaglige uddannelser Hovedomraade _mellem 3020 Fødevarer mv. (FJO) Hovedomraade _under 302010 Bager og konditor Hovedomraade _detaljeret 30201010 Bager og konditor
OFFNTGRP Fremmednøgle til KTX_OFFNT_GRP. , Langt navn:Offentliggørelsesgruppe, Beskrivelse:Offentliggørelsesgruppe til inddeling af lønmodtagere i grupper til brug for Danmarks Statistiks offentliggørelse af lønstatistik, Detaljeret beskrivelse:Variablen er dannet i Danmarks Statistik på baggrund af FUNK, JOBSTAT og ALDER. Variablen gør det muligt at opdele datamaterialet i følgende grupper: 1. Almindelige lønmodtagere (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta= (2,9) & Alder>=18 ) 2. Overordnet ledelse (DISCO(1. ciffer)=1 & Jobsta = (2-5,9) & ALDER>=18) 3. Ledelse i øvrigt (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta=(3-4) & ALDER>=18) 4. Medarbejdere med særligt ansvar (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta = 5 & ALDER>=18) 5. Elever (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta=1 & ALDER>=13) 6. Unge (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta = (2-5,9) & (13<=ALDER<=17)) 9. Andre (uoplyst) Fra 2009 findes variablen i alle sektorer. Indtil 2009 var det muligt at danne offntgrp for staten, den private sektor (Virksomheder og organisationer fra 2013), regioner, men det var ikke muligt for kommunerne.
BESKBROK Langt navn:Beskæftigelsesbrøk., Beskrivelse:Beskæftigelsesbrøk. Variablen fortæller noget om hvor meget ansættelsesforholder fylder i forhold til en fuldtidsansat med værdien 1. Variablen bruges til at danne antal fulstidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse:Beskæftigelsesbrøk. Variablen fortæller noget om hvor meget ansættelsesforholder fylder i forhold til en fuldtidsansat med værdien 1. Variablen bruges til at danne antal fulstidsbeskæftigede.
TAAR Langt navn:Reference år, Beskrivelse:Markering af det år som data skal henføres til, Detaljeret beskrivelse:Markering af det år som data skal henføres til
BRAARB Fremmednøgle til KTX_BRANCHE_RIGSARKIV. , Langt navn:Arbejdsstedets branche, Beskrivelse:Hver virksomhed forstået som den juridiske enhed kan have flere arbejdssteder, identificeret ved et produktionsenhedsnummer. Arbejdsstederne kan være placeret i andre brancher end den juridiske enhed. Hvert arbejdssted får derfor tilknyttet en branchekode. , Detaljeret beskrivelse:Hver virksomhed forstået som den juridiske enhed kan have flere arbejdssteder, identificeret ved et produktionsenhedsnummer. Arbejdsstederne kan være placeret i andre brancher end den juridiske enhed. Hvert arbejdssted får derfor tilknyttet en branchekode. Der findes ikke en værdisæt for DB07.
KOMARB Fremmednøgle til KTX_KOMMUNE_VIW. , Langt navn:Arbejdsstedets kommune, Beskrivelse:Kommunekoden der er tilknyttet arbejdsstedet (produktionsenhedsnummer) under virksomhedens juridiske nummer (cvrnr). Variablen fødes i erhvervsregisteret og er identisk med variablen (adrkom)., Detaljeret beskrivelse:Kommunekoden der er tilknyttet arbejdsstedet (produktionsenhedsnummer) under virksomhedens juridiske nummer (cvrnr). Variablen fødes i erhvervsregisteret og er identisk med variablen (adrkom).
OPRANDEL Langt navn:Opregningsandel, Beskrivelse:Den andel af den samlede målpopulation, som det enkelte ansættelsesforhold repræsenterer, Detaljeret beskrivelse:I den private lønstatistik er nogle af de indberetninger, der er modtaget fra virksomhederne, af kvalitetsmæssige årsager eller grundet manglende indberetning ikke med i statistikken. På grund af bortfaldet og de manglende indberetninger tildeles hvert ansættelsesforhold en opregningsandel som sammen med antallet af præsterede timer (TIMPRAE) bruges som vægtgrundlag i statistikken. VÆGT=OPRANDEL*TIMPRAE Opregningsandelen bliver beregnet ved, at virksomhederne grupperes efter branche og størrelse, på baggrund af oplysninger fra det erhvervsstatistiske register. Opregningsandelen er det relative størrelsesforhold mellem antallet af ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskægftigede fra erhvervsregisteret og antallet af ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskæftigede i lønstatistikkens register. Hvis eksempelvis der i alt findes 10.000 ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskæftigede i erhvervsregisteret i en bestemt branche inden for en bestemt størrelsesgruppe, og i samme gruppe i lønstatistikkens slutregister findes 9.000 ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskæftigede, tildeles hvert ansættelsesforhold i lønstatistikkens slutregister en opregningsandel på 1,11 (10.000/9.000). Da problematikken ikke er relevant i de statslige, kommunale og regionale dele af lønstatistikken, er opregningsandelen i disse sektorer lige med 1, hvor kun de præsterede timer anvendes som vægtgrundlag. Før 2001 eksisterede variablen OPRANDEL ikke for den statslige- og kommunale sektor (sektor=2 og sektor=3).
SEKTOR Fremmednøgle til KTX_SEKTOR_LOENINDEX. , Langt navn:Sektor, Beskrivelse:Sektorangivelse for henholdsvis det private, det statslige, det regionale og det kommunale. , Detaljeret beskrivelse:Sektorangivelse viser hvilken sektor en enhed ligger i, fx i Virksomheder og organisationer (den private sektor), Statslig, Kommunale og Regionale sektoren. I forbindelse med offentliggørelsen i 2013 var sektorafgrænsningen for første gang i overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. I Danmark anvendes værdisættet fra sektorvariablen i erhvervsregisteret (ESR) jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektorer, og som bruges til at gruppere i 4 sektorer, som er beskrevet i TXT_SEKTOR_LOENINDEX. Ved ændringer af sektorafgrænsning blev navngivningen af sektorerne ændret, så den private sektor er blevet til virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning, er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvor en række offentlige virksomheder og institutioner, der tidligere ved medregnet i den offentlige sektor, fra 2013 og indgår Virksomheder og organisationer på lige fod med private virksomheder. Omvendt er visse virksomheder og institutioner, der før 2013 var medregnet i den private sektor derefter en del af sektorerne staten, kommuner eller regioner. For data før 2013 anvendes funktionskoden i erhvervsregisteret til at danne sektoropdelingen, der ligeledes var opdelt i 4 sektorer - statslig, kommunal, regional eller privat. Før 2008 var kommuner og regioner samlet under sektor=3 (kommune og region), jf. TXT_SEKTOR_LOEN_AAR.
TIMPRAE Langt navn:Præsterede timer, Beskrivelse:Antal præsterede timer i løbet af referenceperioden, Detaljeret beskrivelse:Med præsterede timer menes den tid lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet indgår dermed ikke. Ubetalte overabejdstimer indgår ikke i opgørelsen af præsterede timer, da de i sagens natur ikke er registreret i lønsystemerne. TIMPRAE defineres som TIMNORM+TIMOVER-TIMFRA-TIMSH-FERIETIMER. Se mere i beskrivelsen af de enkelte variable. Når TIMPRAE dannes ud fra ovenstående timevariable, er det naturligvis essentielt at disse timevariable er nogenlunde korrekte. Der er specielt et problem med fraværstimerne for de fastlønnede (aflform=0) i private virksomheder (se variablen TIMFRA).
TIMUGE Langt navn:Ugentlige normaltimer, Beskrivelse:Det normale ugentlige timetal for medarbejderen. For en fuldtidsansat på fast løn, vil dette typisk være 37 timer. Oplysningen indberettes for de fastlønnede (aflform=0) men ikke for de tidlønnede (aflform=1). Grunden til at det ikke indberettes for de timelønnede er, at det er svært at tale om normale ugentlige timer for en timelønnede. Dvs. at begrebet for de tidlønnede er konstrueret til formålet, og skal derfor tages med en gran salt. Et af problemerne er, at fraværstimerne er en vigtig variabel til udregning af 'timuge' for de tidlønnede, men det fravær der ligger ud over 2 uger registreres ikke for de tidlønnede. Før 2002 hed variablen 'normtim'.
TIMBET Langt navn:Betalte timer, Beskrivelse:De betalte timer er de timer som lønmodtageren reelt er blevet betalt for. Dvs. det normale antal løntimer incl. overarbejdstimer. Betalte timer: timbet=timnorm+timover Variablen eksisterer fra 2002., Detaljeret beskrivelse:De betalte timer er de timer som lønmodtageren reelt er blevet betalt for. Dvs. det normale antal løntimer incl. overarbejdstimer. Betalte timer: timbet=timnorm+timover Variablen eksisterer fra 2002.
TIMOVER Langt navn:Antal overtimer, Beskrivelse:Antallet af timer der er arbejdet ud over normen. Til overtimer er ikke medregnet hvad der senere måtte være af afspadseres., Detaljeret beskrivelse:Antallet af timer der er arbejdet ud over normen. Til overtimer er ikke medregnet hvad der senere måtte være af afspadseres.
FRAV_PRAE Langt navn:Fraværsbetalinger pr. præsteret time, Beskrivelse:Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr. Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010 , Detaljeret beskrivelse:Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr. Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010 Fraværsbetalinger indeholder arbejdsgiverens betalinger i forbindelse med medarbejderens fravær, men inkluderer også betalinger for fravær, som arbejdsgiver efterfølgende eventuelt får refunderet fra det offentlige. Fraværsbetalinger opgøres i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder afholdelse af særlige feriedage, omsorgsdage, særlige fraværsrettigheder for fx seniorer eller forældre og lignende fravær. Deltagelse i uddannelses- og kursusaktivitet betragtes i denne sammenhæng ikke som fravær. Beregning af Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr.: Fraværsbetalinger pr. præsteret time= (Fraværsbetalinger)/(Præsterede timer).
BASIS_PRAE Langt navn:Basisfortjenesten pr. præsteret time, Beskrivelse:Basisfortjenesten pr. præsteret time i kr. , Detaljeret beskrivelse:Basisfortjenesten pr. præsteret time svarer til arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. arbejdet time. Den præsterede arbejdstid svarer til normaltimer+overtidstimer- fraværstimer. Basisfortjenesten består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Dvs. at basisfortjenesten pr. præsteret time dermed ikke indeholder fraværsbetalinger, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension, genetillæg og overtidsbetaling. Beregning af basisfortjeneste pr. præsteret time i kr.: Basisfortjeneste pr præsteret time =Fortjeneste pr. præsteret time- Overtidstillæg pr. præsteret time - Fraværsbetalinger pr. præsteret time - Genetillæg pr. præsteret time - Personalegoder pr. præsteret time - Pensionsbidrag pr. præsteret time - Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time.
BASIS_STAND Langt navn:Basisfortjenesten pr. standard time, Beskrivelse:Basisfortjenesten pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse:Basisfortjenesten pr. standard time svarer til den gennesmnitlige basisfortjeneste, der optjenes under normal arbejdstid. Dvs. de timer som betales med normal sats. Basisfortjenesten pr. standard time er inklusive de samlede feriebetalinger i kr. og består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Den standardberegnede basisfortjeneste indeholder dermed ikke fraværsbetalinger, overtidsbetaling, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension og genetillæg. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.: Standardberegnede basisfortjeneste = (Basisfortjeneste/ (Betalte timer- Fraværstimer - Overarbejdstimer))
GENE_PRAE Langt navn:Genetillæg pr. præsteret time, Beskrivelse:Genetillæg pr. præsteret time i kr. Genetillæg pr. præsteret time hed før år 2009 GENE og indeholdt dengang både genetillæg og overtidsbetaling. Variablen GENE findes i det gamle LON register indtil 2010. Med introduktionen af LONN registret er GENE udgået og erstattet af GENE_PRAE og OVERTID_PRAE fra år 2009., Detaljeret beskrivelse:Genetillæg pr. præsteret time i kr. Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis aften-, natte-, helligdags-, varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg. Fra 2009 erstattede GENE_PRAE variablen GENE. Variablen GENE indeholdt udover genetillæg også overtidstillæg, Beregning af Genetillæg pr. præsteret time i kr.: Genetillæg pr. præsteret time = Genetillæg/Præsterede timer.
GENE_STAND Langt navn:Genetillæg pr. standard time, Beskrivelse:Genetillæg pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse:Genetillæg pr. standard time i kr. Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis aften-, natte-, helligdags-, varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. Beregning af Genetillæg pr. standard time i kr.: Genetillæg pr. standardtime = Genetillæg/Betalte timer
MAANED_STAND Langt navn:Standardberegnet månedsfortjeneste, Beskrivelse:Standardberegnet månedsfortjeneste i kr. , Detaljeret beskrivelse:Den standardberegnede månedsfortjeneste i kr. Den standardberegnede månedsfortjeneste er baseret på den standardberegnede timefortjeneste som har den fordel, at den kan omregnes til en månedsfortjeneste baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. De enkelte standardiserede lønkomponenter kan opregnes på samme vis, og fratrækkes den standardberegnede månedsfortjeneste, såfremt der ønskes en standardberegnet månedsfortjeneste med færre lønkomponenter. Beregning af Standardberegnede månedsfortjeneste i kr.: Standardberegnede månedsfortjeneste i kr. = Standardberegnede timefortjeneste * 160,33.
OVERTID_PRAE Langt navn:Overtidstillæg pr. præsteret time, Beskrivelse:Overtidstillæg pr. præsteret time i kr. OVERTID_PRAE var tidligere en del af genebetalingerne GENE i LON registret, hvor den kan findes frem til år 2010. OVERTID_PRAE findes som en selvstændig variabel fra år 2009 i LONN registret., Detaljeret beskrivelse:Overtidstillæg pr. præsteret time i kr. Overtidstillæg pr. præsteret time var tidligere en del af genebetalingerne GENE i LON registret, hvor den kan findes frem til år 2009. Overtidstillæg pr. præsteret time findes som en selvstændig variabel OVERTID_PRAE fra år 2009 i LONN registret. Overtidstillægget gives for arbejde ud over normal arbejdstid. Omfatter tillæg for såvel over- som merarbejde. Omfatter alene overtidstillægget og ikke den samlede overtidsbetaling. Beregning af Overtidstillæg pr. præsteret time i kr.: Overtidstillæg pr. præsteret time =Overtidstillæg/Præsterede timer
PENSION_PRAE Langt navn:Pension inkl. ATP pr. præsteret time, Beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr. Pension inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr. Pension inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010. Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP. Bidrag til pension og ATP-bidrag, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsordninger som ikke administreres af arbejdsgiver indgår ikke. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, medregnes ikke. Beregning af Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr.: Pension inkl. ATP pr. præsteret time = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/Præsterede timer. Fra og med 2018 er tjenestemandspension imputeret ud fra aktuarmæssig beregning på jobniveau baseret på den internationalt anerkendte Freiburg metode, hvor man ender op med at have identificeret nogle grupper af karriereveje opdelt på sektor, hvor den optjente bidragsprocent er den samme. Disse beregninger erstatter de tidligere 15%, som tjenestemændenes optjeningsbidragsprocent var sat til tidligere. I modsætning til tidligere har man også identificerede tjenestemænd i den private sektor (ansat i selskaber der tidligere var statslige), der tilsvarende er beregnet optjent tjenestemandspension for ved hjælp af de aktuarmæssige beregnede bidragsprocenter.
PENSION_STAND Langt navn:Pension inkl. ATP pr. standard time, Beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. standard time i kr. Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP. Bidrag til pension og ATP indeholder bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale medregnes ikke. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. Beregning af Pension inkl. ATP pr. standard time i kr.: Pension inkl. ATP pr. standardtime i den offentlige sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Betalte timer- Overarbejdstimer). Pension inkl. ATP pr. standardtime i den private sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/Betalte timer. Fra og med 2018 er tjenestemandspension imputeret ud fra aktuarmæssig beregning på jobniveau baseret på den internationalt anerkendte Freiburg metode, hvor man ender op med at have identificeret nogle grupper af karriereveje opdelt på sektor, hvor den optjente bidragsprocent er den samme. Disse beregninger erstatter de tidligere 15%, som tjenestemændenes optjeningsbidragsprocent var sat til tidligere. I modsætning til tidligere har man også identificerede tjenestemænd i den private sektor (ansat i selskaber der tidligere var statslige), der tilsvarende er beregnet optjent tjenestemandspension for ved hjælp af de aktuarmæssige beregnede bidragsprocenter.
PERSGODE_PRAE Langt navn:Personalegoder pr. præsteret time, Beskrivelse:Personalegoder pr. præsteret time i kr. Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse:Personalegoder pr. præsteret time i kr. Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010 Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj. Beregning af Personalegoder pr. præsteret time i kr.: Personalegoder pr. præsteret time = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Præsterede timer).
PERSGODE_STAND Langt navn:Personalegoder pr. standard time, Beskrivelse:Personalegoder pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse:Personalegoder pr. standard time. Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. Beregning af Personalegoder pr. standard time i kr.: Personalegoder pr. standardtime = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Betalte timer- Overarbejdstimer).
SFG_PRAE Langt navn:Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time, Beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time (kun for fastlønnede) i kr. Beregnes kun for fastlønnede og er en del af basisfortjenesten pr. præsteret time., Detaljeret beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time i kr. beregnes kun for fastlønnede Den særlige feriegodtgørelse udbetales som hovedregel én gang årligt ud over den sædvanlige løn. Udbetalingen finder som ofte sted i april eller maj måned. For de timelønnede beregnes der en fiktiv særlig feriegodtgørelse i lønstatistikken for at gøre lønniveauer sammenlignlige. Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.: Særlig feriegodtgørelse pr. standard time i kr. = (Særlig feriegodtgørelse på årsbasis) /( Præsterede timer)
SFG_STAND Langt navn:Særlig feriegodtgørelse pr. standard time (kun fastlønnede), Beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. standard time (kun fastlønnede) i kr., Detaljeret beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. standard time beregnes kun for fastlønnede i kr. Den særlige feriegodtgørelse udbetales som hovedregel én gang årligt ud over den sædvanlige løn. Udbetalingen finder som ofte sted i april eller maj måned. For de timelønnede beregnes der en fiktiv særlig feriegodtgørelse i lønstatistikken for at gøre lønniveauer sammenlignelige. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.: Særlig feriegodtgørelse pr. standard time i kr. for fastlønnede = (Særlig feriegodtgørelse på årsbasis) /( Betalte timer-Overtimer)
FORTJ_PRAE Langt navn:FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, Beskrivelse:Fortjenesten pr. præsteret time i kr. Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse:Fortjenesten pr. præsteret time i kr. Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010. Fortjenesten pr. præsteret time angiver arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. time ved at have en lønmodtager ansat, og tilsvarende hvad lønmodtagerens indtjening er pr. time, hvor lønmodtager udfører et givent arbejde. Til sammenligning viser den standardberegnede timefortjeneste medarbejderens lønindtægt pr. "normal" time. Fortjenesten pr. præsteret time er dermed ikke velegnet til at vise, hvilken indtjening en ansat opnår som følge af sin ansættelse som lønmodtager, da eksempelvis en høj grad af betalt fravær, vil resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time. Det skal pointeres, at som redskab til at belyse hele arbejdsomkostningsniveauet mangler den del af statistikken over de samlede arbejdsomkostninger, som kaldes øvrige arbejdsomkostninger. FORTJ_PRAE mangler således en række ekstra arbejdsomkostninger samt eksempelvis de refusioner, som arbejdsgiveren får fra offentlige myndigheder, som er med til at nedbringe omkostningerne. Arbejdsgiverens omkostninger og refusioner udover løn svarer i gennemsnit til cirka 4 procent af de samlede arbejdsomkostninger. Se evt. statistikken for øvrige arbejdsomkostninger. Beregning af Fortjeneste pr. præsteret time i kr.: Fortjeneste pr. præsteret time = Fortjeneste i alt / Præsterede timer.
FORTJ_STAND Langt navn:Standardberegnet timefortjeneste, Beskrivelse:Standardberegnet timefortjeneste i kr. , Detaljeret beskrivelse:Standardberegnet timefortjeneste i kr. Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. For at komme frem til den standardberegnede timefortjeneste skal standardfortjenesten sættes i forhold til de timer, hvori den er optjent. Nogle dele af fortjenesten optjenes udelukkende i de timer, hvor lønmodtageren er på arbejde, andre lønkomponenter optjenes også under fravær, og andre optjenes også i forbindelse med overarbejde. I modsætning til fortjeneste pr. præsteret time kan man i opgørelsen af den standardberegnede timefortjeneste ikke nøjes med at anvende ét antal timer. Der er en lille forskel fra lønkomponent til lønkomponent, hvorfor der ikke findes en unik definition af standardtimerne. Der henvises til publikationen Lønstatistik - metode og nye begreber afsnit 4.5.2 for er mere tilbundsgående forklaring. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse. Fastlønnede i den offentlige sektor: Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/(Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Genetillæg/ Betalte timer). Timelønnede i den offentlige sektor: Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer. Fastlønnede i den private sektor: Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + ( Pensionsbidrag+Genetillæg)/ Betalte timer. Timelønnede i den private sektor: Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Pensionsbidrag + Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer.
UREGELM_PRAE Langt navn:Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, Beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr. Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på timebasis men derimod på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009., Detaljeret beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr. Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på timebasis men derimod på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009. De uregelmæssige betalinger indeholder præstationsafhængige betalinger, kompensations betalinger og andre betalinger der betales uregelmæssigt. Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom: -Bonus -Overskud -Forskud på overskud, der ikke er timetællende. -Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt. -Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridage og ikke-afholdte omsorgsdage mv. -Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser. -Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l. Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr.: Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time= (Uregelmæssige betalinger)/(Præsterede timer).
UREGELM_STAND Langt navn:Uregelmæssige betalinger pr. standard time, Beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr. De Uregelmæssige betalinger indeholder betalinger, der betales uregelmæssigt. Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom: -Bonus -Overskud -Forskud på overskud, der ikke er timetællende. -Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt. -Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridage og ikke-afholdte omsorgsdage mv. -Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser. -Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr.: Uregelmæssige betalinger pr. standard time= (Uregelmæssige betalinger)/(Betalte timer- Overarbejdstimer).
FERIE_PRAE Langt navn:Feriebetalinger pr. præsteret time., Beskrivelse:Feriebetalinger pr. præsteret time. Feriebetalingerne er en del af basisfortjenesten pr. præsteret time., Detaljeret beskrivelse:Feriebetalinger pr. præsteret time. Feriebetalingerne er en del af basisfortjenesten pr. præsteret time.