| PNR |
Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse:
Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID.
Personnummerets opbygning
1 - 2 position angiver personens fødselsdag.
3 - 4 position angiver personens fødselsmåned.
5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
7 - 10 position er et løbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt.
.
I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer
Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato.
For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972.
Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet.
Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt.
Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt.
Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer.
Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.).
Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer
I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side.
Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler:
- 3 -
Personnumre til kvinder uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til kvinder
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer
med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0
til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6
3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006
DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012
DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018
DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024
DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030
DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996
DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002
.
DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996
- 4 -
Personnumre til mænd uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til mænd
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6
3. serie
først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011
DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017
DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023
DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029
DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995
DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001
. . .
DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995
.
|
| ALDERULT |
Langt navn:Alder ultimo tællingsåret, Beskrivelse:Alderen ultimo året, Detaljeret beskrivelse:Alderen ultimo året. Alderen er beregnet - også i tilfælde, hvor den pågældende var død ultimo året. |
| ANTDAGE |
Langt navn:Antal dagpengedage i året, Beskrivelse:ANTDAGE
Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret.
Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0.
For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og
ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren.
eller
ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede.
, Detaljeret beskrivelse:ANTDAGE
Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret.
Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0.
For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og
ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren.
eller
ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede.
ANTDAGE vil være lavere end antallet af fraværsdage ved sygdomssager, hvor der først ydes dagpenge efter arbejdsgiverperioden (eller udtrykt i variable ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE). Den samme person kan i løbet af året have haft flere fraværsperioder, så for at finde det samlede antal dagpengedage i kalenderåret for en bestemt person, skal der ske en summering af ANTDAGE over alle personens sager.
Nogle dagpengesager afregnes med forsinkelse. Der findes derfor sager med udbetalinger i et år, mens dagpengedagene lå i året før. Sådanne dagpengedage vil også indgå i det relevante tællingsår. De kan kendes ved at der vil gælde: ARGHP=1 og SIKRHP=0 eller ARGHP=0 og SIKRHP=1.
Det første hvis der har været udbetaling til arbejdsgiveren. Det andet hvis der kun har være udbetaling til sikrede.
ANTDAGE kan udregnes således:
ANTDAGE=1+SIDBER-FOERBER, hvis FOERBER og SIDBER begge er datoer i TAELAAR.
ANTDAGE= antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis kun FOERBER er en dato i TAELAAR
ANTDAGE= antallet af dage fra 1. januar og til SIDBER, hvis kun SIDBER er en dato i TAELAAR
ANTDAGE= 0, hvis hverken FOERBER eller SIDBER er datoer i TAELAAR eller hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0=missing).
Væsentlige lovændringer:
Væsentlige lovændringer:
2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret.
2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger.
2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage.
2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage.
2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage.
2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
|
| ARBGHP |
Langt navn:Udbetalt beløb til arbejdsgivere, Beskrivelse:ARBGHP
Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt til arbejdsgiveren i tællingsåret som kompensation for udbetalt løn i den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn.
, Detaljeret beskrivelse:ARBGHP
Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt til arbejdsgiveren i tællingsåret som kompensation for udbetalt løn i den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn.
Hvis arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygefraværet eller barselsorloven vil ARBGHP have væriden 0. De udbetalte dagpenge vil da figurere i variablen SIKRHP,
ARBGHP og SIKRHP er begge større end nul, hvis der i kun er blevet udebtalt løn i en del af perioden.
Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår.
Det samlede udbetalte beløb til arbejdsgiveren i tællingsåret vedrørende den pågældende sag, dvs. de dagpengebeløb, som arbejdsgiveren modtager i tilfælde, hvor han yder fuld eller delvis løn under sygdom eller barsel.
Beløbet forekommer ikke i tilfælde, hvor der kun er udbetalt beløb direkte til sikrede. Variablen har i så fald værdien 0.
Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår.
Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer.
Væsentlige lovændringer:
2000: Offentligt ansatte kommer med.
2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
2002: Samlet barselsorlov op fra 26 til 46 uger. Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft.
..........Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor).
2007-2. april: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 14 dage til 15 dage.
2008-2. juni: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 15 dage til 21 dage.
|
| ARBGIVNR |
Langt navn:Arbejdsgivernummer, Beskrivelse:ARBGIVNR
Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr. tildelt af skattemyndighederne) i syge- og barselsdagpengesager.
ARBGIVNR indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune.
Den samme person, hvis den pågældende har flere jobs, kan have flere helt fraværsforløb løbende samtidig, der så kun er adskilt fra hinanden af arbejdsgivernummeret.
, Detaljeret beskrivelse:ARBGIVNR
Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr. tildelt af skattemyndighederne) i syge- og barselsdagpengesager.
ARBGIVNR indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune.
Den samme person, hvis den pågældende har flere jobs, kan have flere helt fraværsforløb løbende samtidig, der så kun er adskilt fra hinanden af arbejdsgivernummeret.
Væsentlige lovændringer:
Indtil 1999 indgik offenlige arbejdsgivere ikke i statistikken. Fra og med 2000 indgår de offentligt ansatte på lige fod med de privatansatte i statistikken.
|
| BARNCPR |
Langt navn:Barnets cpr-nummer, Beskrivelse:BARNCPR
Angiver for fødselssager personnummeret på barnet.
Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for en barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven.
Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld.
Findes ikke for sygdomssager.
For fravær på grund af graviditet har variablen kun en værdi, hvis variablen er blevet opdateret efter, at barnet er blevet født og har fået et cprnummer.
For fravær på grund af en sygeligt forløbende graviditet der ender med en abort, er BARNCPR nødvendigvis missing.
, Detaljeret beskrivelse:BARNCPR
Angiver for fødselssager personnummeret på barnet.
Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for en barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven.
Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld.
Findes ikke for sygdomssager.
For orlov på grund af graviditet har variablen kun en værdi, hvis variablen er blevet opdateret efter, at barnet er blevet født og har fået et cprnummer.
I de tifælde, hvor fødslen ikke har fundet sted inden årets udgang, vil BARNCPR være uoplyst. For fravær på grund af en sygeligt forløbende graviditet der ender med en abort, er BARNCPR nødvendigvis missing.
For sager fra sidst på året (herunder relativt mange sager, hvor faderen har taget sine 2 ugers fædreorlov) forekommer det jævnligt, at BARNCPR ikke er angivet fx fordi barnet ikke har nået at få et cpr-nummer inden orlovens afholdelse.
I forbindelse med flerfødsler kan det ske, at moderens værdi for BARNCPR er forskellig fra faderens værdi for BARNCPR.
Missingværdier for BARNCPR er enten angivet som blank eller som '0000000000'. |
| BERART |
Fremmednøgle til KTX_BERART. , Langt navn:Beregningsart, Beskrivelse:BERART angiver beløbstype for variablen BERDEL (oprindelig BERGRNL)
0=Beløbet kan ikke defineres
1=Timeløn i øre (0,01 dansk krone)
6=Årlig erhvervsindtægt i danske kroner, selvstændige
7=Ugentlig forsikringssats i danske kroner, 1/1 eller 2/3 del
8=Maximalt beløb i danske kroner for medhjælpende ægtefælle
9=Manuelt beløb i danske kroner |
| BERDAGE |
Langt navn:Antal dagpengedage i hele sagens forløb, Beskrivelse:BERDAGE
Antallet af kalenderdage for en periode med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER, hvor borgeren har modtaget dagpenge efter gældende regler.
BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge., Detaljeret beskrivelse:BERDAGE
Antallet af kalenderdage for en periode med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER, hvor borgeren har modtaget dagpenge efter gældende regler.
Variablen BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge.
Variablen benyttes til at analysere en afsluttet sags samlede varighed.
Sat på formel kan BERDAGE belyses således:
ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE
BERDAGE = SIDBER-FOERBER+1, hvis SIKRHP+ARBGHP > 0
BERDAGE = antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis SIDBER er missing
BERDAGE = 0, hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0 = missing)
Væsentlige lovændringer:
Væsentlige lovændringer:
2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret.
2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger.
2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage.
2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage.
2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage.
2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
|
| BERDEL |
Langt navn:Beregningsgrundlag, Beskrivelse:BERDEL (oprindeligt BERGRNL) angiver det beløb som ligger til grund for dagpengeberegningen. Typen af beløb fremgår af variablen BERART.
BERART=1: Beløbet i BERDEL er timeløn angivet i danske øre (0,01 dansk krone)
BERART=6: Beløbet i BERDEL er et årligt virksomhedsoverskud angivet i danske kroner
BERART=7: Beløbet i BERDEL er 1/1 eller 2/3 gange det maksimale ugentlige dagpengebeløb i danske kroner
BERART=8: Beløbet i BERDEL er det maximalt mulige beløb i danske kroner for en medhjælpnede ægtefælle
BERART=9: Beløbet i BERDEL er et manuelt angivet beløb i danske kroner
, Detaljeret beskrivelse:Dagpenge udtrykt i forhold til beregningsgrundlaget.
Benyttes ikke af Danmarks Statistik. |
| DFRAAKT |
Beskrivelse:Startdato for aktivering på formen ÅÅÅÅMMDD |
| DTILAKT |
Beskrivelse:Slutdato for aktivering på formen ÅÅÅÅMMDD |
| FOERBER |
Langt navn:Første dagpengedag, Beskrivelse:FOERBER
Første beregningsdag for dagpengene for den pågældende periode.
Er der tale om en sag, hvor der ydes dagpenge fra første dag, er første beregningsdag den samme som første fraværsdag. I andre tilfælde ligger første beregningsdag efter første fraværsdag.
Første beregningsdag kan ligge før tællingsåret.
Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag).
, Detaljeret beskrivelse:FOERBER
Første beregningsdag for dagpengene for den pågældende periode.
Er der tale om en sag, hvor der ydes dagpenge fra første dag, er første beregningsdag den samme som første fraværsdag. I andre tilfælde ligger første beregningsdag efter første fraværsdag.
Intervallet mellem FOERFRAV (første fraværsdag) og FOERBER vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler. Første beregningsdag kan ligge før tællingsåret.
Antallet af dage fra FOERBER til SIDBER (dvs. fra første til sidste dagpengedag, begge dage inkl.) angiver den periode, der er udbetalt dagpenge for.
Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag).
FOERBER er altid en gyldig dato.
FOERBER indgår i beregningen af ANTDAGE og BERDAGE. Se evt. disse variable for nærmere beskrivelse af beregningsformen.
2007-2. april: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 14 dage til 15 dage.
2008-2. juni: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 15 dage til 21 dage.
|
| FOERFRAV |
Langt navn:Første fraværsdag, Beskrivelse:FOERFRAV
Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første
fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER.
FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret.
, Detaljeret beskrivelse:FOERFRAV
Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første
fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER.
FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret.
FOERFRAV vil ofte ligge før FOERBER, den første dag, hvor der udbetales dagpenge. Forskellen vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler.
Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag).
FOERFRAV er altid en gyldig dato.
Variablen FOERFRAV indgår i områdets definitionen af "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune.
|
| FOERUDBS |
Langt navn:Første dag med udbetaling til sikrede, Beskrivelse:Datoen for første udbetaling til sikrede.
Er der ikke sket udbetaling til sikrede, er værdien 0.
Variablen benyttes normalt ikke af Danmarks Statistik., Detaljeret beskrivelse:Datoen for første udbetaling til sikrede.
Er der ikke sket udbetaling til sikrede, er værdien 0.
Variablen benyttes normalt ikke af Danmarks Statistik. |
| FORLUGER |
Langt navn:Forlængelsesuger, Beskrivelse:Forlængelsesuger - anvendes til beregning af nedsat ydelse, hvor forældrene har valgt at forlænge barselsorloven med 8 eller 14 uger.
Anvendes pt ikke af Danmarks Statistik, Detaljeret beskrivelse:FORLUGER - Forlængelsesuger - anvendes til beregning af nedsat ydelse, hvor forældrene har valgt at forlænge barselsorloven med 8 eller 14 uger.
Variablen findes fra 2002 og har værdier for årene 2002, 2003, 2007, 2008, 2009 ...... Hvorfor årene 2004-2006 mangler, vides ikke.
Det kan eksempelvis nævnes, at FORLUGER antager en værdi forskellig fra nul 5114 gange i 2008 og 4479 gange i 2009, hvilket ser tilforladeligt ud.
FORLUGER hører sammen med variablen RESTUGER. Når RESTUGER er forskellig fra nul, er FORLUGER også forskellig fra nul.
FORLUGER anvendes pt ikke af Danmarks Statistik.
|
| FRAVDAGE |
Langt navn:Antal fraværsdage, Beskrivelse:FRAVDAGE
Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår.
, Detaljeret beskrivelse:FRAVDAGE
Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår.
Er beregnet som antallet af dage fra første fraværsdag (FOERFRAV) til sidste beregningsdag (SIDBER), eller, hvis sagen ikke er slut ved årets udgang, fra FOERFRAV til 31. december.
Benyttes til at analysere længden af fraværet for afsluttede forløb.
FRAVDAGE= SIDBER - FOERFRAV + 1, hvis SIDBER er en gyldig dato
FRAVDAGE= 31. december i TAELAAR - FOERFRAV, hvis SIDBER er missing.
Væsentlige lovændringer:
Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor).
Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 illustreres ved nedestående tabel, hvoraf 2002 reglernes betydning fremgår.
Mor Far Samlet orlov
-------------------------------------- --------------------------------------- ------------------------------
før pligt kun. max pligt kun max Før efter
fødsel orlov mor dele orlov far dele fødsel fødsel
1993 4 14 10 10 4 24
1994 4 14 10 10 4 24
1995 4 14 10 10 4 24
1996 4 14 10 10 4 24
1997 4 14 10 10 4 24
1998 4 14 10 10 4 24
1999 4 14 10 10 4 24
2000 4 14 10 2+2 10 4 26
2001 4 14 10 2+2 10 4 26
2002 4 14 32 2 32 4 46
2003 4 14 32 2 32 4 46
2004 4 14 32 2 32 4 46
2005 4 14 32 2 32 4 46
2006 4 2 12 32 2 32 4 46
2007 4 2 12 32 2 32 4 46
2008 4 2 12 32 2 32 4 46
2009 4 2 12 32 2 32 4 46
2010 4 2 12 32 2 32 4 46
2012 4 2 12 32 2 32 4 46
2013 4 2 12 32 2 32 4 46
2014 4 2 12 32 2 32 4 46
2015 4 2 12 32 2 32 4 46
2016 4 2 12 32 2 32 4 46
|
| FRAVIAAR |
Langt navn:Antal fraværsdage i tællingsåret, Beskrivelse:Antallet af fraværsdage i tællingsåret inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode. Findes fra 2002., Detaljeret beskrivelse:Antallet af fraværsdage i tællingsåret inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode. Findes fra 2002.
FRAVIAAR beregnes efter formlen (år 2015 som eksempel)
FRAVIAAR_START= max(2015-01-01,FOERFRAV)
Hvis SIDBER ikke er udfyldt sættes FRAVIAAR_SLUT= 2015-12-31 ellers sættes FRAVIAAR_SLUT=min(2015-12-31,SIDBER)
Hvis summen af SIKRHP og ARBGHP er større end 0 og FRAVIAAR_SLUT >= FRAVIAAR_START
Sættes FRAVIAAR= FRAVIAAR_SLUT-FRAVIAAR_START+1 ellers sættes FRAVIAAR=0
FRAVIAAR skal derfor antage værdier mellem 0 og 365 og være større end eller lig ANTDAGE.
FRAVIAAR kan dog for den enkelte person summere til mere end 365 dage inden for et år. Det kan for eksempel ske, hvis indberetningerne for personen ser ud som følger
Eksempel
Første Sidste Første Sidste
Første bereg- bereg- bereg- bereg-
fraværs ningsdag ningsdag ningsdag ningsdag
dag nr. 1 nr 1 nr. 2 nr. 2
Indberetning-1: X. . . . .. . X-----------------X
Indberetning-2: X. . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . .X--------------------------X
I sådanne forløb er variablen FRVAIAAR ikke helt så meningsfuld, som i fraværsforløb uden huller.
Eksempel:
Antag, at et fraværsforløb består af flere perioder med samme første fraværsdato. Som eksempel kan man forestille sig et fraværsforløb bestående af følgende elementer:
1. Sygdom fra den 12. marts til den 30 juni. FRAVIAAR = 111 uanset om der er arbejdsgiverperiode eller ikke
2. Ferie fra den 1. juli til den 31. juli Ferie i 31 dage
3. Sygdom fra den 1. august til den 23. december. FRAVIAAR = 111 + 31 + 113 uanset om der er arbejdsgiverperiode eller ikke
4. Ferie fra den 24. dec. til den 27. december Ferie i 4 dage
5. Sygdom fra den 28. december til den 1. februar året efter FRAVIAAR = 111 + 31 + 145 + 4 + 4 uanset om der er arbejdsgiverperiode eller ikke
Personen i eksemplet har en sum af FRVAIAAR på 713 dage, men det er 111 + 31 + 145 + 4 + 4 = 295, der er det rigtige antal fraværsdage inden for året inklusive ferie og inklusive en eventuel arbejdsgiverperiode.
|
| KOENULT |
Fremmednøgle til KTX_KOENULT. , Langt navn:Køn, Beskrivelse:Køn: 1 = mand, 2 = kvinde, Detaljeret beskrivelse:Køn: 1 = mand, 2 = kvinde |
| KOMALDER |
Langt navn:Alder ved sagsslut, Beskrivelse:Personens alder ved sagens afslutning.
Benyttes normalt ikke., Detaljeret beskrivelse:Personens alder ved sagens afslutning.
|
| KOMMUNE |
Fremmednøgle til KTX_KOM. , Langt navn:Kommune, Beskrivelse:Den kommune, der har udbetalt beløbet. Er altid udfyldt.
Kommunen behøver ikke at være modtagerens bopælskommune.
Til og med 2005 er inddelingen sket efter den daværende kommunestruktur, men allerede fra 2006 efter den nye, selv om kommunalreformen først trådte i kraft i 2007.
, Detaljeret beskrivelse:Den kommune, der har udbetalt beløbet. Er altid udfyldt.
Kommunen behøver ikke at være modtagerens bopælskommune.
Til og med 2005 er inddelingen sket efter den daværende kommunestruktur, men allerede fra 2006 efter den nye, selv om kommunalreformen først trådte i kraft i 2007.
Variablen KOMMUNE indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person_id , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person_id, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune.
sager : proc sort data=;
by person_id sagsart foerfrav
arbgivnr ophoersaa kommune;
helelandet:
if first.person_id then sager = 1;
else if first.sagsart then sager = 1;
else if first.foerfrav then sager = 1;
else if first.arbgivnr then sager = 1;
else if first.ophoersaa then sager = 1;
else sager = 0;
kommune:
if first.person_id then sager = 1;
else if first.sagsart then sager = 1;
else if first.foerfrav then sager = 1;
else if first.arbgivnr then sager = 1;
else if first.ophoersaa then sager = 1;
else if first.kommune then sager = 1;
else sager = 0;
hvorefter antal sager tælles op ved hjælp af variablen "sager".
|
| MEDAEGTE |
Fremmednøgle til KTX_MEDAEGTE. , Beskrivelse:Feltet er udfyldt medet et 1-tal, hvis sagsbehandleren angiver, at borgeren er medhjælpnede ægtefælle.
Værdisæt:
0=Feltet er oprindeligt blankt, men er blevet udfyldt med et nul af Danmarks Statistik
1=Medhjælpende ægtefælle
Bemærkning:MEDAEGTE er sjældent udfyldt. |
| NEDDPPCT |
Beskrivelse:Anvendes for selvstændige til at angive den procent, hvormed den ugentlige arbejdstid på 37 timer eventuelt er genoptaget.
Værdisæt 00 eller 50 |
| NEDMIN |
Beskrivelse:NEDTIM indeholder det antal timer i en arbejdsuge, hvormed arbejdet er genoptaget, og NEDMIN supplerer MEDTIM således, at de to variable tilsammen angiver det antal timer og minutter i en arbejdsuge, hvormed arbejdet er genoptaget.
Det skal dog bemærkes, at oplysningen er et øjebliksbillede - taget enten ved sagens afslutning eller ved årsskiftet.
Værdisæt 00-59 |
| NEDTIM |
Langt navn:Nedsat timetal, Beskrivelse:Er værdien større end 0, er der tale om, at arbejdet er genoptaget delvist.
NEDTIM indeholder det antal timer i en arbejdsuge, hvormed arbejdet er genoptaget, og variablen NEDMIN supplerer MEDTIM således, at de to variable tilsammen angiver det antal timer og minutter i en arbejdsuge, hvormed arbejdet er genoptaget.
Det skal dog bemærkes, at at oplysningen er et øjebliksbillede - taget enten ved sagens afslutning eller ved årsskiftet.
Værdisæt 00-23, Detaljeret beskrivelse:Er værdien større end 0 er der tale om, at arbejdet er genoptaget delvis. Det skal dog bemærkes, at at oplysningen er et øjebliksbillede - taget enten ved sagens afslutning eller ved årsskiftet.
Findes fra 2005. |
| OPHOERSAA |
Fremmednøgle til KTX_OPHOERSAA. , Langt navn:Ophørsårsag, Beskrivelse:OPHOERSAA
Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv.
Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0.
Indgår i definitione af en "sag".
, Detaljeret beskrivelse:OPHOERSAA
Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv.
Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0.
Variablen OPHOERSAA indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune.
Ophørsårsagerne er opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning.I forbindelse med kodeændringer optræder der derfor forskellige typer af databrud. Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. Der er ingen koder, der ændrer betydning over tid,
Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter udløbet af arbejdsgiverperioden.
Føllgende kodeændringer har bevirket indholdsmæssige ændringer i variablen OPHOERSAA
1996: Nedlagte sagsarter:
05 - Varighedsgrænse nået
1997: Oprettede sagsarter:
27 - Bruttovalidering
28 - Aktivlovens par. 60
1998: Oprettede Sagsarter:
29 - Ophør efter 8 uger, flexjob off.
30 - Ophør, pasning sygt barn
31 - Berettiget til fleksjob
32 - Overgår til A-kasse/AF
2002: Oprettede sagsarter:
99 - Skift af sagsart
Nedlagte sagsarter:
11 - Andet
2003: Nedlagte sagsarter:
07 - Tilkendt pension/forskud på pension (indberettet 12+13)
2004: Oprettede sagsarter:
12 - Tilkendt pension
2005: Oprettede sagsarter:
34 - Ferie slut
2009: Oprettede sagsarter:
21 - Automatisk ophør af sagsart 15
22 - Ophør grundet sagsartskift
Nedlagte sagsarter:
20 - Nægter behandling mv., par. 8
21 - Sagsart 14, offentlig ansat
22 - Fyldt 70 år/varighed
27 - Bruttovalidering
2010: Oprettede sagsarter:
20 - Forhaler helbredelsen
27 - Overgår til revalidering
2011: Nedlagte sagsarter:
28 - Aktivlovens par. 60
2014: Oprettede sagsarter:
40 - Overgår til jobafklaringsforløb
Nedlagte sagsarter:
25 - Ophør efter forlængelse
|
| PENOPHOER |
Fremmednøgle til KTX_PENOPHOER. , Langt navn:Ophørsårsag inkl. pensionistregler, Beskrivelse:PENOPHOER
En særlig udgave af ophørsårsagskoderne, hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der er ophørt efter de almindelige regler, og sager, der er ophørt efter de særlige pensionistregler.
, Detaljeret beskrivelse:PENOPHOER
PENOPHOER er en særlig udgave af ophørsårsagerne (OPHOERSAA), hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der ophører efter de almindelige regler, fra sygesager, som ophører efter de særlige pensionistregler.
Ligesom OPHOER er PENOPHOER opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning.
I forbindelse med kodeændringer optræder derfor forskellige typer af databrud.
Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. Der er ingen koder, der ændrer betydning over tid.
Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter arbejdsgiverperioden.
For sager, der ikke er afsluttede ved udgangen af tællingsåret, er feltet blankt.
PENOPHOER beregnes ud fra OPHOERSAA ved hjælp af følgende beslutningstabel:
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 27, 28 sættes PENOPHOER lig med: 11.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 05,14,16,17,25 sættes PENOPHOER lig med: 7 hvis KMD-variablen pensionistkode antager en af værdierne 01,02,04,05 ellers sættes PENOPHOER lig med: 6.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 12,13 sættes PENOPHOER lig med: 9.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 06,07,08,09,10,11,15,18,19,20,21,22,23,24, 26,29,30,31,32,33,34 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 2.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 01,02,03,04,99 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 21, 22 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 20
I alle andre tilfælde sættes PENOPHOER lig 0.
Værdisættet for KMD-variablen pensionistkode er som følger:
Blank: Borgeren er ikke pensionist.
1: Borgeren er pensionist, og dermed omfattet af pensionistvarighed på 26 uger de
forudgående 12 kalendermåneder
2: Borgeren er pensionist, men med forlænget varighed som den generelle varighed
på 52 uger de forudgående 18 kalendermåneder
Vær opmærksom på, at der er fejl i variablen PENOPHOER. Den interessante forskel mellem OPHOERSAA og PENOPHOER foreligger, når PENOPHOER er lig med '07'. Men der findes siden år 2002 ingen observationer med PENOPHOER lig med '07'. Indtil da optræder der 500-550 hvert år. Fejlen skyldes, at en betingelse som at pensionistkode skal være en af værdierne ('01','02','04','05') altid er falsk, når pensionistkode kun er en karakter lang, og kun kan antage værdierne blank, '1' eller '2'. |
| PENSIONISTKODE |
Fremmednøgle til KTX_PENSIONISTKODE. , Beskrivelse:Feltet PENSIONISTKODE udfyldes med en af nedenstående koder, såfremt borgeren er penisonist,
1 Borgeren er pensionist, og varighedsbegrænsning for pensionister anvendes
2 Borgeren er pensionist, men borgeren er omfattet af den generelle varighedsbegrænsning, og ikke af varighedsbegrænsningen for pensionister
3 Ikke pensionist - men koden er forældet og ikke en del af gældende dokumentation
4 Pensionist, varighedsbegrænsning for pensionister, men koden er forældet og ikke en del af den gældende dokumentation
5 Pensionist, men ikke omfattet af nogen varighedsbegrænsning, Men koden er forældet og ikke en del af den gældende dokumentation |
| RESTUGER |
Langt navn:Restuger, Beskrivelse:Anvendes af kommunerne til at holde styr på resterende barselsorlov.
Anvendes når en barselsdagpengesag forlænges i forbindelse med 32 ugers fælles orlov og angiver med hvor mange uger orloven er forlænget.
Værdisæt 00, 08, 14., Detaljeret beskrivelse:RESTUGER - Anvendes af kommunerne til at holde styr på resterende barselsorlov.
Variablen findes fra 2002 og har værdier for årene 2002, 2003, 2007, 2008, 2009 ...... Hvorfor årene 2004-2006 mangler, vides ikke.
RESTUGER hører sammen med variablen FORLUGER. Når FORLUGER er forskellig fra nul, er RESTUGER også forskellig fra nul.
RESTUGER anvendes pt ikke af Danmarks Statistik
|
| SAGSART |
Fremmednøgle til KTX_SAGSART. , Langt navn:Syge- eller barselssagens art, Beskrivelse:SAGSART
Variablen angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge.
Da lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge kan ændre sig i løbet af et fraværsforløb, kan SAGSART skifte værdi henover tid.
, Detaljeret beskrivelse:SAGSART
Variablen angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge.
Da lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge kan ændre sig i løbet af et fraværsforløb, kan SAGSART skifte værdi henover tid.
Det gælder fx de sagsarter vedrørende sygdom, hvor der ydes dagpenge i den normale arbejdsgiverperiode (forsikrede arbejdsgivere, kronisk syge, arbejdsløse mv.). Efter udløbet af arbejdsgiverperioden skifter sagsarten til de almindelige sagsarter for sygdom.
For fødselssager skifter en graviditetssag automatisk til en fødselssag ved barnets fødsel.
Skiftet sker ved, at den første fraværsperiode afsluttes, og SIDBER tildeles en værdi, hvorefter en ny periode med startdato (FOERBER) =dato for næste dag. påbegyndes.
SAGSART indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune
SAGSART skifter ind imellem værdisæt på grund af lovændringer, men en lovændring kan også betyde, at den samme værdi af SAGSART får ny bedtydning. Fx skifter koden for dagpenge udbetalt i arbejdsgiverprioden ikke værdi, selvom arbejdsgiverperioden er blevet forlænget.
Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen SAGSART:
1998: Oprettede Sagsarter:
18 - Pasning syge børn, lønmodtagere.
23 - Pasning syge børn, selvstændige.
43 - Flexjob, ansat inden 31.12.2012. (Sygedagpenge fra første sygedag)
44 - Flexjob off. arbejdsgivere. (Kommunen udbetaler sygedagpenge fra første dag.
Efter 8 ugers fravær stopper dagpengene fra kommunen
- i stedet skal arbejdsgiveren selv betale.)
76 - Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere (blev kort tid efter afskaffet)
81 - Fædreorlov uge 25-26, selvstændige (blev kort tid efter afskaffet)
Ændrede Sagsarter:
22 - Frivilligt forsikrede selvstændige: Tidligere kunne de frivilligt forsikrede få dagpenge
fra 1. sygedag. Efter ændringen kan man mod at betale en forhøjet præmie stadig få
dækning fra 1. dag - men ved betaling af en lavere præmie starter dækningen først på 3. dagen.
75 og 80:
Indtil 1. april 1998 dækkede disse sagsarter kun fædreorlov i de 2 første uger efter
fødslen - men dækker i en kort periode også de nye ekstra 2 uger til fædrene i uge 25-26 efter fødslen. Senere samme år kom selvstændige sagsarter, 76 og 81, til denne nye form for orlov.
18 og 23:
Pr. 29. juni trådte nye regler om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn i kraft.
Tidligere fandtes reglerne herom i bistandsloven. De nye sagsarter blev af Danmarks Statistik til og med 2005 rubriceret sammen med sygedagpengene, men fra 2006 er de placeret samen med barselsdagpengene, da de nu findes i den nye barselslov.
1999: Ændrede Sagsarter:
21: selvstændige: Tidligere kunne selvstændige først modtage dagpenge efter 3 ugers sygdom, men pr. 1/1 1999 nedsættes perioden til 2 uger.
2000: Andre ændringer:
Pr. 1. januar sidestilles offentlige og private arbejdsgivere. Det indebærer, at der nu
udbetales dagpenge til offentligt ansatte efter den normale arbejdsgiverperiode samt i
tilfælde, hvor der ikke er nogen arbejdsgiverperiode.
Oprettede Sagsarter:
77 - 2 uger efter adoption, lønmodtagere (Tidligere indgik denne orlov i sagsarterne 75).
82 - 2 uger efter adoption, selvstændige (Tidligere indgik denne orlov i sagsarterne 80)
2001: Nedlagte sagsarter:
44 - Flexjob off. arbejdsgiver (Fremover: alle sager vedr. fleksjob placeret under sagsart 43.)
76 - Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere
81 - Fædreorlov uge 25-26,selvstændige
2002: Oprettede Sagsarter:
Der indføres følgende nye sagsarter vedr. barselsorlov efter lovens ikrafttræden pr. 27. marts (idet børn født i de første måneder af 2002 også kan benytte de nye regler.):
24 - Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov
25 - Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov
27 - Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov
26 - Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov
35 - Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere
36 - Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige
37 - Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere
38 - Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige
45 - Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere
46 - Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige
47 - Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere
48 - Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige
55 - Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere
56 - Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige
Bemærk, at de nye barselsregler erstatter såvel de tidligere barselsregler, men også reglerne om børnepasningsorlov, der ikke indgik i barselsorlovsstatistikken.
2001: Nedlagte sagsarter:
8 - 22 uger efter adoption,selvstændige
2004: Ændrede Sagsarter:
12 - forsikrede arbejdsgivere: Der indføres pr. 1/1 en karensdag, således at dagpengene ikke ydes for første sygedag.
2005: Oprettede Sagsarter:
07 - Orlov før adoption, lønmodtagere
08 - Orlov før adoption, selvstændige
09 - Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov
(Nye sagsart vedr. udbetaling af ferieydelse i forbindelse med tidligere afholdt
barselsorlov oprettes pr. 1/5. Danmarks Statistik medtager dagpengene som beløb,
men sætter varigheden til 0 dage, da der jo ikke er tale om barselsorlov.)
2006: Ændrede Sagsarter:
De tidligere såkaldte §28-aftaler vedr. kronisk syge, skifter navn til §56-aftaler.
2007: Ændrede Sagsarter:
Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 1/4 til 15 dage.
2008: Ændrede Sagsarter:
Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 2/6 til 21 dage.
2009: Oprettede Sagsarter:
15 - Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger
19 - Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger
2012: Oprettede Sagsarter:
29 - Kronisk syge, selvstændige, § 58a
40 - Fleksjob, ansat efter 31.12.2012
Ændrede Sagsarter:
Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 1/1 til 30 dage.
|
| SAGSPER |
Langt navn:Sagsperiode, Beskrivelse:Sagsperiode - anvendes for en barselssag til at afkorte eller forlænge en dagpengeperiode i forhold til automatisk stop.
Feltet er manuelt indberettet og anvendes til afslutte en barselssag inden den af systemet ville være ophørt på grund af varighedsbegrænsning.Beregnes fra første fraværsdag eller barnets fødselsdag/modtagelsesdag.
Værdisæt 0-322., Detaljeret beskrivelse:Sagsperiode - anvendes til at afkorte eller forlænge en dagpengeperiode i forhold til automatisk stop.
Anvendes ikke af DS. |
| SIDBER |
Langt navn:Sidste dagpengedag, Beskrivelse:SIDBER
Dato for sidste beregningsdag. En fraværsperiode løber fra FOERBER til SIDBER. Er perioden ikke afsluttet fordi fraværet ikke er afsluttet, er SIDBER = 0.
, Detaljeret beskrivelse:SIDBER
Dato for sidste beregningsdag. En fraværsperiode løber fra FOERBER til SIDBER. Er perioden ikke afsluttet fordi fraværet ikke er afsluttet, er SIDBER = 0.
Antallet af dage fra FOERBER til SIDBER (dvs. fra første til sidste dagpengedag, begge dage inkl.) angiver den samlede dagpengeperiode for den pågældende fraværsperiode.
Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag).
SIDBER indgår i beregningen af ANTDAGE og BERDAGE.
Missingværdi : ' 0' eller '00000000'
|
| SIKRHP |
Langt navn:Udbetalt beløb til den sikrede, Beskrivelse:SIKRHP
Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt direkte til den sikrede (borgeren) i tællingsåret som forsørgelsesgrundlag for den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn.
Hvis arbejdsgiveren betaler løn under sygefraværet eller barselsorloven vil SIKRHP have væriden 0. De udbetalte dagpenge vil da figurere i variablen ARBGHP,
Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår.
, Detaljeret beskrivelse:SIKRHP.
Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt direkte til den sikrede (borgeren) i tællingsåret som forsørgelsesgrundlag for den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn.
Hvis arbejdsgiveren betaler løn under sygefraværet eller barselsorloven vil SIKRHP have væriden 0. De udbetalte dagpenge vil da figurere i variablen ARBGHP,
ARBGHP og SIKRHP er begge større end nul, hvis der i kun er blevet udebtalt løn i en del af perioden.
Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår.
Væsentlige lovændringer:
2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret.
2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger.
2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage.
2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage.
2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage.
2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
|
| STARTSAG |
Fremmednøgle til KTX_SAGSART. , Langt navn:Sagsart ved fraværets start, Beskrivelse:STARTSAG
STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel,
STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag.
Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG.
, Detaljeret beskrivelse:STARTSAG
STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel,
STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag.
Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG.
Værdisættet for STARTSAG er i princippet det samme som for variablen SAGSART, men da koden for STARTSAG (og SAGSART) angiver lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge, kan forekomme sagsarter, der rent logisk ikke kan være gældende ved sagens oprettelse.
|
| TAELAAR |
Langt navn:Tællingsår, Beskrivelse:Tællingsår
Kalenderår for udbetaling til arbejdsgiveren eller til borgeren af de pengebeløb, der er angivet i variablene ARBGHP henholdsvis SIKRHP, Detaljeret beskrivelse:Tællingsår
Kalenderår for udbetaling til arbejdsgiveren eller til borgeren af de pengebeløb, der er angivet i variablene ARBGHP henholdsvis SIKRHP
Tællingsåret er defineret ud fra kommunernes udbetaling - dvs. at et år dækker sager, hvor udbetalingen/konteringen er sket i året. I Syge- og barselsdagpengestatistikken svarer det til kommunernes regnskabsår, der følger kalenderåret.
En del sager afregnes/konteres med forsinkelse, således at der i et tællingsår forekommer poster, hvor udbetalingen er sket i året, men hvor perioden den vedrører ligger i året forud. I tællingsårets sager indgår endvidere også positive eller negative efterreguleringer af tidligere udbetalte beløb.
|
| UGENTLIG_ARBEJDSTID |
Beskrivelse:Ugentlig arbejdstid i timer (med decimal) ud fra en KMD-variabel, der hedder FTMLOVDG, og er en tabel indeholdende personens normal-arbejdstidsskema (se evt. beskrivelsen af variablen UGERTURN). Hvis personen har et turnusskema, er den ugentlige arbejdstid beregnet som gennemsnittet af de skfitende arbejdstider. |
| UGERTURN |
Beskrivelse:Det antal uger en eventuel turnusperiode strækker sig over.
Værdisæt 00-06, hvor 0 angiver, at der ikke er noget turnusskema. |
| VIRKDATO |
Beskrivelse:VIRKDATO angiver den dato hvorfra ydelsesårsagen/forlængelseskoden og visitationskoden er gældende.
Format: ÅÅÅÅMMDD |
| VISITATION |
Fremmednøgle til KTX_VISITATION. , Langt navn:Visitation, Beskrivelse:For sygesager skal forvaltningen med en kode angive, hvorldes udsigten for sygdommen er. Bemærk, at koden angiver sagsbehandlerens skøn enten ved sagens afslutning eller ved udtrækstidspunktet.
Det må antages, at det ofte forekommer, at en sygesag først betragtes som en sag, der kan blive langvarig - og ved en senere opfølgning ser det så ud til, at tilbagevending til arbejdet vil ske snart. I sådanne tilfælde vil visitationskoden derfor først være blank, herefter måske 2 for på et senere tidspunkt at blive ændret til 1. I udtrækket til Danmarks Statistik indgår ikke nogen form for historik. Den konkrete værdi af koden i registeret vil derfor være ganske tilfældig alt efter hvor i sygdomsforløbet, udtrækket er foretaget.
Variablen anvendes derfor ikke af Danmarks Statistik.
Variablen indgår først fra medio 2005.
0 i visitationskode er i selve datatabellen vist som null., Detaljeret beskrivelse:For sygesager skal forvaltningen med en kode angive, hvorldes udsigten for sygdommen er. Bemærk, at koden angiver sagsbehandlerens skøn enten ved sagens afslutning eller ved udtrækstidspunktet. Visitationskoden kan skifte undervejs - fx må det antages, at en 'alvorllig' kode kan blive ændret til en mindre alvorlig i takt med at personen bliver rask.
Variablen anvendes ikke af Danmarks Statistik.
Variablen indgår først fra medio 2005. |
| YDAARSAG |
Fremmednøgle til KTX_YDAARSAG. , Langt navn:Forlængelsesårsag, Beskrivelse:YDAARSAG
Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom.
Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven.
Ydelsesårsag er som oftest blank.
, Detaljeret beskrivelse:YDAARSAG
Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom.
Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven.
Ydelsesårsag er som oftest blank.
YDAARSAG mangler værdier for året 1997. Hvorfor vides ikke.
Der er databrud 1996/1998 og 2014/2015.
Der foreligger ikke nogen forklaring på databrudet i 1996/1998, men som sagt mangler YDAARSAG værdier i 1997.
Databrudet i 2014/2015 kan forklares med, at 16 ydelseskoder nedlægges, og samtidig oprettes der tre:
Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen YDAARSAG
YDAARSAG har missingværdi = blank fra og med år 2002. Før år 2002 er missingværdi = missing (dvs. ikke udfyldt)
1996: Oprettede ydelsesårsager:
54 - Pensionssag rejst
55 - Indstillet til førtidspension
2000: Oprettede ydelsesårsager:
56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning
57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning
2001: Nedlagte ydelsesårsager:
08 - forlænget indstillet til førtidspension og
55 - Indstillet til førtidspension oprettet 31. marts.
2004: Oprettede ydelsesårsager:
32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1
2007: Oprettede ydelsesårsager:
01 - SDPL §27 stk.1 nr.1, Revalider. til ordinært arbejdsmarked
24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3
Nedlagte ydelsesårsager:
01 - Revalidering sandsynlig, men ikke planlagt
02 - Revalidering sandsynlig, afventer forrevalidering
03 - Revalidering sandsynlig, forrevalidering iværksat
04 - Revalidering sandsynlig, afventer iværksæt. af revalidering
10 - Under lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger
11 - Afventer lægebeh..forvent.arb.dyg.inden 26 uger
12 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger
13 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger
15 - Beh.påbegyndt - forvent.arb.dyg.inden 26 uger
16 - Under lægeb.- forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger
30 - Nyt sygefravær - generel varighed
31 - Nyt sygefravær - forlængelse
40 - Afklaring, forlænges i 13 uger
41 - Afklaring, forlænges i yderligere 13 uger
2014: Oprettede ydelsesårsager:
02 - SDPL §27 stk.1 nr.4, Afklaring fleksjob/FØP/ressourceforløb
23 - SDPL §27 stk. 1 nr. 3, Forventes rask
32 - SDPL §26 stk.1, Nyt sygefravær omfattet af varighed
Nedlagte ydelsesårsager:
24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3
32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1
43 - Afklaring til fleksjob/FØP, § 27 stk. 1 nr. 4
50 - Afventer forrevalidering/arbejdsprøvning
51 - Forrevalidering/arbejdsprøvning iværksat
52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering
53 - Arbejdsskade anmeldt
52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering
53 - Arbejdsskade anmeldt
54 - Pensionssag rejst
56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning
57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning
60 - Afventer sygehusindlæggelse
61 - Afventer speciallægeundersøgelse
62 - Afventer speciallægeerklæring
63 - Afventer ambulant behandling
2016: Oprettede ydelsesårsager:
33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom
2017: Nedlagte ydelsesårsager:
33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom
|
| IDENT |
Primærnøgle, Langt navn:Ident, Beskrivelse:En entydig identifikation af personen. , Detaljeret beskrivelse:Identen er 12 karakterer lang.
1-4 cifre = personens fødselsår
5-6 cifre = personens fødselsmåned
7 cifre = personens køn
8-12 cifre = løbenummer
|