| b_1 |
Kommune |
| s_108 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at implementere en strategi for det socialfaglige arbejde med børn og unge på alle niveauer (lokalpolitisk, ledelse, myndighed og udfører)? |
| s_109 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre sammenhæng til øvrige strategier i kommunen? |
| s_110 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at anvende data som grundlag for styring efter strategiske målsætninger? |
| s_1210 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområde I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med strategiarbejdet på det specialiserede børne- og ungeområde samlet set? |
| s_1209 |
I hvilken grad oplever kommunen behov for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen til at imødekomme kommunens udfordringer med strategiarbejdet på det specialiserede børne- og ungeområde? |
| s_363_1 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområdeHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens strategiarbejde på det specialiserede børne- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) - Rådgivning og implementeringsstøtte består i at klarlægge udfordringer og opstille løsningsforslag gennem dialog med den enkelte kommune. Det kan være enkeltstående samtaler eller længerevarende forløb. |
| s_363_2 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområdeHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens strategiarbejde på det specialiserede børne- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) - Kompetenceudvikling består af opkvalificering af ledere og medarbejdere gennem oplæg, undervisningsdage eller E-læring. |
| s_363_3 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområdeHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens strategiarbejde på det specialiserede børne- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) - Indsatser og metoder handler om, at der på nationalt plan udvikles og udbredes borgernære indsatser og metoder eller organisatoriske modeller i samarbejde med kommuner. |
| s_363_4 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområdeHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens strategiarbejde på det specialiserede børne- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) - Nationale retningslinjer og anbefalinger handler om, at der på nationalt plan udvikles nationale retningslinjer og anbefalinger, der omfatter faglige løsninger i relation til borgernære og organisatoriske problemstillinger. |
| s_363_5 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområdeHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens strategiarbejde på det specialiserede børne- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) - Netværk består i at etablere grupper, hvor der kan udveksles viden og erfaringer inden for området. |
| s_363_6 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområdeHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens strategiarbejde på det specialiserede børne- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) - Data og nøgletal omfatter, at der udvikles samt stilles nøgletal og redskaber til rådighed med henblik på at støtte kommunernes arbejde med datainformeret styring eller udvikling af faglig praksis. Eksempler på eksisterende redskaber er den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Indsatstrappens Nøgletal og Indsatstrappens Udgiftsmodel. |
| s_363_7 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområdeHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens strategiarbejde på det specialiserede børne- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) - Ikke relevant med ekstern støtte |
| s_363_8 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområdeHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens strategiarbejde på det specialiserede børne- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) - Ved ikke |
| s_363_9 |
En strategi for det specialiserede børne- og ungeområdeHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens strategiarbejde på det specialiserede børne- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv venligst: |
| s_1015 |
Kommentarfelt |
| s_9 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sætte tidligt ind i problemudviklingen med kvalificerede indsatser, så færre børn får brug for indgribende foranstaltninger? |
| s_16 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre, at børn og unge får tilstrækkelig hjælp og støtte til at fastholde deres almindelige hverdagsliv, hvis det er til barnets bedste (i dagtilbud, skole, ungdomsuddannelse mv.)? |
| s_17 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at samarbejde med almenområdet om en tidlig og forebyggende indsats? |
| s_111 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at samarbejde med og få inddraget foreningslivet og civilsamfundet i forhold til indsatsen, hvor det er hensigtsmæssigt? |
| s_112 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at investere i en tidlig og forebyggende indsats, hvor de potentielle økonomiske gevinster ligger længere ude i fremtiden (eller på andre fagområder/i andre forvaltninger)? |
| s_10 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats samlet set? |
| s_364 |
I hvilken grad oplever kommunen behov for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen til at imødekomme kommunens udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? |
| s_365_1 |
En tidlig og forebyggende indsats Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? (Sæt gerne flere krydser) - Rådgivning og implementeringsstøtte består i at klarlægge udfordringer og opstille løsningsforslag gennem dialog med den enkelte kommune. Det kan være enkeltstående samtaler eller længerevarende forløb. |
| s_365_2 |
En tidlig og forebyggende indsats Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? (Sæt gerne flere krydser) - Kompetenceudvikling består af opkvalificering af ledere og medarbejdere gennem oplæg, undervisningsdage eller E-læring. |
| s_365_3 |
En tidlig og forebyggende indsats Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? (Sæt gerne flere krydser) - Indsatser og metoder handler om, at der på nationalt plan udvikles og udbredes borgernære indsatser og metoder eller organisatoriske modeller i samarbejde med kommuner. |
| s_365_4 |
En tidlig og forebyggende indsats Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? (Sæt gerne flere krydser) - Nationale retningslinjer og anbefalinger handler om, at der på nationalt plan udvikles nationale retningslinjer og anbefalinger, der omfatter faglige løsninger i relation til borgernære og organisatoriske problemstillinger. |
| s_365_5 |
En tidlig og forebyggende indsats Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? (Sæt gerne flere krydser) - Netværk består i at etablere grupper, hvor der kan udveksles viden og erfaringer inden for området. |
| s_365_6 |
En tidlig og forebyggende indsats Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? (Sæt gerne flere krydser) - Data og nøgletal omfatter, at der udvikles samt stilles nøgletal og redskaber til rådighed med henblik på at støtte kommunernes arbejde med datainformeret styring eller udvikling af faglig praksis. Eksempler på eksisterende redskaber er den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Indsatstrappens Nøgletal og Indsatstrappens Udgiftsmodel. |
| s_365_7 |
En tidlig og forebyggende indsats Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? (Sæt gerne flere krydser) - Ikke relevant med ekstern støtte |
| s_365_8 |
En tidlig og forebyggende indsats Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? (Sæt gerne flere krydser) - Ved ikke |
| s_365_9 |
En tidlig og forebyggende indsats Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv venligst: |
| s_1016 |
Kommentarfelt |
| s_19 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre, at barnets/den unges perspektiv inddrages på en måde, som styrker barnets/den unges position i sagsbehandlingen? |
| s_20 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre en systematisk inddragelse af det nærmeste netværk i barnets/den unges sagsforløb? |
| s_21 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre inddragelse af relevante fagpersoner i hele sagsforløbet? |
| s_22 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre en systematisk og helhedsorienteret faglig udredning af barnets/den unges udfordringer og ressourcer, så den rette afgørelse kan træffes? |
| s_23 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre valg af mål og indsats i handleplanen, som afspejler barnets/den unges/familiens aktuelle behov? |
| s_24 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre hyppig, systematisk og dokumenteret opfølgning på, om indsatsen har den ønskede effekt, og om de opstillede mål nås? |
| s_1009 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre udvikling af viden og kompetencer blandt fagprofessionelle i sagsbehandlingen? |
| s_1211 |
Sagsbehandling I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med arbejdet med kvaliteten af sagsbehandlingen samlet set? |
| s_1212 |
I hvilken grad oplever kommunen behov for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen for at imødekomme kommunens udfordringer med at arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? |
| s_1017_1 |
Sagsbehandling Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? (Sæt gerne flere krydser) - Rådgivning og implementeringsstøtte består i at klarlægge udfordringer og opstille løsningsforslag gennem dialog med den enkelte kommune. Det kan være enkeltstående samtaler eller længerevarende forløb. |
| s_1017_2 |
Sagsbehandling Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? (Sæt gerne flere krydser) - Kompetenceudvikling består af opkvalificering af ledere og medarbejdere gennem oplæg, undervisningsdage eller E-læring. |
| s_1017_3 |
Sagsbehandling Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? (Sæt gerne flere krydser) - Indsatser og metoder handler om, at der på nationalt plan udvikles og udbredes borgernære indsatser og metoder eller organisatoriske modeller i samarbejde med kommuner. |
| s_1017_4 |
Sagsbehandling Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? (Sæt gerne flere krydser) - Nationale retningslinjer og anbefalinger handler om, at der på nationalt plan udvikles nationale retningslinjer og anbefalinger, der omfatter faglige løsninger i relation til borgernære og organisatoriske problemstillinger. |
| s_1017_5 |
Sagsbehandling Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? (Sæt gerne flere krydser) - Netværk består i at etablere grupper, hvor der kan udveksles viden og erfaringer inden for området. |
| s_1017_6 |
Sagsbehandling Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? (Sæt gerne flere krydser) - Data og nøgletal omfatter, at der udvikles samt stilles nøgletal og redskaber til rådighed med henblik på at støtte kommunernes arbejde med datainformeret styring eller udvikling af faglig praksis. Eksempler på eksisterende redskaber er den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Indsatstrappens Nøgletal og Indsatstrappens Udgiftsmodel. |
| s_1017_7 |
Sagsbehandling Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? (Sæt gerne flere krydser) - Ikke relevant med ekstern støtte |
| s_1017_8 |
Sagsbehandling Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? (Sæt gerne flere krydser) - Ved ikke |
| s_1017_9 |
Sagsbehandling Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med kvaliteten af sagsbehandlingen? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv venligst: |
| s_1018 |
Kommentarfelt |
| s_27 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at etablere samarbejde mellem det specialiserede børne- og ungeområde og? - ... sundhedsplejen, så der er sammenhæng mellem områdernes indsatser for barnet? |
| s_28 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at etablere samarbejde mellem det specialiserede børne- og ungeområde og? - ... dagtilbudsområdet, så der er sammenhæng mellem områdernes indsatser for barnet? |
| s_29 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at etablere samarbejde mellem det specialiserede børne- og ungeområde og? - ... skoleområdet (herunder PPR), så der er sammenhæng mellem områdernes indsatser for barnet/den unge? |
| s_30 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at etablere samarbejde mellem det specialiserede børne- og ungeområde og? - ... uddannelsesområdet (herunder STU og UU), så der er sammenhæng mellem områdernes indsatser for den unge? |
| s_33 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at etablere samarbejde mellem det specialiserede børne- og ungeområde og? - ... voksenområdet for at sikre en sammenhængende overgang for den unge? |
| s_1213 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at koordinere mellem lovgivninger? |
| s_1214 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge samlet set? |
| s_1215 |
I hvilken grad oplever kommunen behov for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen for at imødekomme kommunens udfordringer med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? |
| s_371_1 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? (Sæt gerne flere krydser) - Rådgivning og implementeringsstøtte består i at klarlægge udfordringer og opstille løsningsforslag gennem dialog med den enkelte kommune. Det kan være enkeltstående samtaler eller længerevarende forløb. |
| s_371_2 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? (Sæt gerne flere krydser) - Kompetenceudvikling består af opkvalificering af ledere og medarbejdere gennem oplæg, undervisningsdage eller E-læring. |
| s_371_3 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? (Sæt gerne flere krydser) - Indsatser og metoder handler om, at der på nationalt plan udvikles og udbredes borgernære indsatser og metoder eller organisatoriske modeller i samarbejde med kommuner. |
| s_371_4 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? (Sæt gerne flere krydser) - Nationale retningslinjer og anbefalinger handler om, at der på nationalt plan udvikles nationale retningslinjer og anbefalinger, der omfatter faglige løsninger i relation til borgernære og organisatoriske problemstillinger. |
| s_371_5 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? (Sæt gerne flere krydser) - Netværk består i at etablere grupper, hvor der kan udveksles viden og erfaringer inden for området. |
| s_371_6 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? (Sæt gerne flere krydser) - Data og nøgletal omfatter, at der udvikles samt stilles nøgletal og redskaber til rådighed med henblik på at støtte kommunernes arbejde med datainformeret styring eller udvikling af faglig praksis. Eksempler på eksisterende redskaber er den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Indsatstrappens Nøgletal og Indsatstrappens Udgiftsmodel. |
| s_371_7 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? (Sæt gerne flere krydser) - Ikke relevant med ekstern støtte |
| s_371_8 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? (Sæt gerne flere krydser) - Ved ikke |
| s_371_9 |
Koordinering og samarbejde: Fagområder i kommunen Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med samarbejdet på tværs af kommunale indsatser til børn og unge? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv venligst: |
| s_1020 |
Kommentarfelt |
| s_127 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte samlet set? |
| s_369 |
I hvilken grad oplever kommunen behov for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen for at imødekomme kommunens udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? |
| s_373_1 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? (Sæt gerne flere krydser) - Rådgivning og implementeringsstøtte består i at klarlægge udfordringer og opstille løsningsforslag gennem dialog med den enkelte kommune. Det kan være enkeltstående samtaler eller længerevarende forløb. |
| s_373_2 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? (Sæt gerne flere krydser) - Kompetenceudvikling består af opkvalificering af ledere og medarbejdere gennem oplæg, undervisningsdage eller E-læring. |
| s_373_3 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? (Sæt gerne flere krydser) - Indsatser og metoder handler om, at der på nationalt plan udvikles og udbredes borgernære indsatser og metoder eller organisatoriske modeller i samarbejde med kommuner. |
| s_373_4 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? (Sæt gerne flere krydser) - Nationale retningslinjer og anbefalinger handler om, at der på nationalt plan udvikles nationale retningslinjer og anbefalinger, der omfatter faglige løsninger i relation til borgernære og organisatoriske problemstillinger. |
| s_373_5 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? (Sæt gerne flere krydser) - Netværk består i at etablere grupper, hvor der kan udveksles viden og erfaringer inden for området. |
| s_373_6 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? (Sæt gerne flere krydser) - Data og nøgletal omfatter, at der udvikles samt stilles nøgletal og redskaber til rådighed med henblik på at støtte kommunernes arbejde med datainformeret styring eller udvikling af faglig praksis. Eksempler på eksisterende redskaber er den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Indsatstrappens Nøgletal og Indsatstrappens Udgiftsmodel. |
| s_373_7 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? (Sæt gerne flere krydser) - Ikke relevant med ekstern støtte |
| s_373_8 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? (Sæt gerne flere krydser) - Ved ikke |
| s_373_9 |
Koordinering og samarbejde: Tværkommunalt Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre relevant og effektivt samarbejde med relevante kommuner om etablering af en dækkende tilbudsvifte? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv venligst: |
| s_1021 |
Kommentarfelt |
| s_118 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med?- ... børne- og ungdomspsykiatrien? |
| s_119 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med?- ... Familieretshuset? |
| s_120 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med?- ... Børnehuset? |
| s_121 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med?- ... Ungdomskriminalitetsnævnet? |
| s_122 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med?- ... den regionale somatiske behandlingsindsats? |
| s_123 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med?- ... jordemødre/fødegangsafsnit? |
| s_124 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med koordinering og samarbejde mellem sektorer samlet set? |
| s_368 |
I hvilken grad oplever kommunen behov for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen for at imødekomme kommunens udfordringer med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? |
| s_1022_1 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? (Sæt gerne flere krydser) - Rådgivning og implementeringsstøtte består i at klarlægge udfordringer og opstille løsningsforslag gennem dialog med den enkelte kommune. Det kan være enkeltstående samtaler eller længerevarende forløb. |
| s_1022_2 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? (Sæt gerne flere krydser) - Kompetenceudvikling består af opkvalificering af ledere og medarbejdere gennem oplæg, undervisningsdage eller E-læring. |
| s_1022_3 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? (Sæt gerne flere krydser) - Indsatser og metoder handler om, at der på nationalt plan udvikles og udbredes borgernære indsatser og metoder eller organisatoriske modeller i samarbejde med kommuner. |
| s_1022_4 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? (Sæt gerne flere krydser) - Nationale retningslinjer og anbefalinger handler om, at der på nationalt plan udvikles nationale retningslinjer og anbefalinger, der omfatter faglige løsninger i relation til borgernære og organisatoriske problemstillinger. |
| s_1022_5 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? (Sæt gerne flere krydser) - Netværk består i at etablere grupper, hvor der kan udveksles viden og erfaringer inden for området. |
| s_1022_6 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? (Sæt gerne flere krydser) - Data og nøgletal omfatter, at der udvikles samt stilles nøgletal og redskaber til rådighed med henblik på at støtte kommunernes arbejde med datainformeret styring eller udvikling af faglig praksis. Eksempler på eksisterende redskaber er den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Indsatstrappens Nøgletal og Indsatstrappens Udgiftsmodel. |
| s_1022_7 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? (Sæt gerne flere krydser) - Ikke relevant med ekstern støtte |
| s_1022_8 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? (Sæt gerne flere krydser) - Ved ikke |
| s_1022_9 |
Koordinering og samarbejde: Sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at samarbejde mellem socialområdet og andre sektorer? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv venligst: |
| s_1023 |
Kommentarfelt |
| s_130 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktører I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre samarbejde med? - ... civilsamfundsorganisationer (bruger- og interesseorganisationer og NGO?er) i lokalmiljøet om relevante tilbud til barnet/den unge? |
| s_131 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktører I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre samarbejde med? - ... foreningslivet i lokalmiljøet om relevante tilbud til barnet/den unge? |
| s_132 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktører I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med samarbejdet med civilsamfund og lokale aktører samlet set? |
| s_133 |
I hvilken grad oplever kommunen behov for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen for at imødekomme kommunens udfordringer med at samarbejde mellem socialområdet og civilsamfund og lokale aktører? |
| s_1024_1 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktørerHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens samarbejde med civilsamfund og lokale aktører? (Sæt gerne flere krydser) - Rådgivning og implementeringsstøtte består i at klarlægge udfordringer og opstille løsningsforslag gennem dialog med den enkelte kommune. Det kan være enkeltstående samtaler eller længerevarende forløb. |
| s_1024_2 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktørerHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens samarbejde med civilsamfund og lokale aktører? (Sæt gerne flere krydser) - Kompetenceudvikling består af opkvalificering af ledere og medarbejdere gennem oplæg, undervisningsdage eller E-læring. |
| s_1024_3 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktørerHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens samarbejde med civilsamfund og lokale aktører? (Sæt gerne flere krydser) - Indsatser og metoder handler om, at der på nationalt plan udvikles og udbredes borgernære indsatser og metoder eller organisatoriske modeller i samarbejde med kommuner. |
| s_1024_4 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktørerHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens samarbejde med civilsamfund og lokale aktører? (Sæt gerne flere krydser) - Nationale retningslinjer og anbefalinger handler om, at der på nationalt plan udvikles nationale retningslinjer og anbefalinger, der omfatter faglige løsninger i relation til borgernære og organisatoriske problemstillinger. |
| s_1024_5 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktørerHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens samarbejde med civilsamfund og lokale aktører? (Sæt gerne flere krydser) - Netværk består i at etablere grupper, hvor der kan udveksles viden og erfaringer inden for området. |
| s_1024_6 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktørerHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens samarbejde med civilsamfund og lokale aktører? (Sæt gerne flere krydser) - Data og nøgletal omfatter, at der udvikles samt stilles nøgletal og redskaber til rådighed med henblik på at støtte kommunernes arbejde med datainformeret styring eller udvikling af faglig praksis. Eksempler på eksisterende redskaber er den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Indsatstrappens Nøgletal og Indsatstrappens Udgiftsmodel. |
| s_1024_7 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktørerHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens samarbejde med civilsamfund og lokale aktører? (Sæt gerne flere krydser) - Ikke relevant med ekstern støtte |
| s_1024_8 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktørerHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens samarbejde med civilsamfund og lokale aktører? (Sæt gerne flere krydser) - Ved ikke |
| s_1024_9 |
Koordinering og samarbejde: Civilsamfund og lokale aktørerHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens samarbejde med civilsamfund og lokale aktører? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv venligst: |
| s_1025 |
Kommentarfelt |
| s_44 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at indsamle data om barnet/den unges progression på en systematisk måde? |
| s_102 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at anvende data om børn og unge til refleksion over og udvikling af den socialfaglige praksis? |
| s_103 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at følge og udvikle kvaliteten i socialfaglige indsatser og metoder på en systematisk måde? |
| s_104 |
I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at udvikle og vedligeholde fagprofessionelles viden og kompetencer på en systematisk måde? |
| s_1201 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder samlet set? |
| s_135 |
I hvilken grad oplever kommunen behov for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen for at imødekomme kommunens udfordringer med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? |
| s_1026_1 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? (Sæt gerne flere krydser) - Rådgivning og implementeringsstøtte består i at klarlægge udfordringer og opstille løsningsforslag gennem dialog med den enkelte kommune. Det kan være enkeltstående samtaler eller længerevarende forløb. |
| s_1026_2 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? (Sæt gerne flere krydser) - Kompetenceudvikling består af opkvalificering af ledere og medarbejdere gennem oplæg, undervisningsdage eller E-læring. |
| s_1026_3 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? (Sæt gerne flere krydser) - Indsatser og metoder handler om, at der på nationalt plan udvikles og udbredes borgernære indsatser og metoder eller organisatoriske modeller i samarbejde med kommuner. |
| s_1026_4 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? (Sæt gerne flere krydser) - Nationale retningslinjer og anbefalinger handler om, at der på nationalt plan udvikles nationale retningslinjer og anbefalinger, der omfatter faglige løsninger i relation til borgernære og organisatoriske problemstillinger. |
| s_1026_5 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? (Sæt gerne flere krydser) - Netværk består i at etablere grupper, hvor der kan udveksles viden og erfaringer inden for området. |
| s_1026_6 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? (Sæt gerne flere krydser) - Data og nøgletal omfatter, at der udvikles samt stilles nøgletal og redskaber til rådighed med henblik på at støtte kommunernes arbejde med datainformeret styring eller udvikling af faglig praksis. Eksempler på eksisterende redskaber er den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Indsatstrappens Nøgletal og Indsatstrappens Udgiftsmodel. |
| s_1026_7 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? (Sæt gerne flere krydser) - Ikke relevant med ekstern støtte |
| s_1026_8 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? (Sæt gerne flere krydser) - Ved ikke |
| s_1026_9 |
Indsats og metode: Kvalitet i indsats og metode Hvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at kvalitetsudvikle socialfaglige indsatser og metoder? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv venligst |
| s_1027 |
Kommentarfelt |
| s_45 |
Indsats og metode: Tilbudsvifte I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? |
| s_137 |
I hvilken grad oplever kommunen behov for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen for at imødekomme kommunens udfordringer med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? |
| s_1028_1 |
Indsats og metode: TilbudsvifteHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? (Sæt gerne flere krydser) - Rådgivning og implementeringsstøtte består i at klarlægge udfordringer og opstille løsningsforslag gennem dialog med den enkelte kommune. Det kan være enkeltstående samtaler eller længerevarende forløb. |
| s_1028_2 |
Indsats og metode: TilbudsvifteHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? (Sæt gerne flere krydser) - Kompetenceudvikling består af opkvalificering af ledere og medarbejdere gennem oplæg, undervisningsdage eller E-læring. |
| s_1028_3 |
Indsats og metode: TilbudsvifteHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? (Sæt gerne flere krydser) - Indsatser og metoder handler om, at der på nationalt plan udvikles og udbredes borgernære indsatser og metoder eller organisatoriske modeller i samarbejde med kommuner. |
| s_1028_4 |
Indsats og metode: TilbudsvifteHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? (Sæt gerne flere krydser) - Nationale retningslinjer og anbefalinger handler om, at der på nationalt plan udvikles nationale retningslinjer og anbefalinger, der omfatter faglige løsninger i relation til borgernære og organisatoriske problemstillinger. |
| s_1028_5 |
Indsats og metode: TilbudsvifteHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? (Sæt gerne flere krydser) - Netværk består i at etablere grupper, hvor der kan udveksles viden og erfaringer inden for området. |
| s_1028_6 |
Indsats og metode: TilbudsvifteHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? (Sæt gerne flere krydser) - Data og nøgletal omfatter, at der udvikles samt stilles nøgletal og redskaber til rådighed med henblik på at støtte kommunernes arbejde med datainformeret styring eller udvikling af faglig praksis. Eksempler på eksisterende redskaber er den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Indsatstrappens Nøgletal og Indsatstrappens Udgiftsmodel. |
| s_1028_7 |
Indsats og metode: TilbudsvifteHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? (Sæt gerne flere krydser) - Ikke relevant med ekstern støtte |
| s_1028_8 |
Indsats og metode: TilbudsvifteHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? (Sæt gerne flere krydser) - Ved ikke |
| s_1028_9 |
Indsats og metode: TilbudsvifteHvilken form for viden og støtte fra fx Socialstyrelsen vil bidrage til kommunens arbejde med at sikre en tilstrækkeligt dækkende tilbudsvifte, som imødekommer behovene hos børn, unge og familier i kommunen? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv venligst: |
| s_1029 |
Kommentarfelt |
| s_146 |
Yderligere kommentarer og refleksionerDu er nu blevet præsenteret for en række organisatoriske fokusområder, som har betydning for arbejdet med at yde en kvalificeret og effektiv indsats for børn, unge og familier på det sociale område.Er der andre udfordringer på området, som fylder i kommunen? Beskriv venligst disse udfordringer i feltet herunder: |
| s_85 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade? Omfatter børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade. |
| s_86 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge med autismespektrumforstyrrelser? Omfatter børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder fx epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning. |
| s_87 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser? Omfatter børn og unge med ADD eller ADHD, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige eller psykiske fx autisme, angst, OCD, depression, adfærdsmæssige forstyrrelser og spiseforstyrrelser. |
| s_88 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge med kommunikationshandicap? Omfatter børn og unge med syns- og hørenedsættelse, døvblindhed, komplekse kommunikationsbehov og verbal dyspraksi. |
| s_89 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge med bevægelseshandicap? Omfatter børn og unge med bevægelseshandicap, fx cerebral parese, gigtlidelser og muskelsvind. Målgruppen er meget differentieret, og den funktionsnedsættelse, som de forskellige diagnoser og syndromer kommer til udtryk ved, har en stor variation. |
| s_90 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn med udadreagerende adfærd? Omfatter børn som kan være vanskelige at rumme i det almene system pga. en udadreagerende adfærd, som kendetegnes ved at være fx aggressiv, voldsom, norm- og regelbrydende, antisocial, hyperaktiv, eksplosiv samt sociale og emotionelle vanskeligheder. |
| s_91 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn i psykisk mistrivsel? Omfatter børn (op til mellemtrin i grundskole), som udviser tegn og reaktioner på fx manglende livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer eller symptomer på fx angst, OCD og/eller depression. |
| s_92 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... unge i psykisk mistrivsel? Omfatter unge (fra grundskolens mellemtrin op til det 18. år), som viser tegn og reaktioner på fx manglende livsmestring, livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer, angst, OCD, depression ? og som kan have behov for at blive, eller er blevet, udredt og behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_93 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge med selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser? Omfatter børn og unge med selvskadende adfærd og/eller en spiseforstyrrelse, fx ?cutting?, anoreksi, bulimi eller binge eating disorder, som er/ikke er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_94 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge udsat for seksuelle overgreb? Omfatter børn og unge, herunder særligt børn og unge med handicap, som er i risiko for eller udsættes for seksuelle overgreb. |
| s_95 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge udsat for fysisk eller psykisk vold? Omfatter børn og unge, som er i risiko for eller udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb. |
| s_96 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge i kriminalitet? Omfatter børn og unge, som har begået kriminalitet eller er i risiko for at gøre det, herunder i relation til fx at være del af en problematisk ungegruppering, et belastet boligområde og/eller have en udadreagerende adfærd. |
| s_97 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge med problematisk forbrug af rusmidler? Omfatter børn og unge, der har et forbrug af rusmidler, som samfundsmæssigt opleves som problematisk, fordi det påvirker livsmestringsevne, skoledeltagelse, sociale relationer m.v. negativt. Rusmidler kan være hash, alkohol, lattergas, amfetamin, kokain mm. |
| s_98 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... børn og unge i hjemløshed? Omfatter børn og unge i hjemløshed, fx sofasovere, gadesovere (op til 18. år). |
| s_148 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... meget udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd? Omfatter unge med flere alvorlige problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd, som har dårlige forudsætninger for at mestre livet. |
| s_149 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... sårbare familier? Omfatter sårbare familier med visse problemstillinger, som kan give grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder, og hvor familiens problemstillingerne kan udvikle sig negativt i fraværet af den rette indsats. |
| s_150 |
Opsporing I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore? - ... meget udsatte familier? Omfatter meget udsatte familier med komplekse psykosociale problemstillinger, der giver en klar grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder og bevirker, at familien samlet set har mange kontaktpunkter i det offentlige system. |
| s_1064 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade? Omfatter børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade. |
| s_1065 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge med autismespektrumforstyrrelser? Omfatter børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder fx epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning. |
| s_1066 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser? Omfatter børn og unge med ADD eller ADHD, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige eller psykiske fx autisme, angst, OCD, depression, adfærdsmæssige forstyrrelser og spiseforstyrrelser. |
| s_1067 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge med kommunikationshandicap? Omfatter børn og unge med syns- og hørenedsættelse, døvblindhed, komplekse kommunikationsbehov og verbal dyspraksi. |
| s_1068 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge med bevægelseshandicap? Omfatter børn og unge med bevægelseshandicap, fx cerebral parese, gigtlidelser og muskelsvind. Målgruppen er meget differentieret, og den funktionsnedsættelse, som de forskellige diagnoser og syndromer kommer til udtryk ved, har en stor variation. |
| s_1069 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn med udadreagerende adfærd? Omfatter børn som kan være vanskelige at rumme i det almene system pga. en udadreagerende adfærd, som kendetegnes ved at være fx aggressiv, voldsom, norm- og regelbrydende, antisocial, hyperaktiv, eksplosiv samt sociale og emotionelle vanskeligheder. |
| s_1070 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn i psykisk mistrivsel? Omfatter børn (op til mellemtrin i grundskole), som udviser tegn og reaktioner på fx manglende livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer eller symptomer på fx angst, OCD og/eller depression. |
| s_1071 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... unge i psykisk mistrivsel? Omfatter unge (fra grundskolens mellemtrin op til det 18. år), som viser tegn og reaktioner på fx manglende livsmestring, livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer, angst, OCD, depression ? og som kan have behov for at blive, eller er blevet, udredt og behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1072 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge med selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser? Omfatter børn og unge med selvskadende adfærd og/eller en spiseforstyrrelse, fx ?cutting?, anoreksi, bulimi eller binge eating disorder, som er/ikke er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1073 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge udsat for seksuelle overgreb? Omfatter børn og unge, herunder særligt børn og unge med handicap, som er i risiko for eller udsættes for seksuelle overgreb. |
| s_1074 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge udsat for fysisk eller psykisk vold? Omfatter børn og unge, som er i risiko for eller udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb. |
| s_1075 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge i kriminalitet? Omfatter børn og unge, som har begået kriminalitet eller er i risiko for at gøre det, herunder i relation til fx at være del af en problematisk ungegruppering, et belastet boligområde og/eller have en udadreagerende adfærd. |
| s_1076 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge med problematisk forbrug af rusmidler? Omfatter børn og unge, der har et forbrug af rusmidler, som samfundsmæssigt opleves som problematisk, fordi det påvirker livsmestringsevne, skoledeltagelse, sociale relationer m.v. negativt. Rusmidler kan være hash, alkohol, lattergas, amfetamin, kokain mm. |
| s_1077 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... børn og unge i hjemløshed? Omfatter børn og unge i hjemløshed, fx sofasovere, gadesovere (op til 18. år). |
| s_1078 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... meget udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd? Omfatter unge med flere alvorlige problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd, som har dårlige forudsætninger for at mestre livet. |
| s_1079 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... sårbare familier? Omfatter sårbare familier med visse problemstillinger, som kan give grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder, og hvor familiens problemstillingerne kan udvikle sig negativt i fraværet af den rette indsats. |
| s_1080 |
Vækst i målgruppeomfangI hvilken grad oplever kommunen udfordringer med vækst i antallet af? - ... meget udsatte familier? Omfatter meget udsatte familier med komplekse psykosociale problemstillinger, der giver en klar grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder og bevirker, at familien samlet set har mange kontaktpunkter i det offentlige system. |
| s_1047 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge med udviklingshæmning og/eller medført hjerneskade? Omfatter børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade. |
| s_1048 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge med autismespektrumforstyrrelser? Omfatter børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder fx epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning. |
| s_1049 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser? Omfatter børn og unge med ADD eller ADHD, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige eller psykiske fx autisme, angst, OCD, depression, adfærdsmæssige forstyrrelser og spiseforstyrrelser. |
| s_1050 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge med kommunikationshandicap? Omfatter børn og unge med syns- og hørenedsættelse, døvblindhed, komplekse kommunikationsbehov og verbal dyspraksi. |
| s_1051 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge med bevægelseshandicap? Omfatter børn og unge med bevægelseshandicap, fx cerebral parese, gigtlidelser og muskelsvind. Målgruppen er meget differentieret, og den funktionsnedsættelse, som de forskellige diagnoser og syndromer kommer til udtryk ved, har en stor variation. |
| s_1052 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn med udadreagerende adfærd? Omfatter børn som kan være vanskelige at rumme i det almene system pga. en udadreagerende adfærd, som kendetegnes ved at være fx aggressiv, voldsom, norm- og regelbrydende, antisocial, hyperaktiv, eksplosiv samt sociale og emotionelle vanskeligheder. |
| s_1053 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn i psykisk mistrivsel? Omfatter børn (op til mellemtrin i grundskole), som udviser tegn og reaktioner på fx manglende livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer eller symptomer på fx angst, OCD og/eller depression. |
| s_1054 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... unge i psykisk mistrivsel? Omfatter unge (fra grundskolens mellemtrin op til det 18. år), som viser tegn og reaktioner på fx manglende livsmestring, livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer, angst, OCD, depression ? og som kan have behov for at blive, eller er blevet, udredt og behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1055 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge med selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser? Omfatter børn og unge med selvskadende adfærd og/eller en spiseforstyrrelse, fx ?cutting?, anoreksi, bulimi eller binge eating disorder, som er/ikke er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1056 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge udsat for seksuelle overgreb? Omfatter børn og unge, herunder særligt børn og unge med handicap, som er i risiko for eller udsættes for seksuelle overgreb. |
| s_1057 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge udsat for fysisk eller psykisk vold? Omfatter børn og unge, som er i risiko for eller udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb. |
| s_1058 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge i kriminalitet? Omfatter børn og unge, som har begået kriminalitet eller er i risiko for at gøre det, herunder i relation til fx at være del af en problematisk ungegruppering, et belastet boligområde og/eller have en udadreagerende adfærd. |
| s_1059 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge med problematisk forbrug af rusmidler? Omfatter børn og unge, der har et forbrug af rusmidler, som samfundsmæssigt opleves som problematisk, fordi det påvirker livsmestringsevne, skoledeltagelse, sociale relationer m.v. negativt. Rusmidler kan være hash, alkohol, lattergas, amfetamin, kokain mm. |
| s_1060 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... børn og unge i hjemløshed? Omfatter børn og unge i hjemløshed, fx sofasovere, gadesovere (op til 18. år). |
| s_1061 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... meget udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd? Omfatter unge med flere alvorlige problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd, som har dårlige forudsætninger for at mestre livet. |
| s_1062 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... sårbare familier? Omfatter sårbare familier med visse problemstillinger, som kan give grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder, og hvor familiens problemstillingerne kan udvikle sig negativt i fraværet af den rette indsats. |
| s_1063 |
En tidlig og forebyggende indsats I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at arbejde hen imod en tidlig og forebyggende indsats blandt? - ... meget udsatte familier? Omfatter meget udsatte familier med komplekse psykosociale problemstillinger, der giver en klar grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder og bevirker, at familien samlet set har mange kontaktpunkter i det offentlige system. |
| s_1098 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade? Omfatter børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade. |
| s_1099 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge med autismespektrumforstyrrelser? Omfatter børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder fx epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning. |
| s_1100 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser? Omfatter børn og unge med ADD eller ADHD, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige eller psykiske fx autisme, angst, OCD, depression, adfærdsmæssige forstyrrelser og spiseforstyrrelser. |
| s_1101 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge med kommunikationshandicap? Omfatter børn og unge med syns- og hørenedsættelse, døvblindhed, komplekse kommunikationsbehov og verbal dyspraksi. |
| s_1102 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge med bevægelseshandicap? Omfatter børn og unge med bevægelseshandicap, fx cerebral parese, gigtlidelser og muskelsvind. Målgruppen er meget differentieret, og den funktionsnedsættelse, som de forskellige diagnoser og syndromer kommer til udtryk ved, har en stor variation. |
| s_1103 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn med udadreagerende adfærd? Omfatter børn som kan være vanskelige at rumme i det almene system pga. en udadreagerende adfærd, som kendetegnes ved at være fx aggressiv, voldsom, norm- og regelbrydende, antisocial, hyperaktiv, eksplosiv samt sociale og emotionelle vanskeligheder. |
| s_1104 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn i psykisk mistrivsel? Omfatter børn (op til mellemtrin i grundskole), som udviser tegn og reaktioner på fx manglende livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer eller symptomer på fx angst, OCD og/eller depression. |
| s_1105 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... unge i psykisk mistrivsel? Omfatter unge (fra grundskolens mellemtrin op til det 18. år), som viser tegn og reaktioner på fx manglende livsmestring, livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer, angst, OCD, depression ? og som kan have behov for at blive, eller er blevet, udredt og behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1106 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge med selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser? Omfatter børn og unge med selvskadende adfærd og/eller en spiseforstyrrelse, fx ?cutting?, anoreksi, bulimi eller binge eating disorder, som er/ikke er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1107 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge udsat for seksuelle overgreb? Omfatter børn og unge, herunder særligt børn og unge med handicap, som er i risiko for eller udsættes for seksuelle overgreb. |
| s_1108 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge udsat for fysisk eller psykisk vold? Omfatter børn og unge, som er i risiko for eller udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb. |
| s_1109 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge i kriminalitet? Omfatter børn og unge, som har begået kriminalitet eller er i risiko for at gøre det, herunder i relation til fx at være del af en problematisk ungegruppering, et belastet boligområde og/eller have en udadreagerende adfærd. |
| s_1110 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge med problematisk forbrug af rusmidler? Omfatter børn og unge, der har et forbrug af rusmidler, som samfundsmæssigt opleves som problematisk, fordi det påvirker livsmestringsevne, skoledeltagelse, sociale relationer m.v. negativt. Rusmidler kan være hash, alkohol, lattergas, amfetamin, kokain mm. |
| s_1111 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... børn og unge i hjemløshed? Omfatter børn og unge i hjemløshed, fx sofasovere, gadesovere (op til 18. år). |
| s_1112 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... meget udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd? Omfatter unge med flere alvorlige problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd, som har dårlige forudsætninger for at mestre livet. |
| s_1113 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... sårbare familier? Omfatter sårbare familier med visse problemstillinger, som kan give grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder, og hvor familiens problemstillingerne kan udvikle sig negativt i fraværet af den rette indsats. |
| s_1114 |
Tilbud og indsatser I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til? - ... meget udsatte familier? Omfatter meget udsatte familier med komplekse psykosociale problemstillinger, der giver en klar grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder og bevirker, at familien samlet set har mange kontaktpunkter i det offentlige system. |
| s_1115 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade? Omfatter børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade. |
| s_1116 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge med autismespektrumforstyrrelser? Omfatter børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder fx epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning. |
| s_1117 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser? Omfatter børn og unge med ADD eller ADHD, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige eller psykiske fx autisme, angst, OCD, depression, adfærdsmæssige forstyrrelser og spiseforstyrrelser. |
| s_1118 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge med kommunikationshandicap? Omfatter børn og unge med syns- og hørenedsættelse, døvblindhed, komplekse kommunikationsbehov og verbal dyspraksi. |
| s_1119 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge med bevægelseshandicap? Omfatter børn og unge med bevægelseshandicap, fx cerebral parese, gigtlidelser og muskelsvind. Målgruppen er meget differentieret, og den funktionsnedsættelse, som de forskellige diagnoser og syndromer kommer til udtryk ved, har en stor variation. |
| s_1120 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn med udadreagerende adfærd? Omfatter børn som kan være vanskelige at rumme i det almene system pga. en udadreagerende adfærd, som kendetegnes ved at være fx aggressiv, voldsom, norm- og regelbrydende, antisocial, hyperaktiv, eksplosiv samt sociale og emotionelle vanskeligheder. |
| s_1121 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn i psykisk mistrivsel? Omfatter børn (op til mellemtrin i grundskole), som udviser tegn og reaktioner på fx manglende livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer eller symptomer på fx angst, OCD og/eller depression. |
| s_1122 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... unge i psykisk mistrivsel? Omfatter unge (fra grundskolens mellemtrin op til det 18. år), som viser tegn og reaktioner på fx manglende livsmestring, livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer, angst, OCD, depression ? og som kan have behov for at blive, eller er blevet, udredt og behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1123 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge med selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser? Omfatter børn og unge med selvskadende adfærd og/eller en spiseforstyrrelse, fx ?cutting?, anoreksi, bulimi eller binge eating disorder, som er/ikke er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1124 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge udsat for seksuelle overgreb? Omfatter børn og unge, herunder særligt børn og unge med handicap, som er i risiko for eller udsættes for seksuelle overgreb. |
| s_1125 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge udsat for fysisk eller psykisk vold? Omfatter børn og unge, som er i risiko for eller udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb. |
| s_1126 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge i kriminalitet? Omfatter børn og unge, som har begået kriminalitet eller er i risiko for at gøre det, herunder i relation til fx at være del af en problematisk ungegruppering, et belastet boligområde og/eller have en udadreagerende adfærd. |
| s_1127 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge med problematisk forbrug af rusmidler? Omfatter børn og unge, der har et forbrug af rusmidler, som samfundsmæssigt opleves som problematisk, fordi det påvirker livsmestringsevne, skoledeltagelse, sociale relationer m.v. negativt. Rusmidler kan være hash, alkohol, lattergas, amfetamin, kokain mm. |
| s_1128 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... børn og unge i hjemløshed? Omfatter børn og unge i hjemløshed, fx sofasovere, gadesovere (op til 18. år). |
| s_1129 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... meget udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd? Omfatter unge med flere alvorlige problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd, som har dårlige forudsætninger for at mestre livet. |
| s_1130 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... sårbare familier? Omfatter sårbare familier med visse problemstillinger, som kan give grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder, og hvor familiens problemstillingerne kan udvikle sig negativt i fraværet af den rette indsats. |
| s_1131 |
Samarbejde med borgeren I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at samarbejde med barnet/den unge og familien om indsatsen blandt? - ... meget udsatte familier? Omfatter meget udsatte familier med komplekse psykosociale problemstillinger, der giver en klar grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder og bevirker, at familien samlet set har mange kontaktpunkter i det offentlige system. |
| s_1132 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade? Omfatter børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade. |
| s_1133 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med autismespektrumforstyrrelser? Omfatter børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder fx epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning. |
| s_1134 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser? Omfatter børn og unge med ADD eller ADHD, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige eller psykiske fx autisme, angst, OCD, depression, adfærdsmæssige forstyrrelser og spiseforstyrrelser. |
| s_1135 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med kommunikationshandicap? Omfatter børn og unge med syns- og hørenedsættelse, døvblindhed, komplekse kommunikationsbehov og verbal dyspraksi. |
| s_1136 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med bevægelseshandicap? Omfatter børn og unge med bevægelseshandicap, fx cerebral parese, gigtlidelser og muskelsvind. Målgruppen er meget differentieret, og den funktionsnedsættelse, som de forskellige diagnoser og syndromer kommer til udtryk ved, har en stor variation. |
| s_1137 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn med udadreagerende adfærd? Omfatter børn som kan være vanskelige at rumme i det almene system pga. en udadreagerende adfærd, som kendetegnes ved at være fx aggressiv, voldsom, norm- og regelbrydende, antisocial, hyperaktiv, eksplosiv samt sociale og emotionelle vanskeligheder. |
| s_1138 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn i psykisk mistrivsel? Omfatter børn (op til mellemtrin i grundskole), som udviser tegn og reaktioner på fx manglende livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer eller symptomer på fx angst, OCD og/eller depression. |
| s_1139 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... unge i psykisk mistrivsel? Omfatter unge (fra grundskolens mellemtrin op til det 18. år), som viser tegn og reaktioner på fx manglende livsmestring, livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer, angst, OCD, depression ? og som kan have behov for at blive, eller er blevet, udredt og behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1140 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser? Omfatter børn og unge med selvskadende adfærd og/eller en spiseforstyrrelse, fx ?cutting?, anoreksi, bulimi eller binge eating disorder, som er/ikke er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1141 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge udsat for seksuelle overgreb? Omfatter børn og unge, herunder særligt børn og unge med handicap, som er i risiko for eller udsættes for seksuelle overgreb. |
| s_1142 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge udsat for fysisk eller psykisk vold? Omfatter børn og unge, som er i risiko for eller udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb. |
| s_1143 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge i kriminalitet? Omfatter børn og unge, som har begået kriminalitet eller er i risiko for at gøre det, herunder i relation til fx at være del af en problematisk ungegruppering, et belastet boligområde og/eller have en udadreagerende adfærd. |
| s_1144 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med problematisk forbrug af rusmidler? Omfatter børn og unge, der har et forbrug af rusmidler, som samfundsmæssigt opleves som problematisk, fordi det påvirker livsmestringsevne, skoledeltagelse, sociale relationer m.v. negativt. Rusmidler kan være hash, alkohol, lattergas, amfetamin, kokain mm. |
| s_1145 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge i hjemløshed? Omfatter børn og unge i hjemløshed, fx sofasovere, gadesovere (op til 18. år). |
| s_1146 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... meget udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd? Omfatter unge med flere alvorlige problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd, som har dårlige forudsætninger for at mestre livet. |
| s_1147 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... sårbare familier? Omfatter sårbare familier med visse problemstillinger, som kan give grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder, og hvor familiens problemstillingerne kan udvikle sig negativt i fraværet af den rette indsats. |
| s_1148 |
Samarbejde på tværs af kommunen I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger om indsatser og tilbud til? - ... meget udsatte familier? Omfatter meget udsatte familier med komplekse psykosociale problemstillinger, der giver en klar grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder og bevirker, at familien samlet set har mange kontaktpunkter i det offentlige system. |
| s_1149 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade? Omfatter børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade. |
| s_1150 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med autismespektrumforstyrrelser? Omfatter børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder fx epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning. |
| s_1151 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser? Omfatter børn og unge med ADD eller ADHD, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige eller psykiske fx autisme, angst, OCD, depression, adfærdsmæssige forstyrrelser og spiseforstyrrelser. |
| s_1152 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med kommunikationshandicap? Omfatter børn og unge med syns- og hørenedsættelse, døvblindhed, komplekse kommunikationsbehov og verbal dyspraksi. |
| s_1153 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med bevægelseshandicap? Omfatter børn og unge med bevægelseshandicap, fx cerebral parese, gigtlidelser og muskelsvind. Målgruppen er meget differentieret, og den funktionsnedsættelse, som de forskellige diagnoser og syndromer kommer til udtryk ved, har en stor variation. |
| s_1154 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn med udadreagerende adfærd? Omfatter børn som kan være vanskelige at rumme i det almene system pga. en udadreagerende adfærd, som kendetegnes ved at være fx aggressiv, voldsom, norm- og regelbrydende, antisocial, hyperaktiv, eksplosiv samt sociale og emotionelle vanskeligheder. |
| s_1155 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn i psykisk mistrivsel? Omfatter børn (op til mellemtrin i grundskole), som udviser tegn og reaktioner på fx manglende livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer eller symptomer på fx angst, OCD og/eller depression. |
| s_1156 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... unge i psykisk mistrivsel? Omfatter unge (fra grundskolens mellemtrin op til det 18. år), som viser tegn og reaktioner på fx manglende livsmestring, livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer, angst, OCD, depression ? og som kan have behov for at blive, eller er blevet, udredt og behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1157 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser? Omfatter børn og unge med selvskadende adfærd og/eller en spiseforstyrrelse, fx ?cutting?, anoreksi, bulimi eller binge eating disorder, som er/ikke er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1158 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge udsat for seksuelle overgreb? Omfatter børn og unge, herunder særligt børn og unge med handicap, som er i risiko for eller udsættes for seksuelle overgreb. |
| s_1159 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge udsat for fysisk eller psykisk vold? Omfatter børn og unge, som er i risiko for eller udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb. |
| s_1160 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge i kriminalitet? Omfatter børn og unge, som har begået kriminalitet eller er i risiko for at gøre det, herunder i relation til fx at være del af en problematisk ungegruppering, et belastet boligområde og/eller have en udadreagerende adfærd. |
| s_1161 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge med problematisk forbrug af rusmidler? Omfatter børn og unge, der har et forbrug af rusmidler, som samfundsmæssigt opleves som problematisk, fordi det påvirker livsmestringsevne, skoledeltagelse, sociale relationer m.v. negativt. Rusmidler kan være hash, alkohol, lattergas, amfetamin, kokain mm. |
| s_1162 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... børn og unge i hjemløshed? Omfatter børn og unge i hjemløshed, fx sofasovere, gadesovere (op til 18. år). |
| s_1163 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... meget udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd? Omfatter unge med flere alvorlige problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd, som har dårlige forudsætninger for at mestre livet. |
| s_1164 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... sårbare familier? Omfatter sårbare familier med visse problemstillinger, som kan give grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder, og hvor familiens problemstillingerne kan udvikle sig negativt i fraværet af den rette indsats. |
| s_1165 |
Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler på sektorer: Almensektoren og sundhedssektoren. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til? - ... meget udsatte familier? Omfatter meget udsatte familier med komplekse psykosociale problemstillinger, der giver en klar grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder og bevirker, at familien samlet set har mange kontaktpunkter i det offentlige system. |
| s_1166 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade? Omfatter børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade. |
| s_1167 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge med autismespektrumforstyrrelser? Omfatter børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder fx epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning. |
| s_1168 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser? Omfatter børn og unge med ADD eller ADHD, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige eller psykiske fx autisme, angst, OCD, depression, adfærdsmæssige forstyrrelser og spiseforstyrrelser. |
| s_1169 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge med kommunikationshandicap? Omfatter børn og unge med syns- og hørenedsættelse, døvblindhed, komplekse kommunikationsbehov og verbal dyspraksi. |
| s_1170 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge med bevægelseshandicap? Omfatter børn og unge med bevægelseshandicap, fx cerebral parese, gigtlidelser og muskelsvind. Målgruppen er meget differentieret, og den funktionsnedsættelse, som de forskellige diagnoser og syndromer kommer til udtryk ved, har en stor variation. |
| s_1171 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn med udadreagerende adfærd? Omfatter børn som kan være vanskelige at rumme i det almene system pga. en udadreagerende adfærd, som kendetegnes ved at være fx aggressiv, voldsom, norm- og regelbrydende, antisocial, hyperaktiv, eksplosiv samt sociale og emotionelle vanskeligheder. |
| s_1172 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn i psykisk mistrivsel? Omfatter børn (op til mellemtrin i grundskole), som udviser tegn og reaktioner på fx manglende livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer eller symptomer på fx angst, OCD og/eller depression. |
| s_1173 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... unge i psykisk mistrivsel? Omfatter unge (fra grundskolens mellemtrin op til det 18. år), som viser tegn og reaktioner på fx manglende livsmestring, livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer, angst, OCD, depression ? og som kan have behov for at blive, eller er blevet, udredt og behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1174 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge med selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser? Omfatter børn og unge med selvskadende adfærd og/eller en spiseforstyrrelse, fx ?cutting?, anoreksi, bulimi eller binge eating disorder, som er/ikke er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1175 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge udsat for seksuelle overgreb? Omfatter børn og unge, herunder særligt børn og unge med handicap, som er i risiko for eller udsættes for seksuelle overgreb. |
| s_1176 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge udsat for fysisk eller psykisk vold? Omfatter børn og unge, som er i risiko for eller udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb. |
| s_1177 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge i kriminalitet? Omfatter børn og unge, som har begået kriminalitet eller er i risiko for at gøre det, herunder i relation til fx at være del af en problematisk ungegruppering, et belastet boligområde og/eller have en udadreagerende adfærd. |
| s_1178 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge med problematisk forbrug af rusmidler? Omfatter børn og unge, der har et forbrug af rusmidler, som samfundsmæssigt opleves som problematisk, fordi det påvirker livsmestringsevne, skoledeltagelse, sociale relationer m.v. negativt. Rusmidler kan være hash, alkohol, lattergas, amfetamin, kokain mm. |
| s_1179 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... børn og unge i hjemløshed? Omfatter børn og unge i hjemløshed, fx sofasovere, gadesovere (op til 18. år). |
| s_1180 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... meget udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd? Omfatter unge med flere alvorlige problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd, som har dårlige forudsætninger for at mestre livet. |
| s_1181 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... sårbare familier? Omfatter sårbare familier med visse problemstillinger, som kan give grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder, og hvor familiens problemstillingerne kan udvikle sig negativt i fraværet af den rette indsats. |
| s_1182 |
Kompetencer og viden hos fagprofessionelle I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at udvikle og fastholde relevante kompetencer og viden hos de fagprofessionelle, som sikrer et kvalificeret socialfagligt arbejde med? - ... meget udsatte familier? Omfatter meget udsatte familier med komplekse psykosociale problemstillinger, der giver en klar grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder og bevirker, at familien samlet set har mange kontaktpunkter i det offentlige system. |
| s_1183 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade? Omfatter børn og unge med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade. |
| s_1184 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge med autismespektrumforstyrrelser? Omfatter børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder fx epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning. |
| s_1185 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser? Omfatter børn og unge med ADD eller ADHD, samt høj grad af komorbiditet i form af andre udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige eller psykiske fx autisme, angst, OCD, depression, adfærdsmæssige forstyrrelser og spiseforstyrrelser. |
| s_1186 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge med kommunikationshandicap? Omfatter børn og unge med syns- og hørenedsættelse, døvblindhed, komplekse kommunikationsbehov og verbal dyspraksi. |
| s_1187 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge med bevægelseshandicap? Omfatter børn og unge med bevægelseshandicap, fx cerebral parese, gigtlidelser og muskelsvind. Målgruppen er meget differentieret, og den funktionsnedsættelse, som de forskellige diagnoser og syndromer kommer til udtryk ved, har en stor variation. |
| s_1188 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn med udadreagerende adfærd? Omfatter børn som kan være vanskelige at rumme i det almene system pga. en udadreagerende adfærd, som kendetegnes ved at være fx aggressiv, voldsom, norm- og regelbrydende, antisocial, hyperaktiv, eksplosiv samt sociale og emotionelle vanskeligheder. |
| s_1189 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn i psykisk mistrivsel? Omfatter børn (op til mellemtrin i grundskole), som udviser tegn og reaktioner på fx manglende livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer eller symptomer på fx angst, OCD og/eller depression. |
| s_1190 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... unge i psykisk mistrivsel? Omfatter unge (fra grundskolens mellemtrin op til det 18. år), som viser tegn og reaktioner på fx manglende livsmestring, livstilfredshed, ensomhed, psykosomatiske symptomer, angst, OCD, depression ? og som kan have behov for at blive, eller er blevet, udredt og behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1191 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge med selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser? Omfatter børn og unge med selvskadende adfærd og/eller en spiseforstyrrelse, fx ?cutting?, anoreksi, bulimi eller binge eating disorder, som er/ikke er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. |
| s_1192 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge udsat for seksuelle overgreb? Omfatter børn og unge, herunder særligt børn og unge med handicap, som er i risiko for eller udsættes for seksuelle overgreb. |
| s_1193 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge udsat for fysisk eller psykisk vold? Omfatter børn og unge, som er i risiko for eller udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb. |
| s_1194 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge i kriminalitet? Omfatter børn og unge, som har begået kriminalitet eller er i risiko for at gøre det, herunder i relation til fx at være del af en problematisk ungegruppering, et belastet boligområde og/eller have en udadreagerende adfærd. |
| s_1195 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge med problematisk forbrug af rusmidler? Omfatter børn og unge, der har et forbrug af rusmidler, som samfundsmæssigt opleves som problematisk, fordi det påvirker livsmestringsevne, skoledeltagelse, sociale relationer m.v. negativt. Rusmidler kan være hash, alkohol, lattergas, amfetamin, kokain mm. |
| s_1196 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... børn og unge i hjemløshed? Omfatter børn og unge i hjemløshed, fx sofasovere, gadesovere (op til 18. år). |
| s_1197 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... meget udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd? Omfatter unge med flere alvorlige problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd, som har dårlige forudsætninger for at mestre livet. |
| s_1198 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... sårbare familier? Omfatter sårbare familier med visse problemstillinger, som kan give grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder, og hvor familiens problemstillingerne kan udvikle sig negativt i fraværet af den rette indsats. |
| s_1199 |
Arbejdet samlet set I hvilken grad oplever kommunen udfordringer samlet set i arbejdet med? - ... meget udsatte familier? Omfatter meget udsatte familier med komplekse psykosociale problemstillinger, der giver en klar grund til en bekymring for barnets/børnenes trivsel, udvikling og muligheder og bevirker, at familien samlet set har mange kontaktpunkter i det offentlige system. |
| s_384 |
Yderligere kommentarer og refleksioner Du er nu blevet præsenteret for en række spørgsmål relateret til målgrupper på det sociale område. Er der andre målgrupper, som fylder i kommunen? Beskriv venligst disse målgrupper i feltet herunder: |
| s_378 |
Sociale problemer hos børn, unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund De følgende spørgsmål relaterer sig til arbejdet med at håndtere sociale problemstillinger hos børn, unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund. Socialstyrelsen er optaget af at undersøge, i hvilken grad kommunerne oplever udfordringer i dette arbejde. - I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at opspore/identificere sociale problemstillinger hos børn, unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund? |
| s_380 |
Sociale problemer hos børn, unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund De følgende spørgsmål relaterer sig til arbejdet med at håndtere sociale problemstillinger hos børn, unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund. Socialstyrelsen er optaget af at undersøge, i hvilken grad kommunerne oplever udfordringer i dette arbejde. - I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at håndtere sproglige og kulturelle barrierer i samarbejdet med børn, unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund? |
| s_382 |
Sociale problemer hos børn, unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund De følgende spørgsmål relaterer sig til arbejdet med at håndtere sociale problemstillinger hos børn, unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund. Socialstyrelsen er optaget af at undersøge, i hvilken grad kommunerne oplever udfordringer i dette arbejde. - I hvilken grad har fagprofessionelle i kommunen tilstrækkelig viden og kompetencer til at yde kvalificeret socialt arbejde, som imødekommer kulturelle forskelle for børn, unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund? |
| s_332 |
Det nære netværk omkring børn, unge og familier De følgende spørgsmål relaterer sig til det nære netværk omkring børn, unge og familier. På tværs af de forskellige målgrupper ved vi, at arbejdet med barnets/den unges nære netværk er afgørende for at sikre barnets/den unges udviklingsmuligheder og trivsel i hverdagslivet. Det kan fx være søskende, beslægtede, venner eller naboer. - I hvilken grad har kommunen tilstrækkeligt fokus på at etablere nye eller styrke eksisterende nære netværk for barnet/den unge? |
| s_333 |
Det nære netværk omkring børn, unge og familier De følgende spørgsmål relaterer sig til det nære netværk omkring børn, unge og familier. På tværs af de forskellige målgrupper ved vi, at arbejdet med barnets/den unges nære netværk er afgørende for at sikre barnets/den unges udviklingsmuligheder og trivsel i hverdagslivet. Det kan fx være søskende, beslægtede, venner eller naboer. - I hvilken grad har kommunen tilstrækkelige metoder og indsatser til at understøtte det nære netværks involvering i barnet/den unges liv? |
| s_334 |
Det nære netværk omkring børn, unge og familier De følgende spørgsmål relaterer sig til det nære netværk omkring børn, unge og familier. På tværs af de forskellige målgrupper ved vi, at arbejdet med barnets/den unges nære netværk er afgørende for at sikre barnets/den unges udviklingsmuligheder og trivsel i hverdagslivet. Det kan fx være søskende, beslægtede, venner eller naboer. - I hvilken grad har fagprofessionelle i kommunen tilstrækkelig viden og kompetencer til at understøtte et godt samarbejde med det nære netværk? |
| s_335 |
Det nære netværk omkring børn, unge og familier De følgende spørgsmål relaterer sig til det nære netværk omkring børn, unge og familier. På tværs af de forskellige målgrupper ved vi, at arbejdet med barnets/den unges nære netværk er afgørende for at sikre barnets/den unges udviklingsmuligheder og trivsel i hverdagslivet. Det kan fx være søskende, beslægtede, venner eller naboer. - I hvilken grad sikrer relevante fagprofessionelle i kommunen tilstrækkelig inddragelse af barnet/den unges nære netværk, både på myndigheds- og tilbudsniveau (fx ift. sagsbehandling og indsats)? |
| s_1010 |
Det nære netværk omkring børn, unge og familier De følgende spørgsmål relaterer sig til det nære netværk omkring børn, unge og familier. På tværs af de forskellige målgrupper ved vi, at arbejdet med barnets/den unges nære netværk er afgørende for at sikre barnets/den unges udviklingsmuligheder og trivsel i hverdagslivet. Det kan fx være søskende, beslægtede, venner eller naboer. - I hvilken grad har kommunen fokus på at det nære sociale netværk til barnet/den unge får den rette hjælp og støtte? |
| s_337 |
Håndtering af sundhedsrelaterede problemstillinger på det sociale område De følgende spørgsmål relaterer sig til håndtering af somatiske problemstillinger blandt børn, unge og familier på det sociale område. Udsatte børn, unge og familier bliver oftere syge, risikerer større psykosociale konsekvenser af sygdom og dør i en tidligere alder end andre. - I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at identificere somatiske problemstillinger hos børn, unge og familier på det sociale område? |
| s_338 |
Håndtering af sundhedsrelaterede problemstillinger på det sociale område De følgende spørgsmål relaterer sig til håndtering af somatiske problemstillinger blandt børn, unge og familier på det sociale område. Udsatte børn, unge og familier bliver oftere syge, risikerer større psykosociale konsekvenser af sygdom og dør i en tidligere alder end andre. - I hvilken grad har medarbejderne på det sociale område i kommunen viden og kompetencer til at sikre, at den enkeltes somatiske problemstillinger håndteres? |
| s_341 |
Anbragte børn og unge De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i plejefamilie, på opholdssted eller institution. Anbragte børn og unge kan have forskelligartede problemer, og det er en ambition i mange kommuner at kvalitetsudvikle anbringelsesområdet. Socialstyrelsen er optaget af at undersøge, i hvilken grad kommunerne har udfordringer på området. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer? - ... med at inddrage barnet/den unge og det nære netværk i beslutninger og tilrettelæggelse af foranstaltninger før og under anbringelsen? |
| s_342 |
Anbragte børn og unge De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i plejefamilie, på opholdssted eller institution. Anbragte børn og unge kan have forskelligartede problemer, og det er en ambition i mange kommuner at kvalitetsudvikle anbringelsesområdet. Socialstyrelsen er optaget af at undersøge, i hvilken grad kommunerne har udfordringer på området. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer? - ... med at samarbejde med skoleområdet om at sikre en god skolegang for anbragte børn og unge? |
| s_343 |
Anbragte børn og unge De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i plejefamilie, på opholdssted eller institution. Anbragte børn og unge kan have forskelligartede problemer, og det er en ambition i mange kommuner at kvalitetsudvikle anbringelsesområdet. Socialstyrelsen er optaget af at undersøge, i hvilken grad kommunerne har udfordringer på området. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer? - ... med ændringer i kompleksiteten af problemer hos anbragte børn og unge? |
| s_344 |
Anbragte børn og unge De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i plejefamilie, på opholdssted eller institution. Anbragte børn og unge kan have forskelligartede problemer, og det er en ambition i mange kommuner at kvalitetsudvikle anbringelsesområdet. Socialstyrelsen er optaget af at undersøge, i hvilken grad kommunerne har udfordringer på området. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer? - ... med at understøtte et velfungerende samarbejde med barnets eller den unges forældre før og under anbringelsen? |
| s_345 |
Anbragte børn og unge De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i plejefamilie, på opholdssted eller institution. Anbragte børn og unge kan have forskelligartede problemer, og det er en ambition i mange kommuner at kvalitetsudvikle anbringelsesområdet. Socialstyrelsen er optaget af at undersøge, i hvilken grad kommunerne har udfordringer på området. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer? - ... med at sikre det rette match mellem barn og anbringelsessted ift. udbuddet af specialiserede tilbud, der kan imødekomme barnets eller den unges specifikke behov for hjælp og støtte? |
| s_346 |
Anbragte børn og unge De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i plejefamilie, på opholdssted eller institution. Anbragte børn og unge kan have forskelligartede problemer, og det er en ambition i mange kommuner at kvalitetsudvikle anbringelsesområdet. Socialstyrelsen er optaget af at undersøge, i hvilken grad kommunerne har udfordringer på området. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer? - ... med at sikre det rette match mellem barn og anbringelsessted ift. udbuddet af relevante anbringelsessteder, der er placeret geografisk tæt på barnets eller den unges nærmiljø (skole og netværk)? |
| s_349 |
Velfærdsteknologi i den sociale indsats De følgende spørgsmål relaterer sig til arbejdet med at bruge velfærdsteknologiske løsninger (fx apps eller virtuelle løsninger) i den sociale indsats. Velfærdsteknologiske løsninger kan understøtte, at børn og unge får bedre muligheder for at udvikle sig. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at sikre tilstrækkelig viden om brug af ny teknologi, såsom velfærdsteknologiske løsninger, der kan anvendes af børn og unge på det sociale område? |
| s_350 |
Velfærdsteknologi i den sociale indsats De følgende spørgsmål relaterer sig til arbejdet med at bruge velfærdsteknologiske løsninger (fx apps eller virtuelle løsninger) i den sociale indsats. Velfærdsteknologiske løsninger kan understøtte, at børn og unge får bedre muligheder for at udvikle sig. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at implementere velfærdsteknologiske løsninger til børn og unge på det sociale område? |
| s_357 |
Børn og unge med bekymrende skolefravær og skolevægring De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, som over en længere periode afholder sig helt eller delvist fra at gå i skole eller være under uddannelse. Bekymrende skolefravær og skolevægring kan have en afgørende negativ betydning for de pågældende børn og unges faglige udvikling og trivsel i grundskolen samt for deres videre færd i livet. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at skabe klarhed om, hvilke skolefraværsproblemstillinger der hhv. skal håndteres med en særlig indsats på almenområdet eller en indsats via serviceloven? |
| s_358 |
Børn og unge med bekymrende skolefravær og skolevægring De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, som over en længere periode afholder sig helt eller delvist fra at gå i skole eller være under uddannelse. Bekymrende skolefravær og skolevægring kan have en afgørende negativ betydning for de pågældende børn og unges faglige udvikling og trivsel i grundskolen samt for deres videre færd i livet. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at etablere relevant og effektivt samarbejde mellem det specialiserede socialområde og skoleområdet, som kan understøtte en stabil skolegang for børn og unge med bekymrende skolefravær? |
| s_359 |
Børn og unge med bekymrende skolefravær og skolevægring De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, som over en længere periode afholder sig helt eller delvist fra at gå i skole eller være under uddannelse. Bekymrende skolefravær og skolevægring kan have en afgørende negativ betydning for de pågældende børn og unges faglige udvikling og trivsel i grundskolen samt for deres videre færd i livet. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at opnå retvisende data om skolefravær? |
| s_360 |
Børn og unge med bekymrende skolefravær og skolevægring De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, som over en længere periode afholder sig helt eller delvist fra at gå i skole eller være under uddannelse. Bekymrende skolefravær og skolevægring kan have en afgørende negativ betydning for de pågældende børn og unges faglige udvikling og trivsel i grundskolen samt for deres videre færd i livet. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at følge systematisk op på bekymrende skolefravær? |
| s_1011 |
Børn og unge med bekymrende skolefravær og skolevægring De følgende spørgsmål omhandler børn og unge, som over en længere periode afholder sig helt eller delvist fra at gå i skole eller være under uddannelse. Bekymrende skolefravær og skolevægring kan have en afgørende negativ betydning for de pågældende børn og unges faglige udvikling og trivsel i grundskolen samt for deres videre færd i livet. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med? - ... at der mangler viden og kompetencer i forhold til at håndtere bekymrende skolefravær? |
| s_389 |
COVID-19 Dette er det sidste tema i undersøgelsen og relaterer sig til erfaringer i arbejdet på det sociale område som følge af COVID-19-nedlukningen. Har COVID-19-nedlukningen gjort kommunen opmærksom på udfordringer i arbejdet på det sociale område, som ikke tidligere har været kendt? |
| s_390 |
Hvis ja, beskriv venligt disse udfordringer herunder: |
| s_391 |
Har kommunen gjort sig positive erfaringer under COVID-19-nedlukningen, som man vil arbejde videre med fremover med henblik på at løse udfordringer på det sociale område? |
| s_392 |
Hvis ja, beskriv venligst disse udfordringer herunder: |
| s_385 |
Afsluttende kommentarer til spørgeskemaet Du er nu blevet præsenteret for spørgsmål relateret til en række emner på det sociale område. Er der andre udfordringer, som fylder i kommunen? Beskriv venligst disse udfordringer i feltet herunder: |