PNR |
Del af Primærnøgle, Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse:
Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID.
Personnummerets opbygning
1 - 2 position angiver personens fødselsdag.
3 - 4 position angiver personens fødselsmåned.
5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
7 - 10 position er et løbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt.
.
I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer
Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato.
For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972.
Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet.
Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt.
Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt.
Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer.
Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.).
Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer
I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side.
Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler:
- 3 -
Personnumre til kvinder uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til kvinder
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer
med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0
til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6
3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006
DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012
DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018
DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024
DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030
DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996
DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002
.
DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996
- 4 -
Personnumre til mænd uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til mænd
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6
3. serie
først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011
DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017
DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023
DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029
DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995
DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001
. . .
DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995
.
|
PGF |
Del af Primærnøgle, Fremmednøgle til KTX_PGF_HISTORIK. , Langt navn:Paragrafkode, Beskrivelse:PGF er en kode, som angiver, efter hvilken paragraf i Lov om Social Service (tidligere Bistandsloven) støtten er givet. De til et hvert tidspunkt gældende paragraffer er i Danmarks Statistik kodet til nedenstående PGF-koder. Hvilke paragraffer koden dækker på forskellige tidspunkter, fremgår af den detaljerede beskrivelse i bilag 2 (PGF-Bilag)
PGF-koderne kan opdeles i tre kategorier:
1. Anbringelser uden for eget hjem :(PGF = 100, 110, 120, 130, 140, 150, 160,170,180,199). Disse PGF-koder angive, efter hvilken lovparagraf afgørelsen om anbringelsen er truffet. Barnet/den unge kan ikke være anbragt efter flere paragraffer samtidigt. Denne kategori gælder kun for data med anbringelser.
2. Forebyggende foranstaltninger:
PGF = 200 (er kun gældende til 2005), 210, 215, 220 (er kun gældende til 2010), 225, 230, 240, 245, 250, 252 (er kun gældende til 2018), 260, 270, 271, 272, 273, 274, 275, 280 (er kun gældende til 2010), 290, 299, 400, 401, 402, 403, 404, 405, 406, 407, 415, 420, 425, 430, 435, 440, 445, 450, 451, 452, 455.
I 2020 blev følgende paragraffer tilføjet: 256, 257, 258, 259, 261, 262, 268, 269, 277, 278, 498, 499.
Disse PGF-koder angiver hvilke typer af forebyggende støtte der ydes. Barnet/den unge kan godt have flere foranstaltninger samtidigt.
3. Andet: (PGF = 324, 346, 365, 368). ved tre af PGF-koderne under kategorien Andet (PGF = 324, 365, 368) bør man, hvis man benytter dem, fra gang til gang vurdere, om de skal tælle som anbringelse eller forebyggende foranstaltninger. Disse koder benyttes kun i årene 1977-1979. Den fjerde PGF-kode udenfor kategori (PGF = 346), der benyttes i årene 1976-1984, skal dog altid betragtes som en anbringelse. Koderne er i sin tid ikke indberettet med start- og slutdato, men som en krydsmarkering på indberetningsskemaet for om støtten er givet indenfor tællingsåret. Denne kategori gælder kun for data med anbringelser.
Børn og unge, som ved udgang af det seneste tællingsår har en ikke afsluttet foranstaltning, findes i registret ved at selektere på PGF_VTIL = 31-12-9999.
De største udsving i tallene for anbringelser og forebyggende foranstaltninger ses af bilag 0 (Graf) og bilag 1 (Tabel) nederst på siden. De største udsving sker i forlængelse af lovændringer i årene 1985, 1993, 2001 og 2006. Den seneste større reform, som forventes at påvirke tallene er Barnets Reform, som trådte i kraft 1. januar 2011. (Se nærmere beskrivelse om udsving i tallene under den detaljerede beskrivelse).
I 2006 overtog Ankestyrelsen dataindsamling for anbringelser, hvilket sammen med, at kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007, er årsagerne til, at der opstår et databrud i statistikken i 2006.
Fra 2014 har kommunerne også indberettet forebyggende familierettede foranstaltninger på personniveau. Populationen af udsatte børn og unge er herved udvidet kraftigt. "Udsatte børn i alt" opgjort pr. 31. december steg således fra 27.746 børn i 2013 til 44.806 børn i 2014 på grund af populationsændringen.
, Detaljeret beskrivelse:De største udsving i antallet af anbringelser og/eller forebyggende foranstaltninger sker i årene 1985, 1993, 2001, 2006 og 2014.
1985:
Fra 31. december 1984 udgik "Henstilling om døgnophold " (§33, stk. 1, nr. 1) pga. ændring i bistandsloven.
De børn, der pr. 31. december 1984 var indberettet med denne kodeværdi, skulle ifølge den udsendte kodevejledning for 1985, enten bringes til ophør eller ændres til en anden anbringelsesparagraf pr. 1. januar 1985. For at undgå databrud mellem 1984 og 1985 skal PGF-kode = 346 lægges til anbringelsestallene i årene før 1985.
1993:
Lovændringer i bistandsloven fra 1. januar 1993 betød, at visse former for bistand, som tidligere blev betragtet som anbringelser uden for hjemmet, blev flyttet til gruppen af forebyggende foranstaltninger. Placering på kost-/efterskole blev før 1993 i alle tilfælde betragtet som en anbringelse uden for hjemmet. Fra 1993 er der mulighed for at betragte kost/efterskole enten som en egentlig anbringelse uden for hjemmet eller som en forebyggende foranstaltning i form af økonomiskstøtte til opholdet, når forældremyndighedsindehaveren ikke har midler til opholdet. Endvidere blev aflastningsophold før 1993 registreret som en anbringelse uden for hjemmet, men er efter lovændringen rubriceret som en forebyggende foranstaltning.
2001:
Ved ændring i Lov om Social Service med virkning fra 1. januar 2001 blev der indført en række nye foranstaltninger til at styrke den særlige støtte til udsatte børn og unge. Blandt andet blev den nye §62a indskrevet i Lov om Social Service og gav hermed kommunerne mulighed for at etablere et såkaldt efterværn for unge tidligere anbragte i alderen 18-22 år. De forebyggende foranstaltninger blev udvidet med muligheden for at tilbyde praktiktilbud til utilpassede unge med udbetaling af godtgørelse, og forældre til anbragte børn og unge skulle med ændringerne have tilbud om en støtteperson under anbringelsen. I 2001 blev "Ungdomssanktionen" etableret. Ungdomssanktionen er et alternativ til traditionel ubetinget fægselsstraf for unge mellem 15 og 17 år.
2006:
Ændringer i Serviceloven med virkning fra 2006 (Anbringelsesreformen) medførte, at der blev lagt yderligere vægt på forebyggende og tidlig indsats og at økonomisk støtte til kost- og efterskole ikke længere indgik i opgørelserne.
Fra 2006 overtog Ankestyrelsen ansvaret for den primære dataindsamling om børn anbragt uden for eget hjem. Kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007 gav kommunerne en ny og større rolle på socialområdet Hvor opgavevaretagelsen tidligere var delt mellem kommuner og amter, fik kommunerne med reformen det fulde ansvar for hele det sociale område, herunder udsatte børn og unge. Kommunalreformen gav problemer med at få fuldt dækkende indberetninger for 2006 fra de nye kommuner.
Registret for udsatte børn og unge er derfor fra 2006 og frem dannet ved at flette oplysninger om anbringelser fra Ankestyrelsen sammen med oplysninger om forebyggende foranstaltninger indsamlet af Danmarks Statistik. Ved sammenligninger før og efter 2006, skal man være opmærksom på at overdragelsen af dataindsamling til Ankestyrelsen, ny datafangsmetode samt nye indberetningskommuner har betydet at tallene for 2006 er behæftet med større usikkerhed end øvrige år. Der er derfor databrud i statistikken i 2006.
2014
ra 2014 har kommunerne også indberettet forebyggende familierettede foranstaltninger på personniveau. Population af udsatte børn og unge er herved udvidet kraftigt . "Udsatte børn i alt" opgjort pr. 31. december steg således fra 27.746 børn i 2013 til 44.806 børn i 2014 på grund af populationsændringen. |