| PNR |
Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID .
|
| AFRPER |
Afregningsperiode - altså måned for afregning mellem regionen og yderen (lægen mv.)
Angivet som ÅÅMM.
|
| ALDERIMP |
Alder ultimo året.
For børn med barnemarkering er alderen imputeret.
Alderen er uoplyst (=999) i tilfælde, hvor modtageren ikke har et gyldigt cpr-nummer - fx udenlandske turister. Dog ikke for 2021 og frem.
|
| BARNMAK |
BARNMAK (barnemarkering) er en kode, som angiver, om den person, der besøger lægen er et barn, hvor der ikke foreligger information om barnets eget cpr-nummer (BARNMAK='1'). For alle øvrige (BARNMAK='0') er det anførte personnummer på den person (barn eller voksen), der har modtaget ydelsen.
Fra og med 1997 har alle 0-15 årige børn deres eget sygesikringsbevis (fra 2007 benævnt sundhedskort) med cpr-nummer. Der kan alligevel forekomme registreringer, hvor et barns besøg hos lægen bliver registreret under den medfølgende voksnes cpr-nummer, fx morens eller en anden voksen med tilknytning til barnet. I disse tilfælde angiver lægen dette med en markering i BARNMAK. Er der tale om en sådan situation, kan Danmarks Statistik ikke udlede køn og alder på det pågældende barn, og i stedet foretages af hensyn til offentliggørelsen af statistikken en imputering (dvs. en beregning baseret på forholdsvis simple antagelser om aldersfordelingen). Samtidig kan Danmarks Statistik ikke vide, om to registreringer hos en voksen om ydelser med en BARNMAK-markering vedrører det samme barn eller to forskellige børn, som den samme voksne har haft med til lægen.
Der er tale om en meget lille andel med BARNMAK='1' efter 1997, efter at børnene fik deres eget sygesikringsbevis.
For perioden 1990-1996 er antallet af BARNMAK='1' væsentligt højere, da samtlige ydelser til børn via den tidligere variabel SIKKON har fået tildelt denne markering.
|
| BRUHON |
BRUHON (Bruttohonorar) angiver det honorar, som lægen mv. har fået for de enkelte ydelser, dvs. overordnet set sygesikringens tilskud. For 1990-2004 er enheden ører. Fra 2005 er enheden hele kroner. .
.
For de fleste ydelser fra de almene læger og speciallæger vil der til gruppe-1-sikrede normalt ikke være tale om nogen egenbetaling. For gruppe-2-sikrede og for de øvrige specialer (fx tandlæger), vil der derimod normalt være tale om en delvis egenbetaling, som supplerer sygesikringens tilskud. Egenbetaling indgår ikke i BRUHON..
.
Fra og med 2005 er beregning af bruttohonorar ændret. Denne ændring gælder ikke BRUHON men BRUHONAGG. Ud over det honorar, der direkte er knyttet til en ydelse, har Danmarks Statistik foretaget en særlig beregning for almene læger, som er lagt til. Formålet er at skabe en bedre sammenlignelighed mellem udgifterne til almene læger og speciallæger mv..
.
De almene læger modtager et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret uafhængigt af, om den pågældende faktisk har benyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksisomkostningshonorar. Disse to honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på alle gruppe 1-sikrede modtagere af ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for de almindelige ydelser..
.
|
| HONUGE |
HONUGE (honoraruge) er den uge, som lægen mv. fakturerer sit honorar for ydelserne til regionen (tidligere amtet)..
|
| KOENIMP |
Køn på modtageren.
For børn med barnemarkering er kønnet imputeret.
Kønnet er uoplyst (=9) i tilfælde, hvor modtageren ikke har haft noget gyldigt cpr-nummer - fx udenlandske turister. Det gælder ikke for 2021 og frem.
|
| KONTAKT |
KONTAKT er en variabel, som påføres grunddata. Hvis ydelsen ikke er vurderet som en egentlig kontakt er værdien sat til '0'. Hvis ydelsen er defineret som en kontakt er værdien lig med YDLANT (Antal ydelser under specialet)..
|
| SIKGRUP |
SIKGRUP angiver den sygesikringsgruppe, som personen, der modtager ydelse fra lægen mv., tilhører..
|
| SPEC2 |
SPEC2 (den to-cifrede speciale kode) refererer til en bestemt type af yder, dvs. almen læge, ørelæge, tandlæge osv. eller til andre typer af ydergrupper så som laboratorieundersøgelser mv. Opdelingen i de forskellige ydertyper bygger på de forskellige overenskomster, der er indgået mellem ydergruppen og regionerne (tidligere amterne). SPEC2 er en aggregering af SPECIALE (det 6-cifrede speciale), svarende til de to første cifre i variablen SPECIALE, som også indeholder ydelsestype i de sidste fire cifre. Ydelserne fremgår af takstmapperne på overenskomstportalen. .
|
| SPECIALE |
SPECIALE er det 6-cifrede speciale, som består af to delelementer. De første to cifre angiver yderens speciale (altså om det er en praktiserende læge, en tandlæge osv.), mens de sidste fire cifre angiver typen af ydelsen, der er blevet givet den pågældende person. Informationer om speciale og typen af ydelse (ydelseskode) kan ses i overenskomstens takstmapper - se www.okportalen.dk og den detaljerede beskrivelse.
På det 6-cifrede niveau forekommer et stort antal tekstdubletter - fx findes 'Konsultation' mange gange. Beskrivelsen af den 6-cifrede kode skal derfor ses i sammenhæng med beskrivelsen af det 2-cifrede speciale (de to første cifre i den 6-cifrede kode), som beskrevet under SPEC2.
Da SPECIALE (2-cifret speciale og 4-cifret ydelse) er aftalt ved overenskomstforhandlingerne i praksissektoren mellem regionerne (tidligere amterne) og de forskellige faggrupper, sker der ofte ændringer i ydelserne, hvilket kan gøre det kompliceret at sammenligne data over tid.
|
| YDLANT |
YDLANT (antal ydelser under specialet) angiver antallet af ens ydelser på den pågældende record. Dvs. antallet af ens ydelser pr. regning fra læge mv. til sygesikringen..
.
|
| YDLTID |
YDLTID (tidspunktkode for ydelsen) angiver, på hvilket tidspunkt af døgnet ydelsen er givet. Hvis ydelsen er givet i en weekend, vil det også fremgå..
.
YDLTID har betydning for honoraret, idet honoraret er større i aftentimer og i weekender. .
.
|
| YDERNR |
Alle læger mv. tildeles et YDERNR (ydernummer), som bruges som identifikation i forbindelse med regionernes (tidligere amternes) afregning til den enkelte yder (lægen mv.). Flere læger i samme praksis vil ofte have det samme ydernummer. .
|
| SYSRID |
Rækkeident.
|