Søgning » Konjunkturbarometer for erhvervene
Aflevering 50932
Register

Konjunkturbarometer for erhvervene (1999-2023)

Alias: KBI


Skabt af ?
Formål ?

Konjunkturbarometret for serviceerhverv er en tendensundersøgelse, der giver et hurtigt og aktuelt billede af faktiske forhold og forventninger i serviceerhvervene. Statistikken er en del af EU's Business and Consumer Surveys program, som varetages af Directorate-Generale for Economic and Financial Affairs (DG ECFIN).

Indhold ?

Konjunkturbarometret for serviceerhverv er en tendensundersøgelse, der giver et hurtigt og aktuelt billede af faktiske forhold og forventninger i serviceerhvervene. Stikprøveundersøgelsen der ligger til grund for statistikken blev overtaget af Danmarks Statistik fra anden leverandør pr. maj 2011, og er en del af EU's Business and Consumer Surveys programme, som varetages af Directorate-Generale for Economic and Financial Affairs (DG ECFIN). Inden for rammerne af samme program udføres de månedlige konjunkturbarometerundersøgelser for Industri, Bygge- og anlægsvirksomhed, Detailhandel og Forbrugerforventninger, samt den halvårlige undersøgelse Industriens investeringsforventninger. Konjunkturbarometret giver svar på centrale konjunkturmæssige forhold inden for detailhandel. Konjunkturbarometret omfatter således en kvalitativ vurdering af udviklingen gennem de seneste tre måneder og forventninger til de kommende tre måneders udvikling. Variablerne er *forretningssituation*, *beskæftigelse*, *salg/omsætning*, *salgspriser/servicetakster*, *produktionsbegrænsninger* samt *kapacitetsudnyttelse*. [Spørgeskemaet](https://www.dst.dk/ext/konjstat/KladdeKBS--pdf) er delt op i fire sektioner. - I første sektion spørges der hvordan udviklingen vurderes at have været for firmaet over de seneste tre måneder mht. *Forretningssituation* *Salg/omsætning*; *Beskæftigelse* og *Salgspriser*. Der kan afkrydses en af tre svarmuligheder: *Faldende/forringet*; *Omtrent uændret*; *Stigende/forbedret*. - I anden sektion spørges der på tilsvarende vis for de samme fire indikatorer hvordan udviklingen forventes at blive over de kommende tre måneder, inklusive tællingsmåneden. - I tredje sektion belyses kapacitetsudnyttelsen ved at spørge om det er muligt at udvide aktiviteterne inden for de nuværende rammer, hvis efterspørgslen stiger, og i så fald med hvor mange procent. - I fjerde sektion spørges der til øjeblikkelige produktionsbegrænsninger. Det er muligt at afkrydse *ingen begrænsninger*, eller også kan der afkrydses en eller flere produktionsbegrænsende faktorer. Mulighederne er: *Mangel på efterspørgsel*, *Mangel på arbejdskraft*, *Mangel på lokaler eller materialer/udstyr*, *Finansielle begrænsninger* samt *anden årsag*. Fra 2000 op til juli 2011 udførte Danmarks Statistik uafhængigt en konjunkturbarometerundersøgelse for Serviceerhverv med et andet brancheudvalg end den nuværende og til dels med andre spørgsmål. På enkeltindikatorer er statistikken sammenlignelig over tid med den nuværende statistik. Se [statistiskdokumentation](http://colectica:25233/File/a48f1336-f4f7-4ee3-b59f-3f6bb192789a) for denne.

Tabeller ?
Dokumentation ?
  • Afleveringsbestemmelse
  • Dokumentation af mikrodata
  • Statistikdokumentation_KB
  • Statistikdokumentation_KBB
  • Statistikdokumentation_KBD
  • Statistikdokumentation_KBI
  • Statistikdokumentation_KBS
  • Spørgeskemaer_KBB
  • Spørgeskemaer_KBI
  • Spørgeskemaer_KBD
  • Spørgeskemaer_KBS
Dækker perioden ?

Fra 01-01-1999 til 31-12-2023.

ID-oplysninger i data ?
  • CVR-nummer