Formål
?
Statistikken belyser udviklingen i antal bekendtgjorte tvangsauktioner over fast ejendom. Udviklingen anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikkens kvartalsvise tal er sammenlignelige fra 1979 og frem, mens de månedlige tal er sammenlignelige fra 1993 og frem. De årlige kommunale tal er sammenlignelige fra 2012 og frem.
Indhold
?
Statistikken belyser udviklingen i antal bekendtgjorte tvangsauktioner over fast ejendom i Danmark ekskl. Færøerne og Grønland, bekendtgjort i Statstidende, fordelt efter ejendomstyper og geografi. Tvangsauktioner over andelsboliger medtælles ikke, da disse er defineret som løsøre i Retsplejeloven, hvorved der er andre gældende regler.
Alle tvangsauktioner bekendtgøres i Statstidende senest 14 dage inden auktionen finder sted. Ejeren af ejendommen kan helt frem til tvangsauktionen finder sted, afværge salget ved at betale fordringshaver. I dette tilfælde vil auktionen blive aflyst. Der er derved forskel på en bekendtgjort og en gennemført tvangsauktion.