Formål
?
Formålet med projektet var at undersøge, om daglige løftemængder var forbundet med højere lænderygsmerter, træthed i kroppen og mental stress, og om lænderygsmerter, træthed og stress steg i løbet af sammenhængende arbejdsdage og faldt i løbet af sammenhængende fridage. Desuden undersøgte projektet, om en hel arbejdsuge mindskede den nedre smertetærskel i lænden ved
brug af objektiv måling af smertetærskel ved brug af trykalgometer (‘pressure pain threshold’), samt om rygudholdenhed og rygstyrke var forbundet med en højere smertetærskel. Slutteligt søger projektet at
undersøge udvikling i lændesmerter og træthed i op til 1 år og om løftemængden i løbet af en 3-ugers periode prædikterer udvikling i lænderygsmerter.
Indhold
?
1-årigt prospektivt kohortestudie blandt 383 lager- og bygningsarbejdere. Deltagerne modtog et indledende spørgeskema om generelle karakteristika, arbejdsmiljø og helbred, som de modtog i en SMS indeholdende et web-link, der førte dem direkte til spørgeskemaet. Cirka to uger senere modtog deltagerne hver dag i 21 dage det samme spørgeskema om grad af træthed i kroppen, lændesmerter og stress på en 0-10 skala, samt hvor mange timer de havde været på arbejde den dag fra 0 til 15 timer. I 21-dages perioden modtog forskerne arbejdslister fra lagrene, hvor den samlede daglige løftemængde (kg) per lagerarbejder kunne observeres. I løbet af 21-dages perioden blev der foretaget nogle fysiologiske målinger på en mindre gruppe af deltagerne. Her blev den nedre smertetærskel målt i starten og slutningen af en arbejdsuge (dvs. 2 målinger) med et trykalgometer (‘pressure pain threshold’). På testdag 2 blev blodtryk målt, hvor deltagerne blev ekskluderet fra de efterfølgende maksimale tests, hvis de havde et systolisk blodtryk ≥160 mmHg og/eller diastolisk tryk ≥100 mmHg. Hvis blodtrykket blev målt for højt, så blev der foretaget yderligere målinger efter et øjebliks pause i rolige omgivelser. Faldt blodtrykket ikke under 160/100 mmHg, blev deltageren rådet til at kontakte lægen for at blive undersøgt. Hvis lægen bekræftede, at det var sundhedsmæssigt forsvarligt at deltage i de efterfølgende maksimale tests, så blev deltageren inkluderet i undersøgelsen. Måling af maksimal rygudholdenhed og rygstyrke blev anvendt for at undersøge, om øget rygudholdenhed og/eller rygstyrke var forbundet med højere smertetærskel. Ved begge målinger lå de på en skrå bænk med fronten nedad og benene fastspændt. Ved rygstyrkemålingen holdt testlederen et håndholdt dynamometer mellem deltagerens skulderblad for at måle, hvor meget kraft deltageren pressede imod dynamometeret. Deltageren blev instrueret i at lave en rygbøjning op imod dynamometeret så hårdt som muligt, indtil testlederen sagde stop. Dette blev gjort tre gange med et minuts hvile imellem. Hvis tredje forsøg var det bedste forsøg, så blev et yderligere forsøg foretaget, indtil styrken faldt igen eller nåede et plateau. Ved rygudholdenhedstesten blev deltagerne instrueret i at holde samme stilling som under styrketesten, men hvor de bare skulle holde den statisk i så lang tid som muligt, mens testlederen tog tid.
Efter 21-dages perioden modtog de ét spørgeskema om måneden med spørgsmål om grad af træthed og lændesmerter på 0-10 skalaen, samt om de havde været på arbejdet dagen inden (ja/nej). Til sidst modtog deltagerne et 1-års opfølgningsspørgeskema, som indeholdt de samme spørgsmål som det indledende spørgeskema, hvor der blot var tilføjet nogle spørgsmål til sidst, om de havde haft det samme arbejdet i løbet af det seneste år, om de havde været hjemsendt i en periode pga. Covid-19 m.m. Alle spørgeskemaerne blev sendt via SMS.