Formål
?
Social- og Boligstyrelsen har i samarbejde med fire kommuner (Holstebro, Ringsted, Varde og Svendborg Kommune) i perioden 2021-2023 udviklet Indsats til unge med selvskade eller spiseforstyrrelse. Samarbejdet er sket som led i et initiativ under Udviklings- og Investeringsprogrammet for 2021. Formålet med initiativet har været at udvikle en indsats, som gennem faglige pejlemærker og anvisninger for praksis kan bruges i arbejdet med unge i målgruppen. Slutevalueringen har til formål at tilvejebringe vidensgrundlaget for en vurdering af, hvorvidt det er relevant at udbrede indsatsen i større skala, herunder at kvalificere indsatsguiden. Slutevalueringen er baseret på metoder og datakilder af både kvalitativ og kvantitativ karakter. I evalueringen undersøger vi, om:
• Indsatsens forventede målgruppe matcher den faktiske målgruppe
• Indsatsen er implementerbar i praksis Indsatsen viser lovende resultater
• Projektkommunerne ønsker at forankre indsatsen
• Indsatsens omkostninger er realistiske
Evalueringen giver ikke viden om indsatsens effekt, hvilket evt. kan undersøges ved et efterfølgende afprøvningsinitiativ, jf. Ministeriets Strategi for Udvikling af den Sociale Indsats (SUSI 2.0).
Indsatsens primære målgruppe er unge i alderen 12 til 29 år med mild til moderat selvskade og/eller spiseforstyrrelse. Indsatsens sekundære målgruppe er forældre og netværk omkring de unge. Formålet med indsatsen er, at de unge får bedre trivsel og mestringsevne og stabiliserer eller reducerer deres selvskade og/eller spiseforstyrrelse. Indsatsen skal forebygge, at de unge har brug for behandling i regional psykiatri, og derudover skal den understøtte, at de unge fastholder eller genetablerer et hverdagsliv med sociale fællesskaber, skole, uddannelse og arbejde.
Indhold
?
Stam- og aktivitetsdata:
Hver af de fire kommuner har i projektperioden løbende udfyldt stam- og aktivitetsregistreringer på de unge i indsatsen. Der er en Excel-fil for hver
kommune indeholdende ark med hhv. opstartsregistreringer, afslutningsregistreringer og aktiviteter for hver måned (ark navngivet: maj 2022, juni 2022, juli 2022 etc.)
Spørgeskemadata:
Opstartsspørgeskema til de unge med spørgsmål om trivsel, personlig recovery, selvskade, krop og mad samt deltagelse i fritids- og foreningsaktiviteter (Excel-fil).
Afslutningsspørgeskema til de unge med
spørgsmål om trivsel, personlig recovery,
selvskade, krop og mad samt deltagelse i
fritids- og foreningsaktiviteter (Excel-fil).
Interviews med unge og forældre/netværk:
Undervejs=12 interviews
Afslutning=14 interviews
Interviews med samtalemedarbejdere og ledere:
Undervejs=12 interviews
Afslutning=14 interviews
Omkostningsinterviews med samtalemedarbejdere og ledere:
Undervejs=4 interviews
Afslutning=4 interviews