Søgning » Handicapkompenserende indsatser til børn og
Serie 23328011
Handicapkompenserende indsatser til børn og unge

Fra samme serie

Handicapkompenserende indsatser til børn og

(2023 - 2023)

Handicapkompenserende indsatser for børn og

(2022 - 2022)
Aflevering 51191
It-system uden dok.

Handicapkompenserende indsatser til børn og (2023)

Alias: HIBU


Skabt af ?
Formål ?

Formålet med statistikken Handicapkompenserende indsatser til børn og unge er at belyse omfanget af indsatser, som landets 98 kommuner bevilger til børn og unge i alderen 0-17 år med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Den udarbejdes årligt, og blev udgivet første gang i 2023 med tal fra 2022. Den erstatter tidligere summariske oplysninger fra statistikken om sociale ressourcer. I 2024 er statistikken overgået til barnets lov, og omfatter nu udvalgte paragraffer herfra, mens igangværende indsatser fortsætter efter serviceloven, jf. § 213 i barnets lov.

Indhold ?

Statistikken om handicapkompenserende indsatser er en årlig opgørelse af de indsatser kommunerne giver til børn og unge, der har behov for særlig støtte og behandling i henhold til udvalgte paragraffer i barnets lov og tidligere lov om social service (herefter serviceloven). I serviceloven var det §§ 32, 32a, 36, 44/83, 44/84.1, 44/86.2 og 45. Ved ikrafttrædelse af barnets lov 1. januar 2024 fortsætter igangværende indsatser på det lovgrundlag, som den oprindelige afgørelse bygger på, og overgår først til barnets lov, når en afgørelse træffes med lovgrundlag efter barnets lov, jf. § 213 i barnets lov. I overgangen til barnets lov er alle paragraffer i statistikken tilpasset den nye lovgivning (§§ 82.1. 82.2, 82.3, 90.1, 90.2, 90.3 og 89.1) og der indsamles derudover fra 2024 data om § 82.4, som omfatter andre tilbud efter barnets lov eller dagtilbudsloven. Statistikken er udgivet årligt siden 2023 med data vedrørende 2022. I 2023 og 2024 er statistikken udgivet som fire statistikbanktabeller, en artikel i serien Nyt fra Danmarks Statistik og et forløbs-register til forsknings- og ministerieordningen. Fra 2025 suppleres udgivelsen med et ekstra forløbsregister. Det oprindelige forløbsregister indeholder ikke oplysninger om tilbudssteder, som ifølge lov om socialtilsyn skal fremgå af Tilbudsportalen, mens det nye register indeholder disse oplysninger (p-nummer og afdelings-uuid). Det gælder i denne statistik tilbud givet efter §§ 82.1 og 82.2 i barnets lov. Det nye forløbsregister giver mulighed for at følge opholdssteder/afdelinger i et barns eller ungs indsatsforløb. Hvis barnet har skiftet sted undervejs, optræder det flere gange i dette register, men kun én gang i det oprindelige register. Både statistikbanktabellerne og artiklen i Nyt fra Danmarks Statistik er baseret på forløbsregistret uden oplysninger om tilbudssteder. Statistikken opgøres både på antallet af børn og antallet af indsatser inden for et årstal. Derudover opgøres der også på kommuneniveau, landsdel, indsats, alder og køn. De fire statistikbanktabeller, HANDBU01-HANDBU04, tager udgangspunkt i de børn og unge (0-17 år), der er registeret i Danmarks Statistiks akkumulerede statistikregister over børn og unge, som modtager handicapkompenserende indsatser. Statistikbanktabellerne og statistikregistrene indeholder oplysninger om antallet af handicapkompenserende indsatser til børn og unge, der er iværksat i løbet af året, og de indsatser, der er fortsat fra tidligere år. Ligeledes indeholder tabellerne oplysninger om antallet af børn, der modtager handicapkompenserende indsatser for første gang, samt dem, der fortsat modtager en eller flere indsatser. Et barn kan indgå med flere samtidige indsatser. Alderen beregnes som udgangen af året, og statistikken opgøres efter handlekommune (se definition under Begreber og definitioner).

Dokumentation ?
  • Afleveringsbestemmelse
  • Statistikdokumentation
  • Dokumentation af mikrodata
  • NYT
  • Bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet - per 1. januar 2023
  • Bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet - per 1. april 2023
Dækker perioden ?

Fra 01-01-2023 til 31-12-2023.

ID-oplysninger i data ?
  • CPR-nummer
  • Kommunenummer