Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål var at undersøge om en nyudviklet arbejdsmiljøindsats forbedrer industrimedarbejderes arbejdsmiljø, herunder medarbejdernes arbejdsevne og behov for restitution.

Skabt af: Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål var at udvikle, implementere og evaluere en medarbejderinvolverende (participatorisk) ergonomisk intervention for at reducere fysiske belastninger (fysisk anstrengelse) i arbejdet og MSB blandt vuggestuepersonale. Et væsentligt delformål har været at undersøge den fysiske arbejdsbelastning for vuggestuepersonale med tekniske målinger og observationer – både inden og efter interventionen. Projektet har besvaret følgende forskningsspørgsmål:  Hvor høje er de fysiske arbejdskrav for vuggestuepersonale?  Vil en participatorisk ergonomisk intervention reducere fysisk anstrengelse, fysiske arbejdskrav og MSB blandt vuggestuepersonale?

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, Andreas Holtermann.

Projektet vil studere effekterne af forskellige typer af virkemidler på arbejdsmiljøområdet og samspillet mellem disse. Dette vil ske med særlig vægt på nye virkemidler, der lanceres i forbindelse med den kommende 2020-plan.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål er at skabe ny viden, der kan besvare to centrale spørgsmål: 1. Hvad kendetegner forløbet af fysisk nedslidning blandt ansatte i forskellige risikoerhverv med forskellige risikoprofiler? 2. Hvilke konkrete interventioner på virksomhederne kan forebygge eller reducere fysisk nedslidning i disse risikoerhverv?

Skabt af: Andreas Holtermann.

Dette studies formål er at undersøge hvorvidt forskellige typer af træning kan have en effekt på SOSU’ers arbejde og sygefravær. Dette undersøges ved et cluster randomiseret stepped wedge design, hvor alle medarbejdere løbende bliver inkluderet i interventionen. Deltagerne er i løbet af undersøgelsen blevet bedt om at udfylde spørgeskemaer, der spørger til deres arbejdsglæde og i hvilket omfang de har smerter.

Skabt af: Andreas Holtermann.

Formålet med denne undersøgelse er at sammenligne to typer målinger af fysisk aktivitet. Målingerne, der bliver sammenlignet i dette studie er data fra spørgeskemaer og data fra tekniske undersøgelser. Derudover evaluerer dette studie forskellige statistiske metoder, som kan bruges til at fortolke dette data.

Skabt af: Andreas Holtermann.

Formålet med denne undersøgelse er at finde frem til en metode, hvorpå man objektivt kan måle fysiske arbejdsevnekomponenter. Disse arbejdsevnekomponenter er fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbred. Dette bliver gjort i transportsektoren, rengøringssektoren samt industrisektoren. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af en baseline og en opfølgning et år efter.

Skabt af: Det Natioanle Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret indenfor det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang indenfor det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også fremmer sundhed gennem udførelse af selve arbejdet uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet. Guldlok-princippet repræsenterer et nyt, innovativtsyn på hvordan man tilrettelægger arbejdet så medarbejdere bliver sundere af at udføre det. Guldlok-princippet bygger på den kendsgerning, at fysisk aktivitet er sundt og forbedrer fysisk kapacitet, hvis arbejdet bliver udført med en god balance mellem fysisk belastning og hvile af kroppen. Guldlok-princippet er succesfuldt afprøvet i et ikke-videnskabeligt projekt i en dansk børnehave. Ved en ny tilrettelæggelse af arbejdet, så pædagogerne var mere fysisk aktive på en sundhedsfremmende måde, fik pædagogerne reducerede smerter og bedre fysisk form, samtidig med øget kvalitet i udførelsen af kerneopgaven. Hvis Guldlok-princippet kan dokumenteres at fremme sundhed i børnehaver vil der være bred interesse i at få undersøgt i hvilke andre jobgrupper det også er muligt at tilrettelægge arbejdet så det får en sundhedsfremmende effekt og hvordan forskellige arbejdsopgaver skal tilrettelægges og kombineres, så største mulig effekt opnås. Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i jobgrupperne børnehaver og industri, at undersøge om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne opnår en sundhedsfremmendebalance mellem fysisk belastning og hvile, og • forbedrer fysisk form og sundhed, • uden at det går på kompromis medudførelsen af kerneopgaven ogproduktivitet. Interventionerne med tilrettelæggelse af arbejdet for at fremme sundhed vil blive systematisk udviklet, gennemført og evalueret i tæt samarbejde med arbejdsgrupper for jobgrupperne og lokalt på virksomhederne (arbejdsmiljøorganisationen). Projektet vil foregå i tre faser: 1) Overordnet udvikling af interventioner for at komme frem til hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges i forskellige jobs (fx ved jobrotation, tidsmæssig ændring mellem arbejdsperioder ogpauser, og nye måder at udføre arbejdet på) 2) Lokal udvikling og tilrettelæggelse på arbejdspladserne 3) Akutte og langvarige effekt-og procesevaluering for bl.a. at afklare barrierer og fremmende forhold for implementeringen af Guldlok i forskellige jobs. Interventionerne evalueres separat indenfor børnehaver og industriarbejdspladser i etrandomiseret kontrolleret design, og omfatter arbejdspladsobservationer, interviews,spørgeskemaer, tekniske bevægelses/puls-målinger, samt helbreds-og fysiskkapacitetsmålinger. Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ser vi et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til dendemografiske udvikling.