Skabt af: Region Midtjylland, Forberedelsesudvalget, Region Midtjylland, administrationen, Interreg Nordsø-programmet, Præhospitalet, administrationen, Psykiatri og Social, administrationen, Regionspsykiatrien, Region Midtjylland, Videnskabsetisk Komité, Region Midtjylland, Afdeling for Indkøb, Logistik og Medikoteknik, Regionshospitalet Horsens (Horsens, Bræstrup, Odder), Regionshospitalet Silkeborg (Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedshus) , Regionshospitalet Viborg (Viborg, Skive, Kjellerup), Hospitalsenhed Midt (Viborg, Skive, Silkeborg, Hammel Neurocenter), Regionshospitalet Randers (Randers, Grenå), Hospitalsenhed Vest (Herning, Holstebro, Lemvig, Tarm, Ringkøbing), Århus Universitetshospital, Skejby , Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (Århus, Samsø), Aarhus Universitetshospital (Aarhus, Samsø), Socialområdet, Specialområde Autisme, Socialområdet, Specialområde Voksne, Socialområdet, Specialområde Børn og Unge, Socialområdet, Specialområde Udviklingshæmmede og ADHD, Socialområdet, Specialområde Kommunikation og Undervisning.
Elektronisk sags- og dokumenthåndteringssag til håndtering af regionens opgaver og anvendt både i regionshuset og i decentrale enheder
Skabt af: Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, Odense Universitetshospital, Region Syddanmark, Næstved Sygehus, Region Sjælland, Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden.
Formålet med databasen er at skabe et landsdækkende datagrundlag til brug for kvalitetssikring og forskning omkring indsatsen for sårbare gravide og deres børn.
Databasen indeholder sundhedsfaglige, psykologfaglige og socialfaglige data om sårbare gravide, deres partnere og børn frem til skolestartsalderen. Databasen er forløbsopdelt i en graviditetsdel og en børnedel.
Skabt af: afdelingslæge Mikkel Børsen Rindom, Plastik- og brystkirurgi - Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensen Boulevard 99, 8200 Aarhus N.
Formålet med dette studie er at belyse betydningen og resultatet af brystrekonstruktion hos kvinder,
der behandles for brystkræft med mastektomi og efterfølgende gennemgår sekundær rekonstruktion
ved én af to forskellige kirurgiske teknikker, der begge er baseret på anvendelse af en lokal lap fra
ryggen.
Studiet fokuserer på flere aspekter af de rekonstruktive behandlingsresultater og har som overordnet
mål at undersøge om én af disse teknikker resulterer i et mere optimalt resultat, og således bør
foretrækkes frem for den anden. Vi ønsker derfor at belyse livskvaliteten hos disse kvinder før og efter
endt rekonstruktion samt at undersøge forskelle i komplikationsrater, postoperative sequelae,
varighed af indlæggelses- og rekonstruktionsforløb, økonomiske aspekter samt det kosmetiske
resultat ved de forskellige rekonstruktive indgreb.
Skabt af: Odense Universitetshospital, Nana Hyldig, Aarhus Universitetshospital, Per Ovesen, Esbjerg Sygehus, Mette Ibsen, Hvidover Hospital, Christina Rørbye, Kolding Sygehus. Lene Heidemann.
Formålet med projektet var at undersøge, om vi kunne reducere risikoen for sårinfektion hos ekstremt overvægtige kvinder (BMI ≥30) der fødte ved kejsersnit. Kvinderne blev randomiseret til en almindelig steril bandage eller en vakuumbandage, der blev påsat over kejsersnitssåret umiddelbart efter kejsersnitsoperationen. Bandagen var på tidspunktet for opstart af projektet en relativ ny (CE godkendt) form for vakuumbehandling.. Bandagen anvender undertryk til at fjerne væske og inficeret materiale fra såret samtidig med at undertrykket stimulerer til øget blodgennemstrømningen til sårkanterne.
Da vakuumbandagen er relativ dyr sammenlignet med en standard bandage udførte vi sideløbende en en økonomisk evaluering, hvor vi undersøgte om behandlingen er omkostningseffektiv i forhold til den nuværende behandling. I den økonomiske analyses indsamlede vi informationer om ressourceforbrug og sammenligne med de opnåede sundhedsgevinster.
Skabt af: Aarhus Universitetshospital, Skejby, Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler, Professor Niels Uldbjerg, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Afdelingen for Kvindesygdomme og fødsler, Overlæge, ph.d., lektor Mohammed Rohi Khalil, Aarhus Universitetshospital, Skejby, Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler, læge, ph.d.-studerende Christine Rohr Thomsen.
Abstract
Background: Dystocia is one of the most common causes of cesarean section in nulliparous women. Studies have described the presence of vitamin D receptors in the myometrium, but it is still unclear whether vitamin D affects the contractility of the smooth muscles. We therefore aimed to determine the association between the vitamin D serum level at labor and the risk of dystocia.
Method: We conducted a case-control study between January 2012 and June 2017. Cases were primiparous women, with spontaneous onset of labor, who gave birth by cesarean section due to dystocia. Controls were primiparous women with a spontaneous vaginal delivery. We included 60 women (30 cases and 30 controls) in the analysis. The differences between cases and controls were assessed using chi-squared test for categorical variables and two-sample t-test or unequal t-test for continuous variables, as appropriate, after evaluation of whether they followed the normal distributions.
Results: The mean serum 25-hydroxyvitamin D concentrations were 53.1nmol/l (95%CI; 45.2 to 60.9) among cases and 69.9nmol/l (95%CI; 57.5 to 82.4) among controls (P=0.02). The mean plasma parathyroid hormone levels were 2.25 pmol/l and 2.38, respectively (P=0.57). Even though 78% of all women reported taking a minimum of 10 µg/day of vitamin D throughout pregnancy, 43% had vitamin D insufficiency, defined as serum 25-hydroxyvitamin D levels below 50nmol/l.
Conclusions: In a Danish group of women having a cesarean section due to dystocia, we found decreased vitamin D levels.