Det er projektets overordnede målsætning at undersøge samspillet mellem psykosociale belastninger i det professionelle arbejde med mennesker og langvarig stress, udbrændthed og depression.
Det er projektets specifikke formål at studere tre niveauer af psykosociale belastninger i det professionelle arbejde med mennesker:
• Ansvar for liv og velfærd, emotioner, og konflikter (niveau 1).
• Organisationsforhold, ledelsesmæssig retfærdighed og forhold mellem arbejdsliv og familieliv (niveau 2).
• Forholdet mellem krav, kontrol og social støtte og mellem anstrengelse og anerkendelse (niveau 3).
Niveau 1 relaterer sig direkte til arbejdet med mennesker, medens niveau 2 knytter an til arbejdet i organisationer og niveau 3 til generelle psykosociale belastninger i arbejdet.