Formålet med undersøgelsen er at klarlægge hvilke metoder, der bliver brugt på behandlingscentre i forbindelse med forebyggelse, opsporing, rådgivning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år, der har været udsat for fysiske og seksuelle overgreb. Metoden, der er anvendt til at undersøge dette, er i første omgang en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til 84 behandlingssteder i forskellige kommuner i Danmark. Ydermere er der foretaget en række kvalitative interviews blandt 14 udvalgte behandlingssteder. Slutteligt at der foretaget kvalitative litteraturstudier af behandlingssteder i andre nordiske lande.