Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvilken effekt flere idrætstimer i folkeskolen har på sundheden hos børn på lang sigt. Undersøgelsen er lavet i Svendborg og undersøgelsen er foretaget som kliniske test (accelerometerdata, DXA-scanninger og blodprøver), men også ved hjælp af spørgeskemaer og sms-spørgeskemaer. Dette gøres ved hjælp af et interventionsstudie, hvor seks skoler har flere idrætstimer end normalt. Disse skoler sammenlignes med fire lignende skoler, der ikke modtager den samme mængde af idrætstimer. Formålet er at undersøge hvorvidt flere idrætstimer giver bedre sundhed i form af bedre motorik, bedre fysisk form, højere aktivitetsniveau og forbedret knoglesundhed.