Målet med KEEP er at give plejeforældrene gode
redskaber til at skabe et udviklende samspil i familien
og kunne håndtere både adfærdsmæssige og følelsesmæssige problematikker. KEEP er et gruppeforløb med 7–10 pleje- eller netværksfamilier, der over 16 (evt. 18) ugentlige møder gennemgår en række praktiske og forskningsbaserede temaer under ledelse af to uddannede og certificerede gruppeledere.
Under forløbet opsamles fortløbende data omkring udviklingen i familien og familiens stressniveau. Deltagerne evaluerer møderne, og gruppeledernevurderer og reviderer fortløbende dagsorden formøderne på baggrund af den indsamlede data. For at sikre tilstrækkeligt datagrundlag optages møderne på video. Den indsamlede data blev under projektperioden benyttet til at følge både plejeforældrenes og gruppeledernes udviklingen til lokal brug for tilretning af forløbet samt til programejernes fortløbende fidelitetskontrol, altså skete der det der burde ske i forløbene og havde gruppelederne den fornødne kvalitet.
De indsamlede data blev i summative opgørelser benyttet til at undersøge KEEP modellens effekt og virkning for plejebørn og deres familier, samt til undersøgelse af implementeringskvalitet ved transfer af model fra USA til dansk kontekst.