Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2004 (nærværende undersøgelse for 2004), herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud, medier og aktiviteter. Dette skal ske med henblik på at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.