Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Vesthimmerlands Kommune, Løgstør Kommune.

Formålet med systemet er at danne grundlag for kommunens løbende sagsbehandling med tilhørende dokumenthåndtering og arkivering.

Skabt af: Vallø Kommune, Stevns Kommune, Stevns (ny) Kommune.

Formålet med systemet er at danne grundlag for kommunens løbende sagsbehandling med tilhørende dokumenthåndtering og arkivering.

Skabt af: Nyborg Gl. Kommune, Nyborg Kommune.

Elektronisk sagsstyring- og dokumenthåndtering. Effektiv og konsistent sagsbehandling i kommunen baseret på digital forvaltning og videndeling. Indsamling, registrering, opbevaring, systematisering, overgivelse og sletning. Indscanning af indgående papirpost. Elektronisk fremsøgning af sager og dokumenter til støtte for sagsbehandlingen - elektronisk vedligeholdelse af firma- og personoplysninger med henblik på korrekt adressering af korrespondence - lagring af elektronisk korrespondence med private personer/firmaer og offentlige myndigheder - videndeling på tværs af kommunen i det omfang dette er lovligt i henhold til forvaltningsloven.

Skabt af: Ulfborg-Vemb Kommune, Holstebro Kommune, Vinderup Kommune, Holstebro Kommune.

Formålet med systemet er at danne grundlag for kommunens løbende sagsbehandling med tilhørende dokumenthåndtering og -arkivering.

Skabt af: Norddjurs Kommune.

Kommunens generelle elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem til brug for sagsbehandling.

Skabt af: Morsø Kommune.

Elektronisk sagsstyring- og dokumenthåndtering. Effektiv og konsistent sagsbehandling i kommunen baseret på digital forvaltning og videndeling. Indsamling, registrering, opbevaring, systematisering, overgivelse og sletning. Indscanning af indgående papirpost. Elektronisk fremsøgning af sager og dokumenter til støtte for sagsbehandlingen - elektronisk vedligeholdelse af firma- og personoplysninger med henblik på korrekt adressering af korrespondence - lagring af elektronisk korrespondence med private personer/firmaer og offentlige myndigheder - videndeling på tværs af kommunen i det omfang dette er lovligt i henhold til forvaltningsloven.

Skabt af: Odder gl. Kommune, Odder ny Kommune.

KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sagere, føre journal og modtage advisering

Skabt af: Jammerbugt Kommune.

Person- og sagsoverblik, samt advisering på sager eller folkeregister. Der er data fra 2003. Det er ikke kendt, hvor data stammer fra.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Gl. Varde Kommune, Ny Varde Kommune.

Varde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Udbetaling Danmark.

KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering

Skabt af: Udbetaling Danmark.

KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering

Skabt af: GoPro fra Nordfyns Sammenlægningskommune, GoPro fra Nordfyns Kommune, KMD Sag EDH fra Nordfyns Kommune, KMD Nova fra Nordfyns Kommune, KMD Sag Basis & Journal fra Nordfyns Kommune.

KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Ringkøbing-Skjern Kommune.

Person- og sagsoverblik, samt advisering på sager eller folkeregister. Der er data fra 2003. Det er ikke kendt, hvor data stammer fra

Skabt af: Rebild Kommune, Skørping Kommune, Nørager Kommune, Støvring Kommune.

Formålet med KMD Sag har i Rebild Kommune været at kunne modtage adviser på sager der er arbejdet med i fagsystemerne. I familieafdelingen har man anvendt systemet til journalnotater på alle børnesagerne, som så er blevet printet og lagt i den fysiske sag ved sagsafslutning, da man overgik til SBSYS printede man journalerne og lagde dem ind i SBSYS.

Skabt af: Holstebro Gl. Kommune, Ulfborg-Vemb Kommune, Vinderup Kommune, Holstebro ny Kommune.

Person- og sagsoverblik, samt advisering på sager eller folkeregister. Der er data fra 2003. Det er ikke kendt, hvor data stammer fra.

Skabt af: Vesthimmerlands Kommune.

KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering.

Skabt af: Herning Kommune.

Systemet har haft til formål at samle information om sager og ydelser på tværs af en række fagområder. Systemet gav sagsbehandlere et person- og sagsoverblik på borgeren, med mulighed for oprettelse af journalnotateter samt få advisering på sager ifm. opdateringer i fagsystemer eller ved folkeregisterhændelser.

Skabt af: Norddjurs Kommune, Grenaa Kommune, Nørre Djurs Kommune, Rougsø Kommune, Sønderhald Kommune.

Systemet har haft til formål at samle information om sager og ydelser på tværs af en række fagområder. Systemet gav sagsbehandlere et person- og sagsoverblik på borgeren, med mulighed for oprettelse af journalnotateter samt få advisering på sager ifm. opdateringer i fagsystemer eller ved folkeregisterhændelser.

Skabt af: Horsens Kommune.

Person- og sagsoverblik, samt advisering på sager eller folkeregister. Der er data fra 2003. Det er ikke kendt, hvor data stammer fra.

Skabt af: Hvidovre Kommune.

Systemet har haft til formål at samle information om sager og ydelser på tværs af en række fagområder. Systemet gav sagsbehandlere et person- og sagsoverblik på borgeren, med mulighed for oprettelse af journalnotateter samt få advisering på sager ifm. opdateringer i fagsystemer eller ved folkeregisterhændelser.

Skabt af: Køge Kommune, Skovbo Kommune.

Systemet har haft til formål at samle information om sager og ydelser på tværs af en række fagområder. Systemet gav sagsbehandlere et person- og sagsoverblik på borgeren, med mulighed for oprettelse af journalnotateter samt få advisering på sager ifm. opdateringer i fagsystemer eller ved folkeregisterhændelser.

Skabt af: Ikast-Brande Kommune.

Systemet har haft til formål at samle information om sager og ydelser på tværs af en række fagområder. Systemet gav sagsbehandlere et person- og sagsoverblik på borgeren, med mulighed for oprettelse af journalnotateter samt få advisering på sager ifm. opdateringer i fagsystemer eller ved folkeregisterhændelser.

Skabt af: Brønderslev Kommune.

KMD Sag benyttes sagsstyring og sagsbehandling på personsagsområdet. Elementerne i KMD Sag er: - Personoverblik, hvor der gives et samlet overblik for en person (sager, familierelationer mv.) - Advis, hvor sagsbehandleren kan udtrække adviser fra bestemte typer hændelser, fx folkeregisterhændelser og hændelser på sager - Sager, hvor sagsbehandleren kan styre den enkelte sag, lave notater på sagen, anføre parter, erindringer mv. samt klassificere sagen via KLE - Journalnotat, hvor sagsbehandleren kan skrive journal på sagen og derigennem dokumentere sagsbehandlingen Langt størstedelen af sagerne i KMD Sag oprettet automatisk fra et fagsystem (KMD Aktiv, KMD Sygedagpenge mv.). Disse sager styres fra fagsystemet, men er synlige i KMD Sag af hensyn til Personoverblik og advis. I begrænset omfang (og i begrænsede perioder) er der oprettet sager direkte i KMD Sag - dvs. ”brugerstyrede/manuelle sager”. Det drejer sig om følgende sagstyper: - 25.02.09 Lån til betaling af ejendomsskatter (sagerne blev oprettet fra 2007-12, da der på daværende tidspunkt ikke fandtes et fagsystem til at håndterer sagstypen) - 27.18.00 Særlige tilbud til børn og unge i almindelighed (disse sager er oprettet som en kopi af tilsvarende sager i DUBU af hensyn til advisering og personoverblik i KMD Sag) - 27.24.00 Særlige støtte til børn og unge i almindelighed (disse sager er oprettet som en kopi af tilsvarende sager i DUBU af hensyn til advisering og personoverblik i KMD Sag) - 27.30.04 Plejefamilier og kommunale plejefamilier, godkendelse mv. (disse sager er oprettet som en kopi af tilsvarende sager i DUBU af hensyn til advisering og personoverblik i KMD Sag) - 28.18.04 Tilskud til privat pasning (oprettet som en kopi af tilsvarende sager i KMD Institution frem til maj 2015, hvorefter sagerne udelukkende er oprettet i fagsystemet KMD Institution, hvorfra ager automatisk overføres til KMD Sag) Endelig er der fra 2007 og frem oprettet en større mængde ”omsorgs-sager”. Disse sager anvendes sammen med systemet KMD Sygehusophold og benyttes udelukkende til advisering omkring sygehusindlæggelser/udskrivninger. Sager indeholder ikke andre oplysninger.

Skabt af: Stevns Kommune.

Systemet har haft til formål at samle information om sager og ydelser på tværs af en række fagområder inden for det borgerrettede område. Systemet gav sagsbehandlere et person- og sagsoverblik på borgeren, med mulighed for oprettelse af journalnotateter samt få advisering på sager ifm. opdateringer i fagsystemer eller ved folkeregisterhændelser.

Skabt af: Glostrup gl. Kommune, Glostrup Kommune.

KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen(AMS), Arbejdsmiljørådet(AMR), Arbejdsskadestyrelsen(ASK), Beskæftigelsesministeriets IT(BIT), Beskæftigelsesregion Hovedstad og Sjælland(AMS-BRHS), Beskæftigelsesregion Midtjylland(AMS-BRMD), Beskæftigelsesregion Nordjylland(AMS-BRNR), Beskæftigelsesregion Syddanmark(AMS-BRSY), Center for HR og Personale(CHRP), Departementet(DEP), Pensionsstyrelsen(PENST), Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering(SFR), Workindenmark East(AMS-WIDE), Workindenmark South(AMS-WIDS), Workindenmark West(AMS-WIDW), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA).

Et sags- og dokumenthåndteringssystem til dokumentation af sagsbehandling i Beskæftigelsesministeriets område

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner. Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Augustenborg Kommune, Aulum-Haderup Kommune, Bjerringbro Kommune, Bogense Kommune, Bov Kommune, Bredebro Kommune, Broager Kommune, Broby Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Brønderslev-Dronninglund Kommune, Egebjerg Kommune, Egvad Kommune, Ejby Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Fjends Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gedved Kommune, Glostrup Kommune, Gråsten Kommune, Gudme Kommune, Gørlev Kommune, Hadsten Kommune, Halsnæs Kommune, Hammel Kommune, Hanstholm Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hinnerup Kommune, Holmsland Kommune, Horsens Kommune, Hundested Kommune, Hvidovre Kommune, Hvorslev Kommune, Højer Kommune, Høje-Tåstrup Kommune, Ikast-Brande Kommune, Jammerbugt Kommune, Karup Kommune, Kerteminde Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Langeskov Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lundtoft Kommune, Løgumkloster Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Munkebo Kommune, Møldrup Kommune, Nordborg Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Nørre Åby Kommune, Nørre-Rangstrup Kommune, Odsherred Kommune, Otterup Kommune, Rebild Kommune, Ringe Kommune, Ringkøbing Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Rudkøbing Kommune, Ryslinge Kommune, Rødekro Kommune, Rødovre Kommune, Skive Kommune, Skovbo Kommune, Skælskør Kommune, Skærbæk Kommune, Skævinge Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stenløse Kommune, Struer Kommune, Sundeved Kommune, Svendborg Kommune, Sydals Kommune, Sydlangeland Kommune, Sydthy Kommune, Søndersø Kommune, Thisted Kommune, Thyholm Kommune, Tinglev Kommune, Tjele Kommune, Tranekær Kommune, Trehøje Kommune, Tønder Kommune, Ullerslev Kommune, Vallensbæk Kommune, Vallø Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Videbæk Kommune, Vissenbjerg Kommune, Ærø Kommune, Ørbæk Kommune, Aalestrup Kommune, Årslev Kommune, Aaskov Kommune.

Journal- og notatark har til formål at gøre udsøgning af journal- og notatark samt ajourføring af informationer om sager i journal- eller notatark nemmere. Målgruppen er medarbejdere i kommunernes socialforvaltning og skatteforvaltning, såvel specialister som kvikskrankemedarbejdere. Systemet består af to integrerede dele: Søgedel Journaldel Søgedel: Oversigter over journalark og notatark Mulighed for at tilknytte knap til at starte andre Windows®-programmer Mulighed for at tilknytte knap til at starte CICS-transaktionskode på det centrale system. Journaldel: Oprettelse og tilføjelse i og sletning af journaler Oprettelse, rettelse, tilføjelse i og sletning af notater Udskrivning af dokumenter.

Skabt af: Ikast Brande Kommune.

ESDH_system til dokumentation af kommunens sagsbehandling vedrørende borgersager

Skabt af: Albertslund Kommune.

KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sagere, føre journal og modtage advisering

Skabt af: Vallensbæk Kommune.

KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering.

Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Vordingborg Kommune.

ESDH system med det formål at håndtere sager og dokumenter elektronisk i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Skabt af: Horsens Kommune, Horsens gl. Kommune, Gedved Kommune.

ESDH-system med det formål at håndtere sager og dokumenter elektronisk i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Skabt af: Struer Kommune, Thyholm Kommune.

SBSYS er et sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). SBSYS indeholder moduler, som er afpasset brugerens behov.