Antal søgeresultater 130
Din søgning har givet 130 resultater.
Vi viser her de 100 mest relevante.
Du kan præcisere din søgning ved at bruge filtrene i venstre margin.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Match i 1 tabel: SA_BOERNEYDELSER_2019
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Match i 1 tabel: KTX_YDELSESART
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Match i 1 tabel: KTX_YDELSESART
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Match i 1 tabel: KTX_YDELSESART
Skabt af: Vesthimmerlands Kommune, Løgstør Kommune.
Formålet med systemet er at danne grundlag for kommunens løbende sagsbehandling med tilhørende dokumenthåndtering og arkivering.
Skabt af: Vallø Kommune, Stevns Kommune, Stevns (ny) Kommune.
Formålet med systemet er at danne grundlag for kommunens løbende sagsbehandling med tilhørende dokumenthåndtering og arkivering.
Skabt af: Nyborg Gl. Kommune, Nyborg Kommune.
Elektronisk sagsstyring- og dokumenthåndtering. Effektiv og konsistent sagsbehandling i kommunen baseret på digital forvaltning og videndeling. Indsamling, registrering, opbevaring, systematisering, overgivelse og sletning. Indscanning af indgående papirpost. Elektronisk fremsøgning af sager og dokumenter til støtte for sagsbehandlingen - elektronisk vedligeholdelse af firma- og personoplysninger med henblik på korrekt adressering af korrespondence - lagring af elektronisk korrespondence med private personer/firmaer og offentlige myndigheder - videndeling på tværs af kommunen i det omfang dette er lovligt i henhold til forvaltningsloven.
Skabt af: Ulfborg-Vemb Kommune, Holstebro Kommune, Vinderup Kommune, Holstebro Kommune.
Formålet med systemet er at danne grundlag for kommunens løbende sagsbehandling med tilhørende dokumenthåndtering og -arkivering.
Skabt af: Norddjurs Kommune.
Kommunens generelle elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem til brug for sagsbehandling.
Skabt af: Odder gl. Kommune, Odder ny Kommune.
KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sagere, føre journal og modtage advisering
Skabt af: Morsø Kommune.
Elektronisk sagsstyring- og dokumenthåndtering. Effektiv og konsistent sagsbehandling i kommunen baseret på digital forvaltning og videndeling. Indsamling, registrering, opbevaring, systematisering, overgivelse og sletning. Indscanning af indgående papirpost. Elektronisk fremsøgning af sager og dokumenter til støtte for sagsbehandlingen - elektronisk vedligeholdelse af firma- og personoplysninger med henblik på korrekt adressering af korrespondence - lagring af elektronisk korrespondence med private personer/firmaer og offentlige myndigheder - videndeling på tværs af kommunen i det omfang dette er lovligt i henhold til forvaltningsloven.
Skabt af: Jammerbugt Kommune.
Person- og sagsoverblik, samt advisering på sager eller folkeregister. Der er data fra 2003. Det er ikke kendt, hvor data stammer fra.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2005
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2006
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2007
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2008
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2009
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2004
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2010
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2011
Skabt af: Gl. Varde Kommune, Ny Varde Kommune.
Varde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde.
Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2013
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2012
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2014
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2015
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2016
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2017
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2018
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2019
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2020
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1984
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1986
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1987
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1988
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1989
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1990
Skabt af: Udbetaling Danmark.
KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering
Skabt af: Udbetaling Danmark.
KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering
Skabt af: GoPro fra Nordfyns Sammenlægningskommune, GoPro fra Nordfyns Kommune, KMD Sag EDH fra Nordfyns Kommune, KMD Nova fra Nordfyns Kommune, KMD Sag Basis & Journal fra Nordfyns Kommune.
KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1991
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1992
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2013
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1993
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2014
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2009
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2010
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2011
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2015
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2016
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1994
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1995
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1996
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1997
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1998
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1999
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2000
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2001
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2002
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2003
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2004
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2005
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2006
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2007
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2008
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2012
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2017
Skabt af: Ringkøbing-Skjern Kommune.
Person- og sagsoverblik, samt advisering på sager eller folkeregister. Der er data fra 2003. Det er ikke kendt, hvor data stammer fra
Skabt af: Vesthimmerlands Kommune.
KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering.
Skabt af: Holstebro Gl. Kommune, Ulfborg-Vemb Kommune, Vinderup Kommune, Holstebro ny Kommune.
Person- og sagsoverblik, samt advisering på sager eller folkeregister. Der er data fra 2003. Det er ikke kendt, hvor data stammer fra.
Skabt af: Køge Kommune, Skovbo Kommune.
Systemet har haft til formål at samle information om sager og ydelser på tværs af en række fagområder. Systemet gav sagsbehandlere et person- og sagsoverblik på borgeren, med mulighed for oprettelse af journalnotateter samt få advisering på sager ifm. opdateringer i fagsystemer eller ved folkeregisterhændelser.
Skabt af: Ikast-Brande Kommune.
Systemet har haft til formål at samle information om sager og ydelser på tværs af en række fagområder. Systemet gav sagsbehandlere et person- og sagsoverblik på borgeren, med mulighed for oprettelse af journalnotateter samt få advisering på sager ifm. opdateringer i fagsystemer eller ved folkeregisterhændelser.
Skabt af: Herning Kommune.
Systemet har haft til formål at samle information om sager og ydelser på tværs af en række fagområder. Systemet gav sagsbehandlere et person- og sagsoverblik på borgeren, med mulighed for oprettelse af journalnotateter samt få advisering på sager ifm. opdateringer i fagsystemer eller ved folkeregisterhændelser.
Skabt af: Horsens Kommune.
Person- og sagsoverblik, samt advisering på sager eller folkeregister. Der er data fra 2003. Det er ikke kendt, hvor data stammer fra.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2018
Skabt af: Rødovre Kommune.
Formålet med at have KMD sag er skabe et overbliksbillede over en borgers tilknyt til kommunen på de områder, som KMD sag dækker. Endvidere Indeholder KMDsag journalnotater fra sagsbehandlere. Andre dokumenter opbevares i ESDH.
KMD Sag anvendes af Social- og Sundhedsforvaltningen samt Borgerservice/Fællesforvaltningen.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Match i 1 tabel: SA_BOERNEYDELSER_2018
Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen(AMS), Arbejdsmiljørådet(AMR), Arbejdsskadestyrelsen(ASK), Beskæftigelsesministeriets IT(BIT), Beskæftigelsesregion Hovedstad og Sjælland(AMS-BRHS), Beskæftigelsesregion Midtjylland(AMS-BRMD), Beskæftigelsesregion Nordjylland(AMS-BRNR), Beskæftigelsesregion Syddanmark(AMS-BRSY), Center for HR og Personale(CHRP), Departementet(DEP), Pensionsstyrelsen(PENST), Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering(SFR), Workindenmark East(AMS-WIDE), Workindenmark South(AMS-WIDS), Workindenmark West(AMS-WIDW), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA).
Et sags- og dokumenthåndteringssystem til dokumentation af sagsbehandling i Beskæftigelsesministeriets område
Skabt af: Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Augustenborg Kommune, Aulum-Haderup Kommune, Bjerringbro Kommune, Bogense Kommune, Bov Kommune, Bredebro Kommune, Broager Kommune, Broby Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Brønderslev-Dronninglund Kommune, Egebjerg Kommune, Egvad Kommune, Ejby Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Fjends Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gedved Kommune, Glostrup Kommune, Gråsten Kommune, Gudme Kommune, Gørlev Kommune, Hadsten Kommune, Halsnæs Kommune, Hammel Kommune, Hanstholm Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hinnerup Kommune, Holmsland Kommune, Horsens Kommune, Hundested Kommune, Hvidovre Kommune, Hvorslev Kommune, Højer Kommune, Høje-Tåstrup Kommune, Ikast-Brande Kommune, Jammerbugt Kommune, Karup Kommune, Kerteminde Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Langeskov Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lundtoft Kommune, Løgumkloster Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Munkebo Kommune, Møldrup Kommune, Nordborg Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Nørre Åby Kommune, Nørre-Rangstrup Kommune, Odsherred Kommune, Otterup Kommune, Rebild Kommune, Ringe Kommune, Ringkøbing Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Rudkøbing Kommune, Ryslinge Kommune, Rødekro Kommune, Rødovre Kommune, Skive Kommune, Skovbo Kommune, Skælskør Kommune, Skærbæk Kommune, Skævinge Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stenløse Kommune, Struer Kommune, Sundeved Kommune, Svendborg Kommune, Sydals Kommune, Sydlangeland Kommune, Sydthy Kommune, Søndersø Kommune, Thisted Kommune, Thyholm Kommune, Tinglev Kommune, Tjele Kommune, Tranekær Kommune, Trehøje Kommune, Tønder Kommune, Ullerslev Kommune, Vallensbæk Kommune, Vallø Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Videbæk Kommune, Vissenbjerg Kommune, Ærø Kommune, Ørbæk Kommune, Aalestrup Kommune, Årslev Kommune, Aaskov Kommune.
Journal- og notatark har til formål at gøre udsøgning af journal- og notatark samt ajourføring af informationer om sager i journal- eller notatark nemmere.
Målgruppen er medarbejdere i kommunernes socialforvaltning og skatteforvaltning, såvel specialister som kvikskrankemedarbejdere.
Systemet består af to integrerede dele:
Søgedel
Journaldel
Søgedel:
Oversigter over journalark og notatark
Mulighed for at tilknytte knap til at starte andre Windows®-programmer
Mulighed for at tilknytte knap til at starte CICS-transaktionskode på det centrale system.
Journaldel:
Oprettelse og tilføjelse i og sletning af journaler
Oprettelse, rettelse, tilføjelse i og sletning af notater
Udskrivning af dokumenter.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner.
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner).
Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger
i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt.
I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen.
Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser.
1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes.
Den seneste lovgivning er
1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse.
2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.
Skabt af: Ikast Brande Kommune.
ESDH_system til dokumentation af kommunens sagsbehandling vedrørende borgersager
Skabt af: Albertslund Kommune.
KMD Sag er et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sagere, føre journal og modtage advisering
Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).
F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.
Skabt af: Vordingborg Kommune.
ESDH system med det formål at håndtere sager og dokumenter elektronisk i forbindelse med kommunens sagsbehandling.
Skabt af: Horsens Kommune, Horsens gl. Kommune, Gedved Kommune.
ESDH-system med det formål at håndtere sager og dokumenter elektronisk i forbindelse med kommunens sagsbehandling.
Skabt af: Køge Kommune, Køge Kommune.
Kommunens journal- og arkivsystem. Kommunens digitaliserede byggesager
Skabt af: Lejre Kommune.
Journalisering og styring af sagsdata for nemmere genfinding og videndeling.
Skabt af: Viborg Kommune, Viborg Kommune, Bjerringbro Kommune, Karup Kommune, Fjends Kommune, Møldrup Kommune, Tjele Kommune, Aalestrup Kommune.
Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager.
Skabt af: Gørlev Kommune, Kalundborg gl. Kommune, Kalundborg Kommune.
Formålet med KMD Sag EDH er styring af kommunens sager og dokumener. Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager.
Skabt af: Svendborg Kommune, Egebjerg Kommune, Svendborg Kommune.
Systemet har skullet dokumentere kommunens sagsbehandling.
Skabt af: Fredericia Kommune.
At skabe et fælles sag- og arkivsystem for Fredericia Kommune, med henblik på effektiv sagsbehandling, videndeling og genfinding af sager.
Skabt af: Viborg Kommune.
Systemet har skullet dokumentere kommunens sagsbehandling.