Skabt af: By- og Boligministeriet, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Socialministeriet, Velfærdsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet.
BOSSINF-STB skal understøtte sagsbehandlingen i forbindelse med statens støtte primært til nybyggeri af almene boliger i Danmark. Der SKAL indberettes i systemets skemaer A, B og C, når der søges om ydelsesstøtte eller servicearealtilskud. Systemet sikrer fx, at byggeriet overholder lovmæssige bestemmelser for anskaffelsessummer (dvs. at der bygges inden for et maksimumbeløb), at realkreditbelåningen overholder gældende lov, og at der ikke kan foretages overbelåning. Systemet danner grundlag for, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank (1998), Finansstyrelsen (1999-2002, Økonomistyrelsen (2003-2010) kan udbetale ydelsesstøtte og servicearealtilskud.