Skabt af: Danmarks Statistik.

Formuestatikken laves i samarbejde med nationalbanken. Formålet med denne statistik er, at belyse husstandendes formue og gæld, inklusiv pensionsformuer for forskellige befolkningsgrupper. Den anvendes herudover i analyser af pensionssystemet, husstandendes økonomiske sårbarhed overfor økonomiske kriser samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner. Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med folke- og førtidspensionsstatistikkener, at belyse antal modtagere af social pension opdelt på modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med folke- og førtidspensionsstatistikkener, at belyse antal modtagere af social pension opdelt på modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med folke- og førtidspensionsstatistikkener, at belyse antal modtagere af social pension opdelt på modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med folke- og førtidspensionsstatistikkener, at belyse antal modtagere af social pension opdelt på modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med folke- og førtidspensionsstatistikkener, at belyse antal modtagere af social pension opdelt på modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med folke- og førtidspensionsstatistikkener, at belyse antal modtagere af social pension opdelt på modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med elevregistret er at etablere det registermæssige datagrundlag for den offentlige uddannelsesstatistik. Registret danner grundlag for årlige opgørelser af tilgang, bestand og fuldførte uddannelser. Endvidere er det formålet at etablere et omfattende og dækkende datagrundlag for registerbaseret forskning i uddannelsesmæssige forhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter arbejdsfunktion (stilling), branche, uddannelse mv. for hele arbejdsmarkedet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter arbejdsfunktion (stilling), branche, uddannelse mv. for hele arbejdsmarkedet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter arbejdsfunktion (stilling), branche, uddannelse mv. for hele arbejdsmarkedet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter arbejdsfunktion (stilling), branche, uddannelse mv. for hele arbejdsmarkedet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter arbejdsfunktion (stilling), branche, uddannelse mv. for hele arbejdsmarkedet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive kriminaliteten, herunder anmeldte forbrydelser, ofre og domme.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive kriminaliteten, herunder anmeldte forbrydelser, ofre og domme.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive kriminaliteten, herunder anmeldte forbrydelser, ofre og domme.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive kriminaliteten, herunder anmeldte forbrydelser, ofre og domme.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive kriminaliteten, herunder anmeldte forbrydelser, ofre og domme.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive kriminaliteten, herunder anmeldte forbrydelser, ofre og domme.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive kriminaliteten, herunder anmeldte forbrydelser, ofre og domme.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdssstyrkestatistik er at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (målt ved socioøkonomisk status) efter de internationale retningslinjer herfor. Statistikken muliggør en detaljeret opgørelse af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning, idet hver beskæftiget er knyttet til et arbejdssted via en jobrelation.