Skabt af: Danmarks Statistik.

Formuestatikken laves i samarbejde med nationalbanken. Formålet med denne statistik er, at belyse husstandendes formue og gæld, inklusiv pensionsformuer for forskellige befolkningsgrupper. Den anvendes herudover i analyser af pensionssystemet, husstandendes økonomiske sårbarhed overfor økonomiske kriser samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer, der i løbet af året 2006 har modtaget kontanthjælp mv. i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere indgår visse former for hjælp ydet efter lov om social service samt introduktionsydelse efter integrationsloven.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer, der i løbet af året 2007 har modtaget kontanthjælp mv. i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere indgår visse former for hjælp ydet efter lov om social service samt introduktionsydelse efter integrationsloven.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer, der i løbet af året 2005 har modtaget kontanthjælp mv. i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere indgår visse former for hjælp ydet efter lov om social service samt introduktionsydelse efter integrationsloven.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer, der i løbet af året 2010 har modtaget kontanthjælp mv. i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere indgår visse former for hjælp ydet efter lov om social service samt introduktionsydelse efter integrationsloven.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer, der i løbet af året 2011 har modtaget kontanthjælp mv. i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere indgår visse former for hjælp ydet efter lov om social service samt introduktionsydelse efter integrationsloven.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer, der i løbet af året 2012 har modtaget kontanthjælp mv. i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere indgår visse former for hjælp ydet efter lov om social service samt introduktionsydelse efter integrationsloven.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer, der i løbet af året 2008 har modtaget kontanthjælp mv. i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere indgår visse former for hjælp ydet efter lov om social service samt introduktionsydelse efter integrationsloven.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer, der i løbet af året 2009 har modtaget kontanthjælp mv. i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere indgår visse former for hjælp ydet efter lov om social service samt introduktionsydelse efter integrationsloven.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistiks kvalifikationsregister indeholder uddannelseskvalifikationer fra voksen/åben uddannelse, indvandrenes medbragte uddannelse, diverse autorisationsregistre mv., hvor Danmarks Statistik typisk ikke har registreret de uddannelsesaktiviteter der har ført frem til den given opnået kvalifikation. Kvalifikationen er dog vigtig i sig selv og indgår bl.a. som et element i vurderingen af en persons højeste fuldførte uddannelse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse dvs. formelle, eksterne uddannelsesforløb som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder og finder sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. Statistikken er baseret på oplysninger indsamlet på CPR-niveau og samlet i et kumuleret register

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive kriminaliteten, herunder anmeldte forbrydelser, ofre og domme.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med systemet er at danne grundlag for Danmarks Statistiks løbende statistik over lægebesøg mv., hvor oplysninger om aktiviteten i praksissektoren kobles med baggrundsoplysninger om sociale forhold. Statistikken har en bred anvendelse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik laver på vegne af Økonomi og Indenrigsministeriet de officielle opgørelser af folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Danmarks Statistik har et særligt valgsystem til dette formål. Der laves mange statistikker i forbindelse med valg, som offentliggøres på internettet og i diverse publikationer.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Passager- og færgeruter er at danne grundlag for nationale og EU-statistikker til belysning af gods- og passagertransport med skibe.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Fragt- og krydstogtskibes anløb på danske havne er at danne grundlag for nationale og EU-statistikker til belysning af gods- og passagertransport med skibe.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive befolkningen på et givent tidspunkt samt befolkningsudviklingen (flytninger, vandringer, fødsler, dødsfald ) for et år.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle og beskrive færdselsuheldene i et kalenderår.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Registret giver oplysning om børnepasning i daginstitutioner og dagpleje. Registret er ikke helt dækkende, da visse kommuner/institutioner ikke anvender de fælles IT-systemer til forældrebetaling.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner. Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.