Formål
?
Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)
Indhold
?
I statistikken opgøres antallet af modtagere fordelt på ydelser. De centrale variable er: Tilstandskode, antallet af timer pr. uge, AKASSE_ID, Graden af årlig forsørgelse, Kilde_kode, samt Bruttoledigheds_kode. Datakode, månedlig ydelse, kommunekode og cprnr.