Indhold
?
Observas opinionsundersøgelser:
-------------------------------
Observa har fra 1967 gennemført undersøgelser af holdninger og livsvaner, dels gennem såkaldte prøvevalg (postale valgpanelsundersøgelser) dels gennem mere omfattende interviewbaserede indstillingsundersøgelser. Prøvevalgsundersøgelserne er foretaget jævnligt i hele perioden (ca. 10 gange hvert år), medens indstillingsundersøgelserne kun blev foretaget kvartalsvist i årene 1969 til 1972. Det lange tidsrum med jævnligt indsamlede, ensartede datamaterialer giver muligheder for forskellige tidsserieanalyser, især hvad angår partipræferencer. Andre emner er sædvanligvis mere flygtigt behandlede pga. de vilkår, hvorunder undersøgelserne er foretaget (de er tilrettelagt med offentliggørelse i dagspressen for øje, det dagsaktuelle har været betonet, og emnerne er begrænset til problemkredse, der lader sig beskrive med et mindre antal spørgsmål). Prøvevalgene gennemførtes indtil udgangen af 1971 for dagbladet Aktuelt og fra 1972 for Morgenavisen Jyllands-Posten. Indstillingsundersøgelserne blev udelukkende gennemført for Jyllands-Posten.
Observa Prøvevalg 1981:
----------------------
I 1981 gennemførte Observa i alt 11 prøvevalg. Enslydende spørgsmål, omhandlende demografiske forhold samt partipræference, er i DDA samlet i undersøgelsen DDA-1016: Observa Prøvevalg 1981, mens de enkelte, fuldstændige prøvevalg, der indeholder forskellige aktuelle spørgsmål, findes som DDA-1017 til DDA-1027.
De enkelte prøvevalg omhandler følgende aktuelle emner:
DDA-1017 Observa Prøvevalg 1981, februar-undersøgelsen:
Boligtype, boligens alder, ejendomsforhold til boligen, isoleringsplaner; LOs blad vedr. forslaget om overskudsdeling, for eller imod LOs forslag om overskudsdeling; personlig tillid til forskellige personer (fx regeringens medlemmer, embedsmænd, nærmeste foresatte) samt i hvilken grad respondenten mener, at disse personer føler ansvar overfor konsekvenserne af de beslutninger, de tager i kraft af deres stilling; for eller imod en indskrænkning af Dansk Undergrunds Consortiums (D.U.C.) eneret til den danske undergrund (ved en folkeafstemning); lokaltilknytning (fødeegn, følelsesmæssig tilknytning til en bestemt egn); læsning af ugeblade; samt modtagelse af spørgeskema.
DDA-1018 Observa Prøvevalg 1981, marts-undersøgelsen:
Ja eller nej til oprettelse af atomkraftværker i Danmark ved en folkeafstemning i dag, affaldsproblemer; rygevaner; transport til arbejde; faktisk skat for skatteåret 1980; medlemskab af foreninger, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde (fx spejderkorps, velgørenhedsforeninger, forbrugergrupper, vælgerforeninger); partisamarbejde om kommende forlig; læsning af ugeblade; samt modtagelse af spørgeskema.
DDA-1019 Observa Prøvevalg 1981, april-undersøgelsen:
Vurdering af USAs, Sovjetunionens, Vesttysklands, Frankrigs og Englands statsledere; børn i folkeskolen, privatskole eller gymnasium; vurdering af folkeskolen; deltagelse i sport/fritidsaktiviteter til søs samt planer om anskaffelse af en båd; vurdering af forskellige TV-serier; samt modtagelse af spørgeskema.
DDA-1020 Observa Prøvevalg 1981, maj-undersøgelsen:
Forslaget om forbud mod eksklusivaftaler; vurdering af regeringens medlemmer; tilbringelse af sommerferie; samt modtagelse af spørgeskema.
DDA-1021 Observa Prøvevalg 1981, juni-undersøgelsen:
Avislæsning under konflikten; modtagelse af spørgeskema; vurdering af regeringens virke; vurdering af oppositionens virke; tiltaleformerne du og De; vurdering af forskellige samfundsfaktorers indflydelse på udviklingen i Danmark (fx amterne, arbejdsgiverforeningen, Fremskridtspartiet); for eller imod Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet ved en folkeafstemning i dag; den ideelle familiestørrelse; læsning af bøger; samt transport til arbejde.
DDA-1022 Observa Prøvevalg 1981, august-undersøgelsen:
Deltagelse i opstilling af kandidatliste til amts- og kommunalvalget 1981; Socialdemokratiets og LOs forslag om indførelse af økonomisk demokrati (ØD) og en central fond; serviceniveauet i forskellige servicevirksomheder (fx banker/sparekasser, sygehuse, SAS); stormagternes (USAs, Sovjetunionens og Kinas) bidrag til bevarelse af verdensfreden; hjemmebrygning af øl og vin; fritidsaktiviteter i vinterhalvåret; læsning af ugeblade; samt modtagelse af spørgeskema.
DDA-1023 Observa Prøvevalg 1981, september-undersøgelsen:
Indførelse af Dankort samt indførelse af et gebyr for udstedelse af checks; vurdering af skattefri indtægter; ja eller nej til oprettelse af atomkraftværker i Danmark ved en folkeafstemning i dag, affaldsproblemer; husstandens indkomstforhold; holdning til lovforslaget om en indskrænkning af retten til at reklamere for øl, vin, spiritus og tobak; alkoholforbrug; oprettelse af private hospitaler i Danmark; læsning af ugeblade; samt modtagelse af spørgeskema.
DDA-1024 Observa Prøvevalg 1981, oktober-undersøgelsen:
Supplerende partivalg (ved mulighed for afgivelse af to partistemmer); statsministerpræference; erhvervsarbejdets karakter (fx typisk stillesiddende, tungt og fysisk krævende arbejde, hovedsageligt udendørs, stressende); deltagelse i kommunal- og amtsrådsvalget den 17. novemver 1981; holdning til om Anker Jørgensen i den øjeblikkelige politiske situation burde udskrive folketingsvalg; samt modtagelse af spørgeskema.
DDA-1025 Observa Prøvevalg 1981, første november-undersøgelse:
Modtagelse af spørgeskema; nedsættelse af arbejdstiden og beskæftigelseseffekten af dette; erhvervs- og uddannelsesvalg - hvis respondenten var et ungt menneske nu; hårklipning: hjemmeklipning eller hos frisør; biografbesøg; videobåndoptager i husstanden; indførelse af en statsafgift på videobånd; samt læsning af ugeblade.
DDA-1026 Observa Prøvevalg 1981, anden november-undersøgelse:
Stemmeafgivelse ved kommunalvalget den 17. november 1981; forventet stemmeafgivelse ved folketingsvalget den 8. december 1981; samt modtagelse af spørgeskema.
DDA-1027 Observa Prøvevalg 1981, tredje november-undersøgelse:
Ingen specielle spørgsmål