Indhold
?
Baggrunden for projektet var, at det økonomiske fakultet ved Handelshøjskolen i København ønskede at få et større kendkab til baggrunden for og arten af det store studiefrafald af HA- og HD-studerende i løbet af det første studieår. Dette ønskede man belyst ved, at der bl.a. blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse. # Spørgeskemaundersøgelsen, som skulle bestå i at udsende tre spørgeskemaer i løbet af det første år, skulle kortlægge og analysere de generelle årsagsfaktorer bag studiefrafaldet. Man forventede, at undersøgelsen kunne bidrage til forståelsen af de processer, som ligger bag ved frafaldet, således at der kunne udarbejdes et program til forbedring af forholdene. # De tre spørgeskemaer er gennemført for både HA-studiet (nærværende undersøgelse) og HD-studiet (DDA-1547). # HA er på undersøgelsestidspunktet et treårigt dagstudium, som fører frem til en civiløkonomeksamen. Undervisningen omfatter en grundlæggende, meget kursuspræget uddannelse i erhvervsøkonomiske fag, jura, statistik og databehandling. Ca. 90% af HA''erne går videre til en cand.merc. uddannelse, som i niveau svarer til cand.polit. Den er normeret til yderligere 2 år, og her kan de studerende vælge mellem forskellige specialer. # De studerende kommer almindeligvis direkte fra adgangsgivende eksamen og er således 19-22 år ved studiestarten. Ligesom andre under højere uddannelse er de ofte ude af stand til at leve af SU-stipendier og lån. En DSR-undersøgelse fra 1978 viser, at ca. 3/4 af de studerende havde erhvervsarbejde ved siden af studiet. Man har ikke nogen information om, i hvor høj grad de HA-studerende har forsørgelsesforpligtigelser, som påvirker deres generelle studiesituation. # Der findes endvidere en forestilling om, at de HA-studerende i et vist omfang rekrutteres fra miljøer, hvor indbyrdes konkurrence spiller en stor rolle og betragtes som noget positivt. # På denne måde er Handelshøjskolen stadig en undervisningsanstalt, som er præget af at være oprettet som stedet, hvor unge handelsmænd kan få en kvalificeret uddannelse, som fører frem til ledende stillinger inden for erhvervslivet. # Handelshøjskolen i København er på undersøgelsestidspunktet Danmarks tredjestørste læreanstalt med ca. 8000 studerende på det økonomiske fakultet. Institutionen voksede meget kraftigt i 70''erne og havde derfor svært ved at få lokaler, lærere og andre ressourcer, svarende til studentertallet. Som resultat heraf er skolens aktiviteter blevet spredt på fem forskellige pladser med en lang indbyrdes transporttid. Dette og størrelsen bidrager til en generel uoverskuelighed for de studerende. Den geografiske opsplittethed uddyber derudover allerede eksisterende faglige forskelle og modsætninger mellem fakulteter og institutter på HHK og gør det vanskeligt for de studerende at se enheden i et flerårigt studieforløb. # Hovedparten af undervisningen på HA''s første år bestrides af undervisningsassistenter. Disse har som regel fuldtidsarbejde andetsteds og har traditionelt ikke særlig tætte bånd til den øvrige undervisning og skolen i det hele taget. Lærerne har ikke mange ressourcer til personlige kontakter til de studerende, selv om undervisningen foregår på relativt små hold. Undervisningen er stærkt disciplinopdelt, og der lægges betydelig vægt på indlæring af paratviden. Endvidere er undervisningen tilrettelagt med et stort skematimetal (25-30 timer ugentlig i det første år). Dertil kommer forberedelse. # Det er i bevillingsansøgningen til projektets gennemførelse fremhævet, at fakultetsstudienævnet allerede på undersøgelsestidspunktet er i gang med at forbedre undervisningens generelle pædagogiske kvalitet, ligesom der er taget initiativ til at knytte de mange undervisningsassistenter tættere til HHK. Ligeledes diskuteres eksamens- og prøveformer i et særligt udvalg. Man mangler i denne sammenhæng indsigt i de studerendes situation og problemer for at kunne tage hensigtsmæssige initiativer. # I ansøgningen forventede man, at der kunne udarbejdes og gennemføres en spørgeskemaundersøgelse fælles for både HA og HD studiestarterne. De tre faser skulle dække følgende: # I. fase: Et spørgeskema, der skulle udsendes ved studiestarten, og som skulle indeholde en række spørgsmål angående de studerendes sociale karakteristika og studieforventninger. # II. fase: Et spørgeskema, der skulle udsendes efter ca. et halvt år og indeholde en række spørgsmål om studievanskeligheder, studiefrafald samt årsager hertil. # III. fase: Et spørgeskema, der skulle udsendes ved slutningen af andet semester og indeholde en række spørgsmål om de studerendes sociale/økonomiske forhold, studieindsats, vurderinger af studiets form og indhold samt om studiefrafald og årsagerne hertil. # Det viste sig dog tidligt i forarbejdet til spørgeskemaundersøgelsen, at der var så væsentlige forskelle på HA''erne og HD''erne, at det ville være meget uhensigtsmæssigt at foretage en fællesanalyse. Af disse forskelle kan der i hovedtræk nævnes følgende: #- HD''erne er typisk i en aldersklasse i midten eller sidst i # 20''erne og har ofte en vis erhvervserfaring eller en anden # højere uddannelse. Modsat er HA''erne typisk meget unge og kommer # direkte fra en adgangsgivende eksamen og har således normalt # ingen erhvervserfaring. #- HD-studiet er planlagt som et deltidsstudium, som normalt # afvikles om aftenen ved siden af et fuldtids erhvervsarbejde. # HA-studiet er derimod planlagt som et fuldtidsstudium # (heltidsstudium), hvilket vil sige, at der i studieplanlægningen # er planlagt en studieindsats, der svarer til en normal # arbejdsuge. For HA''erne er der således ikke planlagt/forudset, # at der skal være plads til erhvervsarbejde ved siden af studiet. #Disse meget væsentlige forskelle i studieforudsætninger og studieforløbet for HA''erne og HD''erne medførte, at primærundersøgerne fandt det nødvendigt at foretage en selvstændig undersøgelse for henholdsvis HA''erne og HD''erne. # De personer, som er omfattet af HA-undersøgelsen, er afgrænset til studiestartere samt omgængere, der startede på HA 1. år september 1982. Med denne afgrænsning kom HA-undersøgelsen til at omfatte i alt 732 personer. # Forløbsundersøgelsen omfattede i alt tre spørgeskemaer, hvor skema I d. 1/9 1982 blev sendt til samtlige 732. Skema II blev d. 1/12 1982 kun udsendt til de 529 personer, som havde besvaret skema I, og det tredje skema blev d. 1/6 1983 kun udsendt til de 407 personer, som havde besvaret skema II. Skema III blev besvaret af 305 personer. # Summarisk kan indholdet i de tre skemaer beskrives som følgende: # #Skema I: Her fik primærundersøgerne hovedsageligt belyst tre forhold: #1) de studerendes sociale og økonomiske baggrund, #2) de studerendes studiemæssige baggrund, og #3) de studerendes uddannelsesmæssige og sociale forventninger til # Handelshøjskolen. # #Skema II: Her blev der hovedsageligt belyst følgende: #1) de studerendes vurdering af undervisningens former og # undervisningens indhold, #2) de studerendes oplevelse og vurdering af # eksamens-/prøvesituationen, #3) de studerendes vurdering af holdmiljøet, #4) de studerendes vurdering af Handelshøjskolemiljøet generelt, og #5) de studerendes selvoplevede årsager til studieophør. # #Skema III: I dette skema blev der hovedsageligt givet uddybninger af de forhold, som belystes i skema II. Det nye i dette skema var følgende: #1) en belysning af undervisningsformerne og undervisningsindholdet # i de enkelte fag, #2) de studerendes vurdering af eksamenssituationen i de enkelte # fag, #3) en mere detaljeret vurdering af holdmiljøet, og #4) selvoplevede årsager til det senere studiefrafald. # #For den gruppe, som har besvaret samtlige spørgeskemaer, findes der således et sæt meget detaljerede oplysninger. Der findes nogen færre oplysninger for dem, som kun besvarede I og II, mens der for de personer, der kun besvarede skema I, kun findes baggrundsoplysninger