Indhold
?
Baggrunden for projektet var, at det økonomiske fakultet ved Handelshøjskolen i København ønskede at få et større kendkab til baggrunden for og arten af det store studiefrafald af HA- og HD-studerende i løbet af det første studieår. Dette ønskede man belyst ved, at der bl.a. blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse. # Spørgeskemaundersøgelsen, som skulle bestå i at udsende tre spørgeskemaer i løbet af det første år, skulle kortlægge og analysere de generelle årsagsfaktorer bag studiefrafaldet. Man forventede, at undersøgelsen kunne bidrage til forståelsen af de processer, som ligger bag ved frafaldet, således at der kunne udarbejdes et program til forbedring af forholdene. # De tre spørgeskemaer er gennemført for både HA-studiet (DDA-1067) og HD-studiet (nærværende undersøgelse). # HD uddannelsen består på undersøgelsestidspunktet af en grundlæggende 1. del, som stort set omfatter samme fag som HA 1. år, dvs. en indføring i økonomiske fag og jura. Undervisningen er meget bundet. Den kan enten afsluttes på 2 år eller 1 år, afhængig af den studerendes baggrund. # På 2. del foregår undervisningen på de fagligt specialiserede institutter, og den studerende vælger her speciale i fx afsætningsøkonomi, organisation, finansiering, regnskabsvæsen eller udenrigshandel. De fleste specialer afsluttes med en stor opgave, som er af næsten samme omfang som cand.merc.-specialet, men som er mere praktisk orienteret. 2.-dels studiet er normeret til 2 år. I alt varer HD-studiet således 3 eller 4 år. # Typisk er de HD-studerende op i 20''erne og allerede i gang med en erhvervskarriere. De forudsætter derfor at kunne forsørge sig selv under studiet. Mange har også stiftet familie. HD''erne er derfor ofte udsat for krydspres, fra krav fra erhvervsarbejde, familie og studier. På denne baggrund er et stramt uddannelsesforløb en overordentlig stor byrde. HD hævdes ofte at være den lige vej til skilsmisse eller i hvert fald til betydelige personlige eller familiemæssige problemer. # Handelshøjskolen må stadig væk betragtes som en undervisningsanstalt, som er præget af at være oprettet som stedet, hvor unge handelsmænd kan få en kvalificeret uddannelse, som fører frem til ledende stillinger inden for erhvervslivet. Ofte er det erhvervsarbejdet, som er den direkte årsag til, at en studerende begynder HD-studiet. Mange virksomheder bruger studiet som et led i en videreuddannelse af deres medarbejdere og som en del af et karriereforløb. Dette påvirker de studerendes engagement i studieforløbet, idet de også investerer deres prestige i erhvervskarrieren i dette. Det medfører selvfølgelig en øget belastning. # HD-studiet bruges også som en videregående uddannelse for ingeniører, jurister og personer med forskellig type af datauddannelse. Disse studerende, som har tidligere studieerfaring og eksamen, oplever formentlig et mindre pres. # Handelshøjskolen i København er på undersøgelsestidspunktet Danmarks tredjestørste læreanstalt med ca. 8000 studerende på det økonomiske fakultet. Institutionen voksede meget kraftigt i 70''erne og opnåede ikke at få lokaler, lærere og andre ressourcer, der svarer til deres aktuelle størrelse. Som resultat heraf er skolens aktiviteter blevet spredt på fem forskellige pladser med en lang indbyrdes transporttid. Dette og størrelsen bidrager til en generel uoverskuelighed for de studerende. Den geografiske opsplittethed uddyber derudover allerede eksisterende faglige forskelle og modsætninger mellem fakulteter og institutter på HHK og gør det vanskeligt for de studerende at se enheden i et flerårigt studieforløb. # Hovedparten af undervisningen på HD''s første år bestrides af undervisningsassistenter. Disse har som regel fuldtidsarbejde andetsteds og har traditionelt ikke særlig tætte bånd til den øvrige undervisning og skolen i det hele taget. Lærerne har ikke mange ressourcer til personlige kontakter til de studerende, selv om undervisningen foregår på relativt små hold. Undervisningen er stærkt disciplinopdelt, og der lægges hovedvægt på indlæring af paratviden. Den er organiseret som stramme kursusforløb med fast obligatorisk pensum. HD-studiet er, i forhold til de studerendes øvrige arbejdsbyrde, fastlagt med et relativt stort skematimetal, 8-10 timer pr. uge. Dertil kommer forberedelse. # Det er i bevillingsansøgningen til projektets gennemførelse fremhævet, at fakultetsstudienævnet allerede på undersøgelsestidspunktet er i gang med at forbedre undervisningens generelle pædagogiske kvalitet, ligesom der er taget initiativ til at knytte de mange undervisningsassistenter tættere til HHK. Ligeledes diskuteres eksamens- og prøveformer i et særligt udvalg. Man mangler i denne sammenhæng indsigt i de studerendes situation og problemer for at kunne tage hensigtsmæssige initiativer. # I ansøgningen forventede man, at der kunne udarbejdes og gennemføres en spørgeskemaundersøgelse fælles for både HA og HD studiestarterne. De tre faser skulle dække følgende: # I. fase: Et spørgeskema, der skulle udsendes ved studiestarten, og som skulle indeholde en række spørgsmål angående de studerendes sociale karakteristika og studieforventninger. # II. fase: Et spørgeskema, der skulle udsendes efter ca. et halvt år og indeholde en række spørgsmål om studievanskeligheder, studiefrafald samt årsager hertil. # III. fase: Et spørgeskema, der skulle udsendes ved slutningen af andet semester og indeholde en række spørgsmål om de studerendes sociale/økonomiske forhold, studieindsats, vurderinger af studiets form og indhold samt om studiefrafald og årsagerne hertil. # Det viste sig dog tidligt i forarbejdet til spørgeskemaundersøgelsen, at der var så væsentlige forskelle på HA''erne og HD''erne, at det ville være meget uhensigtsmæssigt at foretage en fællesanalyse. Af disse forskelle kan der i hovedtræk nævnes følgende: #- HD''erne er typisk i en aldersklasse i midten eller sidst i # 20''erne og har ofte en vis erhvervserfaring eller en anden # højere uddannelse. Modsat er HA''erne typisk meget unge og kommer # direkte fra en adgangsgivende eksamen og har således normalt # ingen erhvervserfaring. #- HD-studiet er planlagt som et deltidsstudium, som normalt # afvikles om aftenen ved siden af et fuldtids erhvervsarbejde. # HA-studiet er derimod planlagt som et fuldtidsstudium # (heltidsstudium), hvilket vil sige, at der i studieplanlægningen # er planlagt en studieindsats, der svarer til en normal # arbejdsuge. For HA''erne er der således ikke planlagt/forudset, # at der skal være plads til erhvervsarbejde ved siden af studiet. #Disse meget væsentlige forskelle i studieforudsætninger og studieforløbet for HA''erne og HD''erne medførte, at primærundersøgerne fandt det nødvendigt at foretage en selvstændig undersøgelse for henholdsvis HA''erne og HD''erne. # I forarbejdet til HD-undersøgelsen blev det diskuteret, hvorledes HD-studiestarterne skulle defineres. Man fandt det her især uhensigtsmæssigt at medregne de HD 1.-dels hold, som foregår i provinsen, men som til gengæld er registreret som HD 1.-dels hold ved Handelshøjskolen i København. Afgrænsningen af HD-studiestarterne blev således defineret som alle personer, der var tilskrevet enten et A- eller et C-hold ved Handelshøjskolen, hvilket svarer til alle studiestarterne på henholdsvis det 1-årige og det 2-årige første-dels hold. # Til HD''erne blev der således omkring 1. september 1982 udsendt 1589 eksemplarer af det første spørgeskema. # Det andet spørgeskema blev kun udsendt (i begyndelsen af januar 1983) til de personer, som havde besvaret det første skema, hvilket svarede til 1089 personer. # Det tredje skema blev ligeledes kun udsendt (i midten af maj måned 1983) til de personer, der havde besvaret skema 2, hvilket svarede til 776 personer. Det tredje skema blev besvaret af 574 personer. # Det var, som tidligere nævnt, oprindeligt hensigten at udsende et fællesskema til både HA- og HD-studiestarterne, hvilket dog blev opgivet. De spørgsmål, der især blev vægtet over for HD''erne, var følgende: # 1. skema: Erhvervsomfang, placering på arbejdsmarkedet samt erhvervsstatus og familieforhold. # 2. skema: Omfanget af fremmøde til undervisningen samt årsager til manglende fremmøde. Endvidere blev der specifikt berørt samarbejde med andre studerende, ændringer i civilstand samt ændringer i erhvervsarbejdets omfang. # 3. skema: Studiets umiddelbare anvendelighed, sammenhæng mellem studiet og erhvervsarbejde samt de studerendes valg af speciale på studiets 2. del