Indhold
?
Formålet med undersøgelsen er at belyse, i hvilken udstrækning 18-25 årige unge med indvandrerbaggrund i Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien er integreret i det danske samfund. Dette belyses bl.a. i forhold til levevilkår som uddannelse, arbejde, bolig, familiedannelse, fritid og sociale kontakter. Blandt de unge indvandrere belyses også forskelle mellem nationaliteterne og de to køn. Herudover vil man i undersøgelsens kvalitative del søge at belyse de strategier, børn og unge i indvandrerfamilier i Danmark benytter for at etablere en identitet, og hvordan de tackler de modsætninger, der eksisterer mellem deres eget og det danske familie- og samfundsmønster. Undersøgelsens kvalitative del gennemføres ved besøgsinterview med 350 unge i alderen 20-24 år fra hver af de tre nævnte indvandrernationaliteter. De unge såkaldte andengenerationsindvandrere skal have boet i Danmark i mindst 10 år. I undersøgelsens kvalitative del gennemføres dyberegående interview med et mindre antal (ca. 20) af disse unge.
Spørgeskemaerne, der anvendes i undersøgelsens kvantitative del, indeholder spørgsmål vedr. følgende forhold:
1. Interviewpersonens (respondentens) køn, alder og
statsborgerskab.
2. Køn, alder og statsborgerskab på alle i respondentens husstand
Ægtefælle/samlevers stilling.
3. Hjemland:
Nation, bymæssighed og hjemsprog. Skolegang, ferier og andre
længere ophold i hjemland. Familie i hjemland. Ønsker om
tilbagevenden. Følelse af tilknytning til hjemland. Årsag til
bibeholdelse af hjemlands statsborgerskab eller til skift til
dansk statsborgerskab.
4. Den første tid i Danmark:
Ankomsttidspunkt. Oplevelse af den første tid som belastende
eller spændende.
5. Boligforhold:
Antal værelser, ejerform og boligform (sammen med andre eller
selvstændig bolig, værelse på kollegium m.v.). Tilfredshed med
bolig. Ønsker m.h.t. bolig, boligform og indvandrertæthed i
boligkvarteret.
6. Skolegang i Danmark:
Børnehave og børnehaveklasse. Modtageklasse. Forsømmelser.
Klassekammeraternes nationalitet og alder. Ubehagelige
oplevelser i skoletiden, som fx sprogvanskeligheder og
drilleri. Skoleuddannelse.
7. Erhvervsuddannelse:
Art. Årsag til eventuel ophør med erhvervsuddannelse. Planer
om (videre) uddannelse.
8. Erhverv:
Stilling i hovedbeskæftigelse og virksomhedens art. Omfanget
af timer om ugen. Arbejdstidens placering i døgnet og ugen.
Bibeskæftigelse og dens omfang. Antal arbejdsløshedsperioder
de sidste fem år og deres samlede længde. Ønsker om mere
lønnet arbejde.
9. Ægteskab/forlovelse:
Forlovelse, ægteskab/faktisk samliv. Ægtefælles/forlovedes
nationalitet og bopæl før ægteskabets indgåelse. På hvilken
måde valget af ægtefælle/forlovede foregik (arrangeret af
forældre eller valgt af respondenten på egen hånd).
Respondentens og ægtefælles deling af det daglige arbejde i
hjemmet. Ægteskabelig ''lykke'' og eventuelle vanskeligheder i
ægteskabet.
10. Børn:
Antal, alder og køn. Yngste barns pasning. Planer for børns
liv og fremtid (skal de have modersmålsundervisning, gå i
koranskole, have en uddannelse og selv bestemme, hvem de vil
giftes med).
11. Forældre:
Respondentens angivelse af deres skoleuddannelse, uddannelse
efter skolen samt om de var rige eller fattige i deres
hjemland. Deres kundskaber i andre sprog end modersmålet ved
ankomsten til Danmark. Respondentens vurdering af deres
holdning til hans/hendes skolegang, uddannelse og bopæl.
Eventuelle konflikter med forældrene.
12. Opvækst:
Hvilke aktiviteter respondenten måtte være med til i skole og
fritid (gymnastik, lejrskole, fest, biograf, diskotek m.v.).
Om respondenten måtte lege med danske børn og have dem med
hjem. Om respondenten måtte have dansk tøj på i skolen m.v.
13. Religion:
Art og hvilke religiøse aktiviteter respondenten udfører.
Koranskole. Respondentens vurdering af religionens betydning
for ham/hende.
14. Modersmålsundervisning:
Deltagelse i denne undervisning og respondentens vurdering af
modersmålsundervisningens betydning.
15. Sprog:
Respondentens vurdering af sine færdigheder i sit hjemlands
officielle sprog og i det danske sprog. Hvordan respondenten
først og fremmest har lært dansk og situationer, hvor det
danske sprog eventuelt volder problemer. Hvilket sprog
respondenten taler med forældre, søskende, eventuel ægtefælle
og børn.
16. To kulturer/identitet:
I hvilket land respondenten føler sig mest hjemme.
Respondentens følelse af mest at tilhøre dansk kultur eller si
hjemlands. Om det har været og er svært at leve med to
kulturer. Om respondenten tror, at danskere opfatter ham/hende
som fremmed, og om respondenten selv føler sig anderledes
(udseende, navn, levevis). Respondentens vurdering af positive
og negative sider ved den danske kultur.
17. Fritid:
Avislæsning, TV, sport og motion, gæster i hjemmet, besøg hos
andre, medlemskab af klub for indvandrere. Hvad respondenten
bruger det meste af sin fritid til.
18. Familie uden for husstand:
Arten af kontakt og hyppighed.
19. Naboer:
Arten af kontakt med danske naboer og eventuelle ønsker om
mere kontakt med og flere danske naboer. Arten af kontakt med
indvandrer-naboer og eventuelle ønsker om mere kontakt med og
flere indvandrer-naboer.
20. Venner:
Kontakt med danske venner og eventuelle ønsker om flere danske
venner. Kontakt med indvandrer-venner og eventuelle ønsker om
flere indvandrer-venner.
21. Diskrimination:
Om respondenten selv i de sidste tre år har oplevet
diskriminerende episoder, som fx er blevet afskediget pga.
nationalitet, er blevet behandlet dårligere i en butik end
danskere, har været udsat for tilråb, skubberi eller overfald
på gaden. Om respondenten mener, at danskerne er blevet mere
eller mindre ubehagelige over for respondenten de sidste tre
år.
22. Indkomstforhold:
Indkomstkilder. Respondentens egen brutto- og nettoindkomst i
1987. Hvor mange, der har bidraget til familiens indkomst i
1987, og familiens samlede brutto- og nettoindkomst i 1987.
23. Interviewers vurdering:
Af respondentens danskkundskaber, om fremmedartet udseende
(hår, øjne, hudfarve), og om fremmedartet påklædning (tøj,
sko, smykker). Andres tilstedeværelse og indblanding i
interviewet.
Undersøgelsen er gentaget i 1999, se DDA-4956: Unge andengenerationsindvandrere, 1999