Søgning » DIKE's undersøgelse af sundhed og sygelighed i Danmark, 1986-87. Det Danske Sundhedsregister I
Aflevering 36141
Forskningsdata

DIKE's undersøgelse af sundhed og sygelighed i Danmark, 1986-87. Det Danske Sundhedsregister I (1986-1987)

Alias: DIKE's Survey of the Health Profile in Denmark, 1986-87


Skabt af ?
Formål ?

Der findes ingen beskrivelse.

Indhold ?

Undersøgelsen skal forsøge at kortlægge danskernes helbred og sundhedsvaner. Man ved meget om, hvad vi dør af her i landet. Man ved også meget om, hvad det er for sygdomme, der gør, at folk bliver indlagt på sygehuse. Men langt de fleste symptomer, gener og helbredsproblemer klarer folk selv, og man savner præcis viden om disse ting. Tilsvarende ved man meget lidt om, hvad den gennemsnitlige dansker gør i det daglige for at bevare sundheden. I undersøgelsen interesserer man sig også for, om folk har været hos naturhelbredere, og for begrundelserne for at bruge alternative behandlere. Danmark har tilsluttet sig verdenssundhedsorganisationen WHO''s sundhedspolitik ''Sundhed for alle år 2000''. Som en del af dette sundhedspolitiske program skal man i Danmark hvert 3. år give WHO en status over, hvor langt vi er nået med vores egen udvikling. Derfor kræves sådanne repræsentative undersøgelser gennemført - ellers kan man ikke finde ud af, om det går fremad eller tilbage med sundheden. Det er tanken, at danskernes helbred fremover skal kortlægges på denne måde hvert 3. eller 4. år. Undersøgelsen er baseret på udtræk fra DIKE''s sundhedsdatabase med personlige interviews med en repræsentativ stikprøve af danskere over 15 år. Undersøgelsespopulationen er sammensat af den landsdækkende stikprøve suppleret med repræsentative stikprøver fra henholdsvis Frederiksborg Amt og Fyns Amt. Dataindsamlingen er foretaget ved personlige interviews i perioden 1986-1987 af Socialforskningsinstituttets professionelle interviewere. Der blev gennemført interviews i tre runder i henholdsvis september 1986, februar 1987 og maj/juni 1987. I alt indgik 5.950 personer i stikprøven, (deltagerprocent 80; bortfaldet var karakteriseret ved, at ældre, beboere i hovedstadsregionen og enlige var underrepræsenteret i undersøgelsen). I første interviewrunde blev datamaterialet indsamlet vha. to spørgeskemaer: Skema 1 til samtlige respondenter og skema 2 til respondenter i Frederiksborg Amt. I anden og tredje interviewrunde anvendtes tre spørgeskemaer: Skema 1 til samtlige respondenter, skema 2 til respondenter i Frederiksborg Amt og skema 3 til respondenter i Fyns Amt. Hovedparten af spørgsmålene (men ikke alle) indgår i alle tre interviewrunder (to runder med specielle spørgsmål til respondenterne i Fyns Amt). I spørgeskemaerne indgik (ud over spørgsmål om en række generelle baggrundsoplysninger) spørgsmål til belysning af bl.a. følgende hovedtemaer: - Helbred og personligt velbefindende (herunder tilfredshed med tilværelsen, stress i dagligdagen). - Langvarige eller kroniske sygdomme (allergiske sygdomme). - Symptomer eller gener. - Aktivitetsindskrænkninger på grund af sygdom; - Sygdomsadfærd, brug af sundhedsvæsen og behandlere (tilfredshed med læge; alternativ behandling). - Fysiske funktionsindskrænkninger (brug af hjælpemidler, fx briller, høreapparat eller stok). - Tænder og tandpleje. - Ydre helbredsrisici og ressourcer (boligforhold, kontakt med/hjælp fra andre mennesker, arbejdsforhold, arbejdsulykker og ulykker uden for arbejdspladsen). - Sundhedsadfærd og sundhedsvaner (forholdsregler for at bevare/forbedre helbred og sundhed, fritidsaktiviteter, sovevaner, brug af øl, vin og spiritus, rygevaner, kostvaner). - Udgifter i forbindelse med sygdom (medlemskab af fortsættelsessygekassen ''Danmark''). - Prioritering af problemer og udfordringer, som sundhedssektoren står overfor (ventelister, sygdomsforebyggende indsats, nye behandlingstilbud, nedlæggelse af sygehuse)

Tabeller ?
Dokumentation ?
  • Fresk2-1
  • Fresk2-3
  • Fynsk3-3
  • inssk1-1
  • inssk1-3
  • instsupp
  • intros
  • intwinst
  • kort1-18
  • skema1-1
  • skema1-3
  • skema1en
  • skm1post
  • Kodebog
Emneord ?

Der er ingen emneord.

Dækker perioden ?

Fra 01-09-1986 til 30-06-1987.

ID-oplysninger i data ?
  • Ingen