Indhold
?
Formål
Formålet med forskningsprojektet ''Unges valg af videregående uddannelse'' er at søge svar på en række spørgsmål om, hvorfor unge vælger videregående uddannelse, som de gør:
- Hvordan øver forudsætninger (som fx køn, bopæl og social status)
indflydelse på valget?
- Hvilke grunde anfører de unge selv til at vælge, som de gør?
- Hvorfor fortryder mange deres første studievalg og starter på en
anden uddannelse i stedet?
- Hvordan indvirker adgangsreguleringen på valget og på
overvejelserne forud for valget?
- Hvilke informationer om uddannelserne bruger de unge?
- Hvor påvirkelige er de unges valg af oplysninger om fx
beskæftigelsesudsigter?
Det er projektets intention at forene et beslutningsteoretisk udgangspunkt, der interesserer sig for den enkelte persons overvejelser og valg, med et såkaldt allokeringsteoretisk udgangspunkt, som interesserer sig for de samfundsmæssige processer, der fordeler ungdommen på samfundets uddannelser og erhverv.
Projektet påbegyndtes i efteråret 1988 og afsluttes i 1992, idet det er tilrettelagt som en forløbsundersøgelse, hvor man har fulgt et udvalg af unge gennem næsten tre år.
Projektet er støttet af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Projektet er hjemmehørende på Danmarks Pædagogiske Institut og er udført af en projektgruppe, der også rummer forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Højskole.
Uddannelsespolitisk interesse
Tilgangen og adgangsreguleringen til de videregående uddannelser har siden midten af 1960''erne været et af landets mest omdiskuterede uddannelsespolitiske problemer. Indføringen af den generelle adgangsregulering i 1977 har ikke gjort diskussionen mindre. Der var i slutningen af 1980''erne en generel uddannelsespolitisk tilslutning til, at der var behov for udvikling af nye metoder til regulering og påvirkning af de unges uddannelsesvalg. Særligt problemet om det store antal afviste unge har spillet en rolle i diskussionen.
Der er fremkommet en omfattende kritik af adgangsbegrænsning på basis af eksamenskvotienter. Kritikken er dog ikke dokumenteret ved større undersøgelser. Projektgruppen håber, at deres projekt kan belyse en række af kritikpunkterne nærmere.
Også frafaldet har i de senere år været diskuteret som et af de højere uddannelsers største problemer. Frafaldet skal for en stor dels vedkommende ses som et led i den langvarige proces, som uddannelsesvalget er. Mange gange er der snarere tale om fravalg end om frafald. Studieophøret skal derfor ses som et led i de unges overvejelser, som en afprøvning af både dem selv og uddannelserne.
Vejledningsmæssig interesse
Gennem de ca. 15 år, den generelle adgangsbegrænsning har været praktiseret, har det været en uddannelsespolitisk intention at styre de unges interesser over mod uddannelser med gode beskæftigelsesudsigter. Midlet hertil har først og fremmest været oplysning og vejledning, og indsatsen er med årene blevet yderligere intensiveret. Det danske vejledningssystem er - set i international målestok - af ganske betydeligt omfang.
Set over de forløbne ca. 15 år er påvirkningen af de unges uddannelsesmæssige præferencer kun i et vist omfang lykkedes. Flere træk peger således på, at oplysningsindsatsen kun har haft en begrænset indflydelse på de unges præferencer.
Man håber gennem undersøgelsen at kunne kortlægge de unges brug af information og vejledning - herunder hvilken rolle oplysningerne spiller for de unges egne overvejelser.
Delprojekter
Undersøgelsen er opdelt i tre delprojekter. Langt det største projekt er forløbsundersøgelsen af et udsnit af de unge, som i skoleåret 1988-89 gik i 3. G. og 2. års HF. De to mindre projekter er en registerundersøgelse af mønstre i de unges ansøgninger og en undersøgelse af den historiske udvikling i ansøgningstallene.
Forløbsundersøgelsen omfatter et udsnit på ca. 1400 unge, ca. 60 klasser, der i foråret 1989 stod over for at skulle færdiggøre deres gymnasie- eller HF-uddannelse.
Undersøgelsespopulationen blev fulgt frem til foråret 1991. Man vil søge at kortlægge de unges baggrund, deres overvejelser over uddannelsesvalget, deres første valg, vurderingen af om valget var rigtigt og deres eventuelle omvalg.
Forløbsundersøgelsen blev gennemført med tilladelse fra Direktoratet for gymnasieskolerne og HF og med praktisk bistand fra skolerne, studievejlederne og deres faglige forening.
Forløbsundersøgelsen er gennemført efter følgende tidsplan:
Efteråret 1988: Indledende interviews, spørgeskemaudvikling.
April 1989: Udfyldning af spørgeskema I i 1-2
studievejledningstimer i ca. 60 klasser.
Juni 1989: Personlige interviews med ca. 25 elever.
November 1989: Spørgeskema II pr. post til privatadresse.
Efterfulgt af personlige interviews.
Marts 1990: Spørgeskema IIA pr. post til privatadresse.
Efterfulgt af personlige interviews.
April 1991: Spørgeskema III pr. post til privatadresse.
Efterfulgt af personlige interviews.
Registerundersøgelsen gennemføres som en undersøgelse af, hvilke sammenhænge der afsløres i de unges uddannelsespræferencer, når man sammenligner deres uddannelsesvalg af første prioritet med lavere prioriterede valg. Er der en faglig logik i valgene, afspejler de ønsker om en bestemt type job, eller er der helt andre typer af sammenhænge i valgene?
Registerundersøgelsen er gennemført ved et udtræk fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) i januar 1992.
Den historiske undersøgelse udføres som en samling og systematisering af allerede tilgængelige oplysninger om udviklingen i ansøgertallene til forskellige videregående uddannelser, gennemførelsesprocenter m.m. Undersøgelsen vil dreje sig om eventuelle sammenhænge mellem de unges præferencer og generelle samfundsmæssige og kulturelle strømninger