Indhold
?
Det er en væsentlig sundhedspolitisk målsætning i mange lande - og et væsentligt element i WHO''s ''Sundhed for alle i år 2000'' program - at påvirke befolkningens adfærd i sundhedsfremmende retning.
Sundhedsadfærd grundlægges i barndoms- og ungdomsårene, og da den kan være vanskelig at ændre senere i livet, er det af stor betydning at skabe god sundhedsadfærd blandt børn og unge. Bedre viden om, hvorledes sundhedsadfærd udvikles i de unge år, kan få afgørende betydning for det fremtidige arbejde med sundhedsoplysning og andre sundhedsfremmende foranstaltninger. WHO tog derfor i 1982 initiativ til (og har siden koordineret) et internationalt forskningsprogram om 11-15 årige skolebørns sundhedsadfærd, ''Health Behaviour in School Children''.
Formålet med dette forskningsprogram er 1) at skabe øget indsigt i 11-15 åriges sundhedsadfærd, 2) at få viden om, hvordan sundhedsadfærd forandrer sig over tid, og 3) at få viden om de faktorer (fx børnenes erfaringer, livsstil og materielle og kulturelle livsvilkår), der former den.
Sundhedsadfærd defineres almindeligvis som den adfærd, individet udviser for at fremme sundhed og forebygge sygdom. Definitionen omfatter tillige afholdenhed fra helbredsskadelige adfærdsformer. I konsekvens heraf er det hensigten at undersøge forekomsten af både sundhedsfremmende (fx motion, sund kost) og sundhedsskadelig adfærd (fx rygning og usund kost) og at lokalisere grupper med disse adfærdsformer.
Ved at gennemføre undersøgelsen i mange lande øger man bl.a. forståelsen for nationale og kulturelle faktorers betydning. Forskningen baseres på landsdækkende, repræsentative tværsnitsundersøgelser af 11-15 årige skoleelevers sundhedsadfærd med ca. tre års mellemrum. Dataindsamlingen foregår i skolen under nøje specificerede, standardiserede betingelser. Den er indtil videre gennemført to gange, første gang i ti lande i 1983-85 (hvor den danske del udgør nærværende materiale) og anden gang i tolv lande i 1986-88 (hvor den danske del i DDA er registreret som DDA-1654: Motionsvaner og sundhedsvaner blandt skoleelever, 1988).
Til nærværende danske undersøgelse (som er blevet til gennem et samarbejde mellem Karsten Kaas Ibsen, Kræftens Bekæmpelse, Komiteen for Sundhedsoplysning og Københavns Universitets Institut for Social Medicin) har alle tilstedeværende elever (682 i alt) i de udvalgte skoleklasser udfyldt og returneret et spørgeskema omfattende 40 spørgsmål om elevernes sociale forhold, helbred, sundhedsadfærd, fritidsvaner, økonomi, kontakt med forældre og kammerater, holdning til skolegang, fremtidsperspektiv samt selvopfattelse