Indhold
?
Sonar opinionsundersøgelser:
----------------------------
Fra august 1989 har Sonar regelmæssigt gennemført undersøgelser af den voksne danske befolknings holdninger til en række emner af dels aktuel, dels samfundsbeskrivende karakter. Disse undersøgelser er gennemført ca. 10 gange årligt, og hver undersøgelse omfatter ca. seks forskellige emner samt spørgsmålet om, hvordan man ville stemme, hvis der på besvarelsesdatoen havde været valg til Folketinget.
Undersøgelserne er alle udført i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten. Valg af emner til den enkelte undersøgelse aftales på et møde mellem Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion og Sonar, idet analyseinstituttet bærer ansvaret for spørgsmålenes formulering.
Følgende basisoplysninger indgår i datamaterialerne:
Husstanden:
- Antal personer i alt
- Husstandsmedlemmernes køn og alder
- Boligtype
- Bil i husstanden
- Geokode-2
Respondenten:
- Fødselsår
- Køn
- Beskæftigelse
- Erhvervskategori
- Medlem af faglig organisation
- Hvis ja: Organisation
- Handlemåde ved sidste valg til Folketinget
- Kørsel i egen bil
Sonar opinionsundersøgelser, 1991:
----------------------------------
I 1991 gennemførte Sonar i alt 10 opinionsundersøgelser. Alle spørgsmål herfra er samlet i undersøgelsen DDA-1690: Sonar opinionsundersøgelser, 1991. Derudover findes de enkelte opinionsundersøgelser som DDA-1691 til DDA-1700. Nærværende opinionsundersøgelse indeholder spørgsmål om: Partipræference; tiltaleformer; ledende politikeres troværdighed; vurdering af den politiske debat; rammerne for den kommunale økonomi i 1992 (højere tilskud fra statskassen til kommunerne, tilladelse til at forhøje de kommunale skatter, besparelser/nedskæringer i den kommunale service); medlemskab af foreninger og klubber; frivilligt arbejde i foreninger/klubber; om Tamilsagen er rejst af principielle grunde eller til brug i et politisk/taktisk spil; om regeringen bør udskrive valg eller blot træde tilbage, hvis afhøringerne i Tamilsagen medfører, at et flertal i Folketinget tvinger regeringen til at træde tilbage; interesse for fodbold; vurdering af, om Superligaen er en fordel eller ulempe for udviklingen i dansk fodbold; samt holdning til, om dansk fodbold fortsat bør være samlet i en organisation for både professionelle og amatører, eller om de 40 divisionsklubber (Divisionsforeningen) bør udgøre en selvstændig organisation