Indhold
?
#Observas opinionsundersøgelser: #------------------------------- # #Observa (fra 1990 GfK Danmark) har fra 1967 gennemført undersøgelser af holdninger og livsvaner, dels gennem såkaldte prøvevalg (postale valgpanelsundersøgelser) dels gennem mere omfattende interviewbaserede indstillingsundersøgelser. Prøvevalgsundersøgelserne er foretaget jævnligt i hele perioden (ca. 10 gange hvert år), medens indstillingsundersøgelserne kun blev foretaget kvartalsvist i årene 1969 til 1972. Det lange tidsrum med jævnligt indsamlede, ensartede datamaterialer giver muligheder for forskellige tidsserieanalyser, især hvad angår partipræferencer. Andre emner er sædvanligvis mere flygtigt behandlede pga. de vilkår, hvorunder undersøgelserne er foretaget (de er tilrettelagt med offentliggørelse i dagspressen for øje, det dagsaktuelle har været betonet, og emnerne er begrænset til problemkredse, der lader sig beskrive med et mindre antal spørgsmål). Prøvevalgene gennemførtes indtil udgangen af 1971 for dagbladet Aktuelt og fra 1972 for Morgenavisen Jyllands-Posten. Indstillingsundersøgelserne blev udelukkende gennemført for Jyllands-Posten. # # #Observa Prøvevalg 1991: #---------------------- # #I 1991 gennemførte GfK Danmark i alt 10 prøvevalg. Alle spørgsmål herfra er samlet i undersøgelsen DDA-1980: Observa Prøvevalg 1991. Derudover findes de enkelte prøvevalg som DDA-1981 til DDA-1990. # #Nærværende undersøgelse (DDA-1984: Observa Prøvevalg 1991, anden marts-undersøgelse) indeholder oplysninger om: # #Partipræference; holdning til en række udsagn om pensionisters forhold; holdning til en Øresundsbro; holdning til Danmarks medlemskab af NATO; holdning til et forbud mod, at muslimske kvinder tildækker hår og ansigt med et tørklæde; holdning til opførelse af en stormoske i København; holdning til en række foreslåede samfundsændringer; holdning til Det Kongelige Teaters bevillinger; holdning til forslaget om at indføre et såkaldt ''hundekørekort'' til ejere af større brugshunde; fordelingen af huslige gøremål; om respondenten foretrækker den nye 20-kronemønt eller den gamle 20-kroneseddel; trykknaptelefon i husstanden; samt holdning til forslaget om, at Andelsselskaber beskattes efter samme regler som aktieselskaber