Indhold
?
#Observas opinionsundersøgelser: #------------------------------- # #Observa (fra 1990 GfK Danmark) har fra 1967 gennemført undersøgelser af holdninger og livsvaner, dels gennem såkaldte prøvevalg (postale valgpanelsundersøgelser) dels gennem mere omfattende interviewbaserede indstillingsundersøgelser. Prøvevalgsundersøgelserne er foretaget jævnligt i hele perioden (ca. 10 gange hvert år), medens indstillingsundersøgelserne kun blev foretaget kvartalsvist i årene 1969 til 1972. Det lange tidsrum med jævnligt indsamlede, ensartede datamaterialer giver muligheder for forskellige tidsserieanalyser, især hvad angår partipræferencer. Andre emner er sædvanligvis mere flygtigt behandlede pga. de vilkår, hvorunder undersøgelserne er foretaget (de er tilrettelagt med offentliggørelse i dagspressen for øje, det dagsaktuelle har været betonet, og emnerne er begrænset til problemkredse, der lader sig beskrive med et mindre antal spørgsmål). Prøvevalgene gennemførtes indtil udgangen af 1971 for dagbladet Aktuelt og fra 1972 for Morgenavisen Jyllands-Posten. Indstillingsundersøgelserne blev udelukkende gennemført for Jyllands-Posten. # # #Observa Prøvevalg 1991: #---------------------- # #I 1991 gennemførte GfK Danmark i alt 10 prøvevalg. Alle spørgsmål herfra er samlet i undersøgelsen DDA-1980: Observa Prøvevalg 1991. Derudover findes de enkelte prøvevalg som DDA-1981 til DDA-1990. # #Nærværende undersøgelse (DDA-1988: Observa Prøvevalg 1991, første oktober-undersøgelse) indeholder oplysninger om: # #Partipræference; vurdering af en række politikeres ansvar for at Folketinget de seneste tre år ikke har indgået en langsigtet økonomisk aftale; om EF (evt. Vestunionen) bør intervenere militært i Jugoslavien, forudsat at FN giver sin bemyndigelse hertil, og om Danmark i så fald bør bidrage med tropper; vurdering af, hvordan det havde set ud på en række områder, hvis Socialdemokratiet havde haft regeringsmagten de sidste 9 år; hvad der bør ske med de palæstinensere, der opholder sig i danske kirker; holdning til en række foreslåede ændringer på arbejdsmarkedet; holdning til en række forslag til bekæmpelse af arbejdsløsheden; holdning til gratis hjemmehjælp til pensionister uanset indtægt og førlighed; holdning til udlændingelovens bestemmelser om familiesammenføring; samt ''konventionsflygtninge'' versus ''spontanflygtninge''