Indhold
?
Transport er en vigtig forudsætning for samfundets produktion og bidrager til den økonomiske vækst ved at muliggøre en stadig større arbejdsdeling. Varetransporten er alligevel relativt svagt belyst i den historiske litteratur. Med denne undersøgelse er det hensigten på et afgrænset område at råde bod herpå. Det vil ske ved en kvantitativ analyse af varetransporten på Fyn i perioden 1865-1920 via havn og jernbane. Herved ønskes at skaffe klarhed over specielt to aspekter 1) Hvordan forholdet var mellem disse trafikmidlers relative betydning, dels for totalomsætningen, dels for udvalgte enkeltvarer. 2) På hvilken måde influerede vareomsætningen på det fynske bysystem eller sagt på en anden måde, hvem var vinderne og taberne i byernes indbyrdes kamp om at tiltrække et så stort opland som muligt?
Perioden 1865-1920 er valgt, da en analyse af havne- og jernbaneomsætningen med en begrænset usikkerhed vil være lig med Fyns engroshandel med omverdenen. Samtidens øvrige samfærdselsmidler kunne ikke magte engrosopgaver. Hestevognens kapacitet og trækkraft var begrænset, og automobilen havde selv i slutningen af perioden endnu ikke større transportmæssig betydning over længere afstande. Byernes opland må forventes at blive kraftigt påvirket af udviklingen for trafikmidlerne. Den relative stabilitet, den nyere forskning har påvist for slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af det 19. århundrede, må forventes delvist at blive sprængt og i hvert fald at skifte karakter med trafikforbedringerne.
For at kunne håndtere spørgsmålet om oplandskampen vil der blive givet en kort redegørelse for byer og byteorier. Derved etableres en begrebsramme for inddelingen af de fynske ekspeditionssteder i tre hovedgrupper 1) Odense 2) Søkøbstæder 3) Landstationer. En vigtig pointe er ligeledes at vise, hvad en kortlægning af varetransporten kan bruges til set i forhold til, hvad der er skrevet om byudvikling ud fra befolkningsmæssige og erhvervsgeografiske forhold.
Konkret vil kortlægningen af omsætningen via havn og jernbane blive udnyttet til at besvare spørgsmålet om, hvordan Odenses rolle som landsdelscenter for Fyn udviklede sig i perioden set i relation til omsætningen for øens øvrige købstæder samt landstationerne. I samtiden var der et stærkt ønske fra alle de fynske købstæder om at opnå et så stort afsætningsopland som muligt, hvor aksen helst skulle hedde havneind- og udførsel kombineret med jernbanedistribuering. Hvordan de faktiske forhold udviklede sig, belyses i denne undersøgelse. De nye byer, der fremkom i perioden - stationsbyerne - indplaceres i relation til Odense og søkøbstæderne, ligesom omsætningen på de stationer, der ikke opnåede bymæssig status, sammenholdes med de egentlige stationsbyer. Disse byer og landstationer, der geografisk lå imellem Odense og søkøbstæderne, beskrives dels selvstændigt i vareomsætningsøjemed, dels indplaceres deres vareomsætning i relation til Odense og søkøbstæderne.
Tidligere fremsatte vurderinger om de fynske byers kamp om opland vil blive vurderet på et kildemæssigt mere sikkert grundlag, end det hidtil har været tilfældet