Indhold
?
Dette projekt er den danske del af et internationalt komparativt spørgeskemaprojekt: The European Values Survey, som har været gennemført i en lang række lande i og uden for Europa siden 1980. Der er tale om identiske spørgeskemaer i alle medvirkende lande.
Projektet drejer sig om måling af befolkningens værdier på forskellige dimensioner i et stort antal lande over hele Verden. Dette er den fjerde bølge af interviews. Den første gennemførtes i 26 lande, herunder Danmark, i begyndelsen af 1980''erne (DDA-0829), den anden i ca. 40 lande i 1990 (DDA-1523) og den tredje i ca. 45 lande i 1995 (Danmark deltog ikke i denne interviewrunde). Denne fjerde bølge gennemførtes i 1999.
Dette betyder, at der er tale om et enestående og overordentligt omfattende datamateriale, fordi der kommer til at foreligge umiddelbart sammenlignelige data fra en lang række lande målt på flere forskellige tidspunkter.
Den danske undersøgelse i 1999 består af data til en tværsnitsundersøgelse, som direkte kan sammenlignes med andre lande (DDA-9990). Desuden blev der i Danmark - som det eneste land - mulighed for at lave et panelstudie (denne undersøgelse), hvilket kan give langt sikrere kausalitetsforklaringer end ved tværsnitundersøgelser.
1999-undersøgelsen i Danmark har det samme spørgeskema som i alle de øvrige deltagende lande. I forhold til det internationale projekt er der imidlertid tale om to ændringer: dels en særlig mulighed for paneldata, dels inkluderingen af kvalitative data som på centrale områder kan supplere analysen af surveyspørgsmålene.
Paneldata: I alle lande gennemførtes undersøgelsen som tværsnitsundersøgelse. I forbindelse med undersøgelsen i 1990 foretog Socialforskningsinstituttet udvælgelse og interviewing baseret på CPR-numre. Efter tilladelse fra Registertilsynet var det muligt at geninterviewe svarpersonerne i 1999. Dette paneldesign vil kun være muligt i Danmark. Hvor man i andre lande kun kan belyse værdiforandringer i kohorter, vil det i Danmark være muligt at undersøge individuelle værdiændringer. Paneldesignet betyder, at det bliver langt mere sikkert at foretage kausalitetsanalyser. Det enestående danske design vil derfor give de danske forskere langt bedre analysemuligheder end forskere i noget andet deltagende land. Paneldesignet vil give en sikrere viden og dermed kunne styrke hele værdiundersøgelsernes analyser. Dog medfører paneldesignet visse vanskeligheder for sammenligninger med andre lande, fordi dette design indebærer, at der ikke er uafhængighed mellem målingerne i 1990 og 1999. Dette skaber vanskeligheder i forhold til de øvrige lande, der alle arbejder med tværsnitsdesign. Disse vanskeligheder optræder bl.a. i form af nødvendigheden af at benytte forskellige statistiske tests i hhv. panelundersøgelser og tværsnitsundersøgelser. Dette indebærer, at det er nødvendigt med såvel en panel- som en tværsnitsundersøgelse. Panelundersøgelsen fordi det vil give bedre analytiske muligheder, tværsnit af hensyn til den internationale sammenligning. Det samlede antal interview må derfor forøges i forhold til en situation, hvor der kun er tale om en tværsnitsundersøgelse. Der er med andre ord tale om, at undersøgelsens problemstillinger kan indløses med de to forskellige design. Værdiundersøgelserne omfatter et bredt spektrum af værdier, men samler sig navnlig om værdier i forhold til religion, arbejde, politik, familie samt den overordnede moral. Det er derfor muligt at opstille hypoteser såvel inden for det enkelte område som for det samlede værdimønster.
Spørgsmålet om værdier kan deles op i to hovedspørgsmål:
1. Udviklingen i og karakteren af værdierne i enkelte sektorer,
svarende til samfundsmæssige institutioner. I den forbindelse
skal studierne af værdiændringer knyttes an til udviklingen i
de relevante samfundsmæssige institutioner.
2. Forskelle i værdier og værdiudviklingen i forskellige dele af
befolkningen. I begge tilfælde kan spørgsmålene undersøges
inden for Danmark eller gennem sammenligninger med øvrige
lande