Indhold
?
Danskernes politiske holdninger har gennem årtier været genstand for politologisk forskning, men der vides kun lidt om de dynamiske aspekter angående, hvordan borgerne danner deres politiske holdninger og hvad eller hvem, der kan ændre disse holdninger. Første spørgsmål handler om, hvor responsive borgerne er over for politiske begivenheder som fx. nye informationer og synspunkter i den offentlige debat. Der belyses følgende: - Hvordan borgerne reagerer på fx den dækning af politiske sager og begivenheder, som de modtager gennem mediernes nyhedsformidling? - I hvilket omfang de politiske partier som institutionaliserede aktører kan påvirke og strukturere borgernes holdninger? - Fungerer de politiske ledere også som opinionsledere? Der er en omfattende dansk forskning om, hvordan borgerne vælger mellem forskellige partier, mens påvirkningen den anden vej - fra partier til vælgere - sjældent har været genstand for undersøgelse. Andet spørgsmål handler om, hvor stabile og grundfæstede borgernes holdninger er. Der belyses følgende: - I hvilket omfang forskellige aktører kan appellere til borgerne, og i hvilket omfang udlægninger af politiske sager kan rokke ved deres holdninger? - Hvor reel er borgernes politiske tolerance fx, hvis der eksplicit gøres opmærksom på, at rettighederne også gælder upopulære politiske grupper som nynazister eller islamiske fundamentalister? - Kan befolkningens tilslutning til demokratiske rettigheder styrkes gennem appeller til bestemte fælles værdier, og kan den undermineres af frygt og usikkerhed? - Svinger holdningerne til konkrete politiske områder i forhold til, hvordan sagerne udlægges og fortolkes? - Er der forskel på opbakningen til velfærdsydelserne, alt efter om de i den politiske debat diskuteres ud fra begreber om lighed og social ansvarlighed, i lyset af spørgsmål om indvandrere og integration eller ud fra hensynet til de offentlige finanser? Data til undersøgelsen er indsamlet februar - august 2006.