LEANUS Lean uden stress - udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept, baseline, 2007-2008 (2007-2008)
Alias:
Lean without stress, baseline, 2007-2008
Formål
?
Formålet med dette projekt er at bidrage til en bedre teoretisk forståelse af lean-begrebet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Herunder dets forudsætninger, implementering og anvendelsesområde, og på den praktiske side at give konkrete anvisninger, der kan omsættes til brug inden for både privat og offentlig virksomhed. Projektet skal for det første belyse den dualisme, der implicit er indbygget i konceptet og de problemstillinger det giver anledning til. Projektets andet sigte er at udvikle konkrete anvisninger på, hvorledes leankonceptet i en dansk kontekst afhængig af branchemæssige karakteristika og den konkrete kontekst kan udformes for både at skabe økonomiske resultater og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Dette datasæt er knyttet til baselinemålingerne
Indhold
?
Lean manufacturing er et rationaliseringskoncept, der de seneste år har vundet stor udbredelse i industrien og som aktuelt overføres til andre produktionssfærer, bl.a. administration og service i både den private og offentlige sektor. Konceptet videreudvikler den tilpasning af traditionelle rationaliseringsmetoder som japanske virksomheder, specielt Toyota, har stået for. Centrale begreber i lean-tilgangen er at undgå spild, just-in-time, team work og kontinuerlige forbedringer (kai-zen). Desuden er medarbejderinvolvering et centralt element i tilgangen. Ud over produktivitetsforbedringer fører teorien til et mere spændende og berigende arbejdsmiljø, fordi konceptet bygger på forøgelse af medarbejdernes ejerskab af og ansvar for forbedringsaktiviteter, mere selvstændighed og et mere varieret arbejde, hvor der i højere grad skal arbejdes på tværs af afdelinger og funktioner. Der har kun i begrænset omfang være fokuseret på det psykiske arbejdsmiljø og der kan ikke uddrages klare konklusioner på dette område. Det stemmer overens med et billede af lean-konceptet som en bred paraply af forskellige mulige aktiviteter med betydelige forskelle i konsekvenser for forskellige brancher. Det kan således ikke forventes at der er en entydig sammenhæng mellem rationaliseringsstrategien og det psykiske arbejdsmiljø. Der er et potentiale for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø specielt gennem medarbejderinvolvering og fokus på kontinuerlige forbedringer. Samtidig kan der også være en risiko for intensivering, med øget stress gennem bortrationalisering af arbejdsdagens åndehuller og højere ydelseskrav til følge. Arbejdsmiljøeffekten må derfor antages at fremkomme gennem en kombination af kontekstuelle forhold, de konkrete ændringer og den måde de implementeres på. Der er derfor behov for at få opbygget en bedre forståelse af sammenhængen mellem lean og psykiske arbejdsmiljø, og specielt hvordan potentialet til forbedringer kan realiseres.
Dokumentation
?
- Lokskema
- Lean_u_stress_Bilag 1-5
- Mellemlangt_Skema_Leanus_Baseline
- Mellemlangt_Skema_Leanus_FollowUp
- Forskergruppe
- Udk01_Datastruktur
- Bortfald_Baseline
- Bortfald_Followup
- SvarprocentTabel_gross
- oversigt over skalaer til Leanus
- Contents_Leanusentilenfin
- Contents_Leanusentiltofin
- lean uden stress udviklingafetbaeredygtigtproduktionskonceptpdf
- rapport 11_1
- Kodebog
Emneord
?
Der er ingen emneord.
Dækker perioden
?
Fra 01-10-2007 til 31-07-2008.