Indhold
?
For et par årtier siden betragtede man ofte trygheden som frihedens modsætning. Mange frygtede, at friheden ville gå tabt, hvis samfundet pakkede sine borgere ind i for meget velfærd.
I dag ses den basale tryghed som frihedens forudsætning, som sikkerhedsnettet under borgernes frie udfoldelser. Den politiske og ideologiske konkurrence drejer sig ikke længere om at reducere velfærdstrygheden, men om at udbygge den på en holdbar måde. Trygheden skal kunne finansieres, og den skal sikre borgerne på en måde, der ikke ødelægger erhvervslivets eller samfundets omstillingsevne. Et eksempel er dagpengesystemet, der har givet ledige en ret god beskyttelse mod fattigdom og udstødelse, men samtidig har givet virksomhederne
stor frihed til at tilpasse arbejdsstyrken. Denne form for social tryghed er ligefrem blevet en dansk eksportartikel under varemærket Flexicurity.
I takt med denne udvikling er trygheden blevet et ideal i stadig flere sammenhænge. Det skal være trygt derhjemme, men også i nærområdet, på jobbet og i hele samfundet. I løbet af de senere år er borgernes tryghed endda blevet en central målsætning for EU. Derfor er det også blevet centralt at forstå, hvad tryghed er, og hvad den bygger på. Hvad
får mennesker til at føle sig trygge? Hvad skal vi i særlig grad interessere os for, hvis vi skal mindske den utryghed, der også er en del af hverdagen for mange mennesker?