Søgning » Undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler
Aflevering 50868
Forskningsdata

Undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler (2017-2018)

Alias: Investigation of harassment, threats of violence and physical violence against teachers and pedagogues in selected Danish schools , UVM-skoleprojekt

Formål ?

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet (UVM) har ønsket at gennemføre en undersøgelse med afsæt i, at flere lærere i grundskolen rapporterer om vold og trusler fra elever. Afrapporteringen af vold og trusler er gennemført i regi af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs løbende overvågning af arbejdsmiljøet blandt de erhvervsaktive i Danmark. Forekomsten af vold og trusler i arbejdsmiljøet betragtes som en af de negative faktorer, der er af stor betydning for medarbejdernes trivsel og helbred. Formålet var, at undersøgelsen ved hjælp af dels allerede indhentede data dels nye data - kvantitative såvel som kvalitative, skal tegne et billede af omfang, forekomst og karakteristika af episoder med vold og trusler fra elever rettet mod undervisningspersonalet. Derudover var formålet at belyse mulige forklaringer på udviklingen, samt undersøge hvordan vold og trusler forebygges på skolerne i dag. Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2017 – februar 2018, da der var et behov for hurtigt at skaffe viden, der kan understøtte udarbejdelsen af værktøjer og en efterfølgende dialog omkring udfordringen med en stigende grad af vold og trusler i grundskolen. Behovet for at gennemføre analysen på ganske kort tid har betydet, at det er valgt at foretage nogle afgrænsninger i omfanget af undersøgelsesgruppen og i udfoldningen af analysens resultater. Analysen har taget sit udgangspunkt i følgende tre overordnede temaer: Forekomst af chikane, trusler og vold fra eleverne mod underviserne samt undervisningspersonalets oplevelse af dette fænomen Forekomst af chikane, trusler og vold i særlige grupper og i særlige situationer Indsatser på skolerne til forebyggelse og håndtering af chikane, trusler og vold Til gennemførsel af den kvantitative og kvalitative undersøgelse blev der udviklet henholdsvis: 1. et spørgeskema og 2. tre interviewguides.

Indhold ?

Kvantitative og kvalitative data vedr. forekomst af chikane, trusler og vold blandt lærere i grundskolen, samt indsatser på skolerne til forebyggelse og håndtering.

Tabeller ?
Dokumentation ?
  • Rigsarkivets afleveringsbestemmelse
  • Projektbeskrivelsex
  • Spoergeskemax
  • Interviewguidesx
  • Aust_B_et al_2018_Chikane_trusler og vold i skolerne
  • Projektdeltagere og indsamlingsperioderx
  • Contents_UVM
  • ASTA Test Log
  • ASTA Convert Log
  • ASTA konverteringsrapport
  • ADA Log
Emneord ?

Der er ingen emneord.

Dækker perioden ?

Fra 02-10-2017 til 28-02-2018.

ID-oplysninger i data ?
  • Ingen
Andre oplysninger ?
  • Indeholder digitale dokumenter