Gravidscreeningsregisteret - fostervandsprøver (1978-1999)
Formål
?
Gravidscreeningsregisteret på Statens Serum Institut var en del af det samlede tilbud i Danmarks sundhedsvæsen om prænatal diagnostik.
Gravidscreeningsregisteret indeholder prøver fra 1980-1999.
Indførelse af fosterdiagnostik i Danmark var gradvis startende fra 1970. Fosterdiagnostikken blev udbygget i 1978-1980, herunder med finansiering fra staten.
Formålet med prænatal diagnostik i Danmark var fra 1980 at forbygge fødsel af børn med livsvarigt handicap, der vil have behov for gentagne hospitaliseringer eller livslangt ophold på institution.
På baggrund af udviklingen i screenings- og undersøgelsesteknikker ændredes formålet med sundhedsvæsenets samlede tilbud om prænatal genetisk information, rådgivning og undersøgelse i 1994. Formålet var herefter at sikre, at gravide kvinder med forøget risiko for at få et barn, der havde eller ville udvikle en alvorlig genetisk sygdom eller handicap, fik tilbudt ydelser, som kunne give kvinden/parret et kvalificeret handlegrundlag i den konkrete situation.
Indhold
?
Gravidscreeningsregisteret indeholder patientdata på mødre, der har modtaget fosterdiagnostik fra starten af 1980 til 31.12.1999 samt prøveresultater for fosteret.
Prøvematerialet, der danner basis for resultaterne i Gravidscreeningsregisteret er fostervandsprøver, hvor der efterfølgende er udført kromosomanalyse, og blodprøver, hvor der efterfølgende er udført doubletest og tripletest mhp. forebyggelse af Downs syndrom, og føtale misdannelser, nærmere betegnet neuralrørs- og bugvægsdefekter.
Dokumentation
?
- Afleveringsbestemmelse
- Notat om sammenligning af data
- Tripletesten til den gravide
- Doubletesten – et tilbud til den gravide der ønsker prænatal diagnostik
- Om gravide og nyfødte
- Beskrivelse af serumscreening (Tripletest)databasen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Statens Serum Institut
- Dokumentation af Gravidscreeningsdatabasen
- Tabel- og feltbeskrivelse af drifts- og arkiveringsversionen
- ER-diagram af drifts- og arkiveringsversionen
Dækker perioden
?
Fra 01-01-1978 til 01-01-1999.