Formål
?
Gravidscreeningsregisteret på Statens Serum Institut var en del af det samlede tilbud i Danmarks sundhedsvæsen om prænatal diagnostik.
Gravidscreeningsregisteret indeholder prøver fra 1980-1999.
Indførelse af fosterdiagnostik i Danmark var gradvis startende fra 1970. Fosterdiagnostikken blev udbygget i 1978-1980, herunder med finansiering fra staten.
Formålet med prænatal diagnostik i Danmark var fra 1980 at forbygge fødsel af børn med livsvarigt handicap, der vil have behov for gentagne hospitaliseringer eller livslangt ophold på institution.
På baggrund af udviklingen i screenings- og undersøgelsesteknikker ændredes formålet med sundhedsvæsenets samlede tilbud om prænatal genetisk information, rådgivning og undersøgelse i 1994. Formålet var herefter at sikre, at gravide kvinder med forøget risiko for at få et barn, der havde eller ville udvikle en alvorlig genetisk sygdom eller handicap, fik tilbudt ydelser, som kunne give kvinden/parret et kvalificeret handlegrundlag i den konkrete situation.