Formål
?
For at en intervention kan have en effekt, er det nødvendigt at den bliver implementeret. I forhold til PUX mangler vi viden om, hvordan værktøjet kan implementeres bredt på arbejdspladser. På den ene side, er det ønskeligt at arbejdspladserne selv kan implementereværktøjet med et minimalt forbrug af ressourcer, da det gør det nemmere at udbrede værktøjet. På den anden side er det også nødvendigt, at der investeres tilstrækkelig med ressourcer til, at det er realistisk at lykkes med at få implementeret værktøjet. At PUX-værktøjet er” implementeret” definerer vi som at PUX-værktøjet er blevet en integreret del af arbejdspladsens eller teamets arbejdsmiljøarbejde. Dette indebærer at medarbejderne har kendskab til PUX, ved hvordan de skal bruge PUX, og i hvilke situationer eller til hvilke problemstillinger, det er relevant at bruge PUX. At PUX er blevet en integreret del af teamets eller arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde vil komme til udtryk ved, at man, når der er behov for det, ”trækker PUX op af værktøjskassen” og anvender det til at løsesituationer, hvor en eller flere medarbejdere følersig pressede eller belastede af arbejdsopgaverne. Det kommer også til udtryk ved, at man med jævne mellemrum, fx på afdelingsmøder eller personalemøder, giverarbejdsmiljøet et ”servicetjek” for at afsøge, om der er nogle situationer eller arbejdsopgaver, som der er behov for at ”køre en PUX” på.
Formålet med projektet er at undersøge, hvordan man, bedst og med færrest mulig brug af ressourcer, kan implementere PUX-værktøjet på arbejdspladser, der som en del af deres kerneopgave har at yde omsorg for borgere, eksemplificeret ved private plejehjem.
Dette belyses ved at undersøge følgende forskningsspørgsmål:
Fører introduktion af alle medarbejdere til PUX til større accept af og forståelse af værktøjet, og til en bedre implementering af værtøjet, end en introduktion af PUX til udvalgte tovholdere (teamleder og en medarbejderrepræsentant)?
Hvilke forskelle er der mellem introduktion af PUX til alle medarbejdere i forhold til introduktion til udvalgte tovholdere, som er af betydning for at opnå en succesfuldimplementering af værktøjet (barrierer og fremmende faktorer)? Hvordan anvendes sparringsmøderne med PUX tovholderne, og hvordan bidrager de til implementeringen af værktøjet?
Hvilke barrierer og fremmende faktorer er af betydning for at tovholderne lykkes medopgaven med at implementere PUX?
Hvordan anvendes opfølgningsmøder mellem PUX tovholderne og konsulenten, og hvordan bidrager de til implementeringen af værktøjet?
Forskningsspørgsmålene besvares ved at afprøveog evaluere tre implementeringsstrategier, derrepræsenterer en stigende grad af ressourcekravi implementeringen af PUX.
Indhold
?
Ansatte på private plejehjem.
Centrale variabler:
-Brugen af kollektive SOK strategier
-Social kapital
-Indflydelse i arbejde
-Kvantitative krav i arbejdet
-Job tilfredshed
-Selvrapporteret arbejdsevne
-Burnout
-Selvrapporteret helbred
Ovenstående er med både ved T1, T2 og T3
Ved første opfølgning (T2 ) spørges der desuden til:
-Deltagelse i og tilfredshed med workshops og andre interventionsaktiviteter
-Graden af implementering af PUX-værktøjet
Ved T3
Spørges der ud over baseline variablerne til graden af implementering af PUX