Skabt af: Anne Helene Garde.

Formålet med dette studie er at finde ud af, hvilken effekt antallet af nattevagter i træk har for sygdom. Dette bliver undersøgt ved et interventionsstudie, hvor man ser på de helbredsmæssige konsekvenser af at arbejde 2 nætter, 4 nætter og 7 nætter i træk. Deltagerne i underøgelsen gennemfører derefter det samme antal dagsvagter, som de har gennemført nattevagter. Deltagerne rapporterer egne oplysninger om søvn og restitution ved hjælp af dagbøger og deltagerne bliver bedt om at bære ure, der skal måle deres søvn. Endvidere er deltagerne blevet bedt om at give en spyt- og urinprøve.

Skabt af: Anne Helene Garde.

Formålet med undersøgelsen er at belyse positive og negative konsekvenser af forskellige metoder af selv-vagtplanlægning blandt skifteholdsarbejderne. Både overfor den ansatte og virksomheden. Den overordnede hypotese, er at selvbemandingsplanlægning giver medarbejderen mulighed for at lægge en arbejdsplan, som tilgodeser hans ellers hendes behov for restitution og privatliv og dermed fører til en forbedret trivsel, bedre psykosocialt arbejdsmiljø samt færre gener og nedsat sygefravær.Det er også muligt, at hensynet til andre faktorer f.eks. produktion og personlige økonomiske interesser betyder, at arbejdstiden bliver uhensigtsmæssig for sundheden. Hvorvidt konsekvenserne er positive eller negative menes at være afhængig af den faktiske implementering og andre forskellige forhold på såvel arbejder som virksomhedsniveau. Denne studiebeskrivelse er knyttet til baseline-runden.

Skabt af: Anne Helene Garde.

Formålet med undersøgelsen er at belyse positive og negative konsekvenser af forskellige metoder af selv-vagtplanlægning blandt skifteholdsarbejderne. Både overfor den ansatte og virksomheden. Den overordnede hypotese, er at selvbemandingsplanlægning giver medarbejderen mulighed for at lægge en arbejdsplan, som tilgodeser hans ellers hendes behov for restitution og privatliv og dermed fører til en forbedret trivsel, bedre psykosocialt arbejdsmiljø samt færre gener og nedsat sygefravær.Det er også muligt, at hensynet til andre faktorer f.eks. produktion og personlige økonomiske interesser betyder, at arbejdstiden bliver uhensigtsmæssig for sundheden. Hvorvidt konsekvenserne er positive eller negative menes at være afhængig af den faktiske implementering og andre forskellige forhold på såvel arbejder som virksomhedsniveau. Denne studiebeskrivelse er knyttet til 1.follow-up.

Skabt af: Anne Helene Garde.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge arbejdsforholdene, sikkerhedsniveauet og sikkerhedsklimaet på danske akutafdelinger. Undersøgelsen har i særlig grad fokus på forskellene mellem forskellige tidspunkter af døgnet. Undersøgelsen benytter sig af spørgeskemaer, observationer og interviews til at undersøge medarbejdernes oplevelse af sikkerhed på deres arbejdsplads.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anne Helene Garde.

Baggrund: Skiftende arbejdstider, herunder arbejde om natten kan medvirke til bl.a. sociale og familiemæssige problemer, træthed og søvnbesvær, mave-tarmbesvær og irritabilitet. Desuden er der begrundet mistanke til, at visse typer skiftearbejde kan øge risikoen for reproduktionsproblemer, samt for kroniske sygdomme, f.eks. hjerte-kar sygdom, kræft, neurologiske sygdomme og sukkersyge. Det er derfor vigtigt at af- eller bekræfte disse sammenhænge i nye undersøgelser af højkvalitet. Hvis der er sammenhæng mellembestemte former for arbejdstid og sygdom, er det også vigtigt at undersøge, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at tilrettelæggearbejdstiden, og om der er en nedre tærskelværdi i forhold til påvirkning af helbred og trivsel mv. Hidtidige studier af sammenhænge mellemarbejdstid og sygdom har en rækkebegrænsninger relateret til bestemmelsen af arbejdstid: Ofte omfatter undersøgelserne relativt få personer med arbejdstid uden for normalt dagarbejde. Dette begrænser undersøgelsernes statistiske styrke. Tidsopløsningen er lille. Oftest er arbejdstiden kun bestemt en eller få gange over et arbejdsliv, og der er sjældent oplysninger om de ændringer, der ofte forekommer over en længere periode. Beskrivelsen af arbejdstiden er ofte unuanceret, f.eks. bruges et enkelt spørgsmål om personen arbejdstid, f.eks. dag, aften, nat eller skiftende vagter til at karakterisere et arbejdsliv. I studier, hvor oplysninger om arbejdstid indhentes fra fx spørgeskemaer, er der mulighed for unøjagtig rapportering. 2. 3. 4. Endelig er lav deltagelse i forskningsprojekter et problem ved individuel indhentning af data i f.eks. spørgeskemaundersøgelser Derfor etablerer vi en prospektiv forskningsdatabase om arbejdstid baseret på eksisterende registrering af arbejdstid i de danske regioner. Databasens navn er ”Dansk Arbejdstids Database” (DAD). På engelsk hedder databasen ”The Danish Working Hour Database”(DWHD) Formål: Det overordnede formål er at etablere og vedligeholde en national prospektiv database med valid og præcis registrering af individuelarbejdstid. Sekundært er formålet, at give mulighed for at beskrive og undersøge mulige sammenhænge mellem arbejdstid, trivsel og helbred mv. Dette gøres i praksis gennem etablering og drift af en database baseret på eksisterende registre. Databasen kan suppleres med individuelle informationer om trivsel og sygdom f.eks. ved kobling med andre registre (f.eks. CPR-registret, Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret eller Cancerregistret) eller ved kontakt til den enkelte person i databasen ved brug af spørgeskema eller interview.