Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen(AMS), Arbejdsmiljørådet(AMR), Arbejdsskadestyrelsen(ASK), Beskæftigelsesministeriets IT(BIT), Beskæftigelsesregion Hovedstad og Sjælland(AMS-BRHS), Beskæftigelsesregion Midtjylland(AMS-BRMD), Beskæftigelsesregion Nordjylland(AMS-BRNR), Beskæftigelsesregion Syddanmark(AMS-BRSY), Center for HR og Personale(CHRP), Departementet(DEP), Pensionsstyrelsen(PENST), Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering(SFR), Workindenmark East(AMS-WIDE), Workindenmark South(AMS-WIDS), Workindenmark West(AMS-WIDW), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA).

Et sags- og dokumenthåndteringssystem til dokumentation af sagsbehandling i Beskæftigelsesministeriets område

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, Andreas Holtermann.

Projektet vil studere effekterne af forskellige typer af virkemidler på arbejdsmiljøområdet og samspillet mellem disse. Dette vil ske med særlig vægt på nye virkemidler, der lanceres i forbindelse med den kommende 2020-plan.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA), Ida E. H. Madsen.

Formålet med projektet er at udvikle redskaber,som skal hjælpe arbejdspladserne med og håndtere USO fra ledere og kollegaer gennemen systematisk og organisatorisk indsats.Projektetomfatter: · Et valideret monitoreringsredskab, som bidrager med mere nuanceret viden om USO fraledere og kollegaer· En vejledning (udarbejdet i samarbejde medudvalgte arbejdspladser) til ledere,arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) ogtillidsrepræsentanter (TR), som skal bidrage til en systematisk og organisatorisk indsats · Et dialogspil til ledere og medarbejdere, somskal hjælpe med at italesætte USO · Business-cases, som bidrager med viden om økonomiske omkostninger og mulige besparelser ved en systematisk og organisatorisk indsats· Viden om konsekvenserne for de berørte medarbejdere og konkrete eksempler på USO.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Malene Friis Andersen.

I marts 2020 blev arbejdslivet vendt på hovedet for mange arbejdstagere i Danmark. Som følge af ny coronavirus i Danmark, måtte en stor del afden danske arbejdsstyrke fra den ene dag til den anden arbejde hjemmefra, og kun udvalgte erhverv måtte møde ind på arbejde, forudsat at de overholdte de officielle restriktioner. Den ukendte situation gjorde det særligt relevant at håndtere og forebygge mental sundhed samt løse arbejdsopgaverne blandt både medarbejdere og ledere. Der var derfor behov for forskningsbaseret viden, som kunne bidrage til forståelsen af den ekstraordinære situation,som medarbejdere og ledere stod i, samt praktiske redskaber, som arbejdspladserne kunne bruge til at understøtte og håndtere udfordringe rmed opgaveløsning og mental sundhed under coronakrisen. For at kunne afdække den ukendte og ekstraordinære situation bedst muligt, gennemførte forskningsprojektet semistrukturerede interviews med ledere og medarbejdere fra små- og mellemstore private virksomheder. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan både medarbejdere og lederes arbejdssituation blev forandret under coronakrisen, og hvordan de oplevede, at disse forandringer påvirkede deres mentale sundhedog opgaveløsning, samt hvilken læring deønskede at tage med sig fra coronakrisen. Fokus var både på medarbejdere og ledere, der pludselig skulle arbejde på distancen samt på medarbejdere og ledere, der skulle møde fysisk ind på arbejdspladsen i en forandret verden. Projektet er et kvalitativt forskningsprojekt baseret på 120 telefoninterviews med ledere(med personaleansvar) og medarbejdere i små og mellemstore private virksomheder (2-499 ansatte), som arbejdede enten på distancen eller mødte ind på arbejde under de første måneder af coronakrisen. Der blev gennemført semistruktureredeinterviews af 40-55 minutters varighed på telefon af fire forskningspersonaler i perioden22.04.2020-04.06-2020. Der blev udviklet en interviewguide til ledere og en til medarbejdere,som indeholdt spørgsmål vedr. opgaveløsning ogarbejdsfællesskabet under coronakrisen. Af de 120 interviews indgik 116 interviews i den videre databearbejdning, da de resterende fire interviews ikke levede op til inklusionskriterierne. De 116 interviews blev transskriberet enten i Word eller NVivo efter en detaljerettransskriberingsguide. De transskriberede interviews blev efterfølgende kodet idatabehandlingssystemet NVivo. Koderne blev udviklet gennem dialog, diskussion og en række prøvekodninger i forskningsgruppen. Der er derefter lavet tematisk analyse i koderne. Resultaterne fra forskningsprojektet er præsenteret på hjemmesiden www.coronatrivsel.dk , som blev udviklet som en del af projektet, samt i to videnskabelige artikler, hvoraf den ene er udgivet og den anden er under review.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Ida E. H. Madsen.

I dette projekt foretager vi en nuanceret tværsnits kortlægning af omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane i den danske arbejdsstyrke med henblik på at opnå en bedre forståelse af problemets omfang og karakter, samt mere viden om hvor og hvilke typer af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane der forekommer mest hyppigt og, hvordan og hvorvidt disse er blevet håndteret på arbejdspladserne. I de fleste kvantitative undersøgelser af konsekvenserne af seksuel chikane er det blevet målt med spørgsmålet: ”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?”. Seksuel chikane er dog et komplekst begreb, som anvendes om en række forskellige typer af adfærd både 1) kønskrænkende adfærd, 2) uønsket seksuel opmærksomhed og 3) seksuel tvang. Kønskrænkende adfærd kan for eksempel indebære sjofle eller nedsættende kommentarer om kvinder eller mænd, eller at man bliver udelukket fra aktiviteter på grund af ens køn. Uønsket seksuel opmærksomhed kan dreje sig om uønskede tilnærmelser eller berøringer, mens seksuel tvang kan være, at man afkræves seksuelle ’tjenester’ til gengæld for en belønning (fx ansættelse, lønforhøjelse eller forfremmelse) eller at man udsættes for deciderede overgreb, som voldtægt eller forsøg derpå. NFA har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed udviklet SUSO-spørgeskemaet (Spørgeskema om Uønsket Seksuel Opmærksomhed og chikane), der spørger ind til 21 forskellige former for adfærd, der kan betegnes som seksuelt chikanerende. Disse spørgsmål kan afdække forskellige konkrete former for uønsket seksuel opmærksomhed, kønskrænkende adfærd eller seksuel tvang, arbejdstagere kan blive udsat for i arbejdssituationen. Der stilles desuden spørgsmål til hvordan disse problemstillinger er blevet håndteret. Spørgeskemaet vil i dette projekt blive udsendt til 1.000 tilfældigt udvalgte beskæftigede personer i hver af de 36 brancher.