Undersøgelsen har til formål at undersøge den planlagte og faktisk udførte arbejdstilrettelæg-gelse på udvalgte hospitalsafdelinger ud fra følgende hovedspørgsmål:
1. Arbejdstilrettelæggelsen: Hvordan er arbejdstilrettelæggelsen på landets forskellige hospitalsafdelinger, hvilke ændringer sker der, og i hvilket omfang er der overensstemmelse mellem den planlagte og den faktiske arbejdstilrettelæggelse?
2. Opfattelsen af arbejdstilrettelæggelsen: Hvordan opfatter ledere og medarbejdere den måde, arbejdstilrettelæggelsen sker på?
3. Ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og opfattelsen af arbejdstilrettelæggelsen sat i organisatorisk kontekst: Hvordan kan overensstemmelse mellem planlagt og faktisk arbejdstilrettelæggelse samt medarbejdernes opfattelse af arbejdstilrettelæggelsen forstås i lyset af de begrundelser, der bliver givet for ændringerne, samt afdelingernes kontekst (i form af ledelse, ledelsesspænd, typen af arbejdstilrettelæggelse, afdelingstype og faggruppesammensætning)?
4. Gode eksempler: Hvilke eksempler på god arbejdstilrettelæggelse kan identificeres på baggrund af en analyse af arbejdstilrettelæggelsen og overensstemmelse mellem planlagt og faktisk arbejdstilrettelæggelse samt medarbejdernes opfattelse af arbejdstilrettelæggelsen set i lyset af medarbejdermotivation og kvalitet for patienterne på afdelingerne?