Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Jordbrugsøkonomisk Institut.

Skabt af: Jordbrugsøkonomisk Institut.

Skabt af: Jordbrugsøkonomisk Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Håndtering af klagesager fra borgere, kommuner, nævn. Afhængig af lovområde optræder ankestyrelsen som 2. eller 3. instans. Hertil kommer efterbehandling af sager i form af indsigelser fra borger/hjælper, henvendelser fra Folketingets Ombudsmand, eller Retssag. Endvidere også til håndtering af Ankestyrelsens egne administrative forhold.

Skabt af: Assens Kommune, Brøndby Kommune, Favrskov Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Hillerød Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast-Brande Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Langeland Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Odder Kommune, Odsherred Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Svendborg Kommune, Varde Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune.

Understøtte kommuners håndtering af især det specialiserede socialområde

Skabt af: Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Brøndby Kommune, Fredensborg Kommune, Halsnæs Kommune, Herlev Kommune, Hillerød Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre kommuner Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Vordingborg Kommune, Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Middelfart Kommune, Nyborg Kommune, Svendborg Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Ærø Kommune, Favrskov Kommune, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Samsø Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune, Viborg Kommune, Århus Kommune, Brønderslev-Dronninglund Kommune, Jammerbugt Kommune, Morsø Kommune, Rebild Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerlands Kommune.

S og A-systemet er et effektivt værktøj til styring af forvaltningens personsager. S og A-systemet er i stor udstrækning afhængig af folkeregisterdata, der bl.a. anvendes til folkeregisteradvisering på grundlag af folkeregisterhændelser samt til visning af navn, adresse, civilstand og familiemæssige relationer m.m. på diverse skærmbilleder og printmateriale

Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Udbetaling Danmark.

Formålet med vidensløsningen Moxie er at samle praksis for behandling af sager i Udbetaling Danmark og gøre dem tilgængelige for Kunderådgiverne til brug i den daglige sagsbehandling. Vindesartiklerne skal sikre lovmedholdighed i forhold til afgørelser og sikre ensartet behandling af sagerne. I Moxie findes vidensartiklerne i struktureret og søgbar form og der er ikke tivil om hvilken version, der er den gældende. • Videnløsningen er oprettet for at være kunderådgiverne i Udbetaling Danmarks primære værktøj til at dele viden og finde svar på generelle telefoniske henvendelser i sagsbehandlingen. • Videnløsningen er oprettet som en Google søgemaskine, hvor Kunderådgivere søger svar når de har brug for det. Artiklerne er struktureret efter fagområde, dvs. at det ikke er et traditionelt sagsbehandlingssystem med sager.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Fælleskommunale edb-registre.

Skabt af: Fælleskommunale edb-registre.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Fælleskommunale edb-registre.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Fælleskommunale edb-registre.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner. Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efteretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskudet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de komunnale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen med titlen Børnefamilieydelse og børnetilskud. 4.kvt. I Statistiske Efterretninger 1957:86 er omtalt en lovændring (lov nr. 89 af 29. marts 1957) i børnetilskudsordningen. Man forstår, at ordningen minder meget om tidligere års, og at tilskuddet er gradueret efter indtægtens størrelse. Der er dog sparsomt med tal i artiklen. Lov nr. 443 af 6. juli 1973 om børnetilskud og andre familieydelser var grundlag for statistikken i en årrække. Senere blev grundlaget Lov nr. 609 af 29. november 1978 om børnetilskud og andre familieydelser. 1. juli 1987 blev loven ændret til den form, vi kender i dag. Før 1. juli 1987 havde børnetilskudsarterne en anden form end nu og betingelserne for at modtage børnetilskud var lidt anderledes. Den seneste lovgivning er 1. Børnefamilieydelse: Skatteministeriets bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000 og bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v., og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelse. 2. Børnetilskud: Socialministeriets bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Gl. Varde Kommune, Ny Varde Kommune.

Varde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Kerteminde Gl. Kommune, Langeskov Kommune, Munkebo Kommune, Kerteminde Ny Kommune.

Kerteminde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Fredericia gl. kommune, Fredericia.

I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.